Brians vandkanon

Kommentar i Weekendavisen den 27. november 2009.

Demonstrationer. Politiet har fået et magtmiddel, som de ikke rigtig ønsker at bruge.

Politiet har fået en gas- og vandkanon med henblik på de kommende demonstrationer ved det forestående klimatopmøde COP15 i København. Tidligere i år sagde politiet, at de ikke havde hjemmel til at bruge kanonen imod mennesker, men at den kun skulle slukke brande i biler og affaldscontainere, så byen ikke så ud som om den stod i brand. Siden skiftede signalet.

Det var justitsminister Brian Mikkelsen der – naturligvis grundigt inspireret af Dansk Folkeparti – forberedte folketingets retsudvalg på, at køretøjet måske alligvel kunne skønnes at være det mest ”proportionale magtmiddel” i ekstraordinære situationer, selvom det ikke er indkøbt til at indgå i politiets såkaldt ”indsatstaktiske koncept”.

Det er naturligvis ikke risikofrit at spule med vandkanoner, og politiet har i årevis har sagt nej tak til dette magtmiddel. Københavns netop afgåede overborgmester Ritt Bjerregaard kaldte i fjor vandkanoner for en unødvendig brutalisering. Vandkanoner er udanske, mente hun, og fik ret af Politiforbundets formand Peter Ibsen: ”Det virker udansk at spule menneskemængder væk, og demonstranterne vil opfatte det som en optrapning,” sagde han.

Politiets forbeholdne syn på vandkanonerne er interessant, fordi de politiske ledere er fuldkommen skråsikre på, at vandkanonerne kan bruges. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti sagde forleden til dr.dk/nyheder, at kanonen er et godt redskab, man kan bruge i en optrappet situation: ”Jeg synes, at kanonen skal bruges til at sprøjte mod voldelige demonstranter, der gør gaderne utrygge i København, og dermed spare menneskeliv i den sidste ende,” sagde han.

Så om politiet dybest set ønsker det eller ej – nu har de en gas- og vandkanon, der både kan slukke brande og spule mennesker væk, og de vil blive mødt med politisk pres fra højre for at bruge køretøjet. Derfor er det vigtigt at bemærke, at justitsministeren betoner, at vandkanonen kun skal bruges mod aktivister helt ekstraordinært. Det er sund fornuft.

Jeg er enig med ministeren. Jeg er enig i, at der kan opstå situationer, hvor vandkanonen kan være et proportionalt magtmiddel. Men jeg er mindst lige så enig med Peter Ibsen, der advarer imod at vandkanonen kan virke optrappende på en konflikt. Køretøjet er indkøbt til at nedkæmpe containerbrande, der fylder meget i tv-billederne på de internationale stationer og kan få byen til at ligne en borgerkrig. Det er der ingen der ønsker, for det vil være stærkt skadende for det samlede indtryk af Danmarks værtsskab for COP15. Men hvis vandstrålen rettes mod demonstranter, vil den negative effekt jo være nøjagtig den samme.

I sidste uge skrev Brian Mikkelsen et svar til min kommentar den 6. november om hans såkaldte lømmelpakke, der skal gøre det nemmere for politiet at tilbageholde demonstranter, også dem der ikke har gjort noget som helt.

Jeg kritiserede, at ministeren så kækt havde talt om at ”omdirigere” busser med demonstranter fra vejen mod Bella Center, hvor topmødet finder sted, til Politigården. Den præventive og administrative tilbageholdelse kan ske uden begrundet mistanke om, at demonstranterne vil gribe til vold og hærværk, og der er dermed risiko for, at ganske almindelige lovlydige demonstranter bliver afskåret fra deres ret til at demonstrere.

I sit svar får ministeren det til at lyde som om, at jeg ikke ønsker en politiindsats mod det han kalder ”antidemokratiske uromagere, der hærger bybilledet så, sådan at almindelige fredelige mennesker ikke tør gå på gaden.” Og ministeren spørger, om det er de ballademagere, jeg mener, skal have det sidste ord.

Nej, Brian Mikkelsen. Du er da ikke så lidt fræk, hvis jeg må være så fri. Jeg skrev jo, og gentager gerne, en direkte opfordring til aktivisterne: ”Demonstrér med stil og gør VKO’s forventninger til skamme. Brug fredelige midler, og kun fredelige midler. Lad være med at romantisere eller legalisere vold og hærværk ved at kalde det civil ulydighed.”

Brian Mikkelsen har altid danset efter Dansk Folkepartis pibe, og han har også gået i en god debatskole – Peter Skaarups. Men det hverken nytter eller pynter, at lægge sin meningsmodstander ord i munden, og jeg synes at det er dybt ærgerligt, at man gentagne gange må have sig frabedt at få falske motiver skudt i skoene. Men hverken formanden for folketingets retsudvalg eller justitsministeren tøver med at fejlgengive deres kritikeres synspunkter for at få et par billige point ind. Jeg oplevede det senest i august i år, hvor Peter Skaarup her i avisen løj og fordrejede mine ord i en debat om hans inkonsekvente holdninger til begrebet kollektiv straf. Helt ærligt, kan I ikke få jeres rådgivere til at skrive nogle bedre svar for jer?

Så altså: Vi har brug for fredelige, uvoldelige og hærværksfri demonstrationer. Det skrev jeg i forbindelse med Ungdomshuset, og det skriver jeg gerne igen mht. klimatopmødet. Jeg mener at det er vitalt for det åbne samfunds kvalitet, at borgerne giver deres meninger til kende på en måde, der hverken bringer mennesker, institutioner eller demokratiske processer i fare. Men naturligvis har også myndighederne stort medansvar for nedtrapning af alle konflikter.

Jeg anerkender at de danske politifolk står over for en stor og risikabel opgave, når klimaaktivisterne kommer til København, og det er næppe nok muligt at tæmme de vildeste aktivister med politiets bløde og høflige gratis café-Go-Cards, som bliver distribueret i disse dage med henstillinger til os borgere om at forlade demonstrationerne når vi bliver beordret til det.

Derfor vil politiet sandsynligvis blive mødt med et politisk krav om at spule gaden fri for aktivister, hvis en demonstration løber løbsk. Peter Skaarup mener som sagt, at kanonen skal rettes mod aktivister, der gør gaderne utrygge. Men vandkanonen er i sig selv et magtmiddel, der skaber utryghed. Den eneste ægte sejr for politiet og demonstranterne er derfor, hvis det tunge skyts slet ikke bliver taget i brug til andet end containerbrande.