Anmeldelse i Weekendavisen den 3. december 2010.
Short stories. Raymond Carvers noveller ligner fejl begået med vilje.
Åndepust på papir
Den amerikanske forfatter Raymond Carver (1938-1988) drak som en svamp og døde som 50-årig, men han nåede at skrive tre toneangivende bøger, der bragte den hæderkronede short story til ære og værdighed og tog tråden op, hvor Hemingway havde lagt den. Ja, og så skulle han også gå hen og sætte spor i stilen hos mange nutidige danske forfattere, sjovt nok især kvinder som de skarpe novellister Helle Helle, Katrine Marie Guldager, Pia Juul og Naja Marie Aidt.
Nu udkommer hans samlede noveller i ét bind. Her hvor jeg ringer fra består af de tre bind Raymond Carver-noveller, der tidligere er udkommet i Johannes Riis’ oversættelse, nemlig Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed (1985), Nærhed og andre historier (1989) og En alvorlig samtale og andre noveller (2000). Klaus Rifbjerg har skrevet forord.
Ifølge Gyldendal udkommer til sommer en dansk oversættelse af de originale tekster til Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed, hvilket altså vil sige, at vi for første gang får novellerne, som Raymond Carver havde tænkt og skrevet dem før de kom i hænderne på en nidkær, insisterende og meget magtfuld forlagsredaktør, Gordon Lish, der skar dem brutalt til og dermed blev en udslagsgivende medskaber af Carvers ordknappe stil. Ironisk nok kan vi kalde de ubeskårne noveller, der udkom i USA i fjor under titlen Beginners, for en slags writer’s cut.
Raymond Carver er middelklassens og småkårsfolkenes forfatter. Han skriver om mennesker, der hutler sig igennem kriser. Arbejdsløshed, druk og fattigdom er gennemgående emner, og de novellerne vrimler med skilsmisser og kærligheds- og tillidsbrud. Man forstår på forfatterens livshistorie, at han kendte det, han skrev om fra sit eget liv: alkoholismen arvede Raymond Carver f.eks. fra sin far, og det var også fra barndomshjemmet han lærte fattigdommen at kende. Men selvom novellerne handler om sociale realiteter, er de ikke kun socialrealistiske. De er måske snarere socialpsykologiske, ikke mindst fordi læseren tvinges til selv at skabe fortælling ud af det ufortalte eller det antydede.
Hvad Raymond Carver tænker om antydningens kunst som litterær teknik, får vi indblik i den lange mesternovelle Feber, hvor kunstlæreren Carlyle forsøger at holde sammen på sig selv og sine børn efter at konen har forladt ham (én blandt mange forladte mænd i novellerne) for at realisere sig selv åndeligt. I en scene underviser han i akvarelmaling:
”’Sådan, sådan’, sagde han og førte deres hænder. ’Sart. Som et åndepust på papiret. Kun lige røre papiret. Sådan. Ikke?’ sagde han og følte, at han selv var på nippet til at forstå. ’Antydning er, hvad det hele handler om,’ sagde han og holdt Sue Colvins hånd let, mens han førte hendes pensel. ’Man skal arbejde med sine fejltagelser, indtil de ser ud som om de er begået med vilje. Er du med?’”
Ja, vi er med. Det lyder nærmest som om, at Raymond Carver her tænker på sig selv. Han skriver i hvert fald med denne fejlbevidsthed og med disse akvarelagtige antydniger, men hans åndepust på papiret, er et åndepust, der ikke bare stinker af for meget whisky og for mange cigaretter, men af dårlig søvn og dårlig samvittighed.
Med sin umiskendelige stil og sit tilbagevendende galleri af typer og temaer, kan Raymond Carver virke forudsigelig. Men når vi allermest tror, at vi har afluret ham hans særlige tone og tænkning, rykker han benene væk under os med et forbløffende drømmesyn om en kone, der forlader sin mand (klassisk Carver) ved at aflevere et brev med en håndskrift, der ikke er hendes egen, hvorefter der pludselig dukker et par heste op i forhaven, som driver af tyk tågedis. Det er ikke bare socialrealistisk og socialpssykologisk, det er decideret sært og besættende. Og så må vi have med, at samlingen slutter med en novelle, der træder fuldkommen udenfor helheden og udgør et særsyn i forfatterskabet – nemlig en stemningsfuld og uendelig smuk historie om de sidste dage i Anton Tjekhovs liv. En hyldest til Raymond Carvers eget forbillede.
Raymond Carver: Her hvor jeg ringer fra. Oversat af Johannes Riis. 440 sider, 299 kr. Gyldendal.