Anmeldelse i Weekendavisen den 28. marts 2008.
Ungdom. Jakob Wilms er et ambitiøst talent, der måske en dag kan skrive en helstøbt og vellykket roman.
Sort solskin
Han hedder Anders, men bliver kaldt Shine, og han bliver roommate med en fyr, der hedder Sune, men bliver kaldt Sun. Men der er nu ikke meget Sunshine over deres møde, for de to fyre bringer det værste frem i hinanden, og efter kun en enkelt dag og nat på den efterskole, hvor de mødes for første gang, bliver de smidt ud med fuld musik. Dels har de drukket, sniffet, røget og horet – og dels har Shine i en rygebrandert forsøgt at grave sig tværs gennem jorden for at finde ud af, om man kommer ud på den anden side med benene eller hovedet først.
Men solskinsdrengene bekymrer sig ikke om en skid. Ganske vist har vores fortæller en vis form for bondeanger, og der lyder en moralsk stemme og et håb om en mere normal tilværelse inde i ham, men dybest set ved han godt, at han har trukket en nitte. Faren var et sølle skvat, der begik selvmord med piller. Moren har slået hånden af ham. Og kæresten skred, da han allermest behøvede hende efter en dyb depression, der fulgte ovenpå farens død. Shine ved godt at hans gamle venner er dårligt selskab, og hans eneste holdepunkt i livet, er den voksne halvbror Peter, der har etableret sig med villa, kone og barn i Farum.
Med hovedet først? (titlen ville blive 100 % bedre, hvis spørgsmålstegnet ikke var der) er en ungdomsroman i en velkendt tradition. Den unge hovedperson og fortæller lever et problemfyldt liv, som han ikke har evnerne til at bryde ud af, selvom han gerne vil. Han er offer for sorg og omsorgssvigt, og for at beskytte sig selv, må han kapsle alle følelser ind og drikke og ryge sig til glemsel. Solskinnet er sort. Men på bunden er han en god dreng.
Jakob Wilms er født i 1986, og han har allerede udgivet en roman tidligere, nemlig Et bliks hukommelse (heller ikke nogen særlig god titel, den er alt for kunstnærisk, men hvordan selve bogen er, ved jeg ikke) som oprindelig blev trykt for forfatterens egne penge på print-on-demand-forlaget Underskoven, men senere samlet op og genudgivet af Dansklærerforeningens forlag. Men som man har set før, er det ikke en kvalitet i sig selv, at være ung. Jeg kommer bl.a. til at tænke på den meget hypede Nick McDonell, der brød igennem i USA som allerede 17 årig. Det interessante er ikke, om man kan skrive en slags generationsroman før man fylder 20. Nej, spørgsmålet er, om man har stof nok, sprog nok og vilje nok til at være forfatter på langt sigt.
Nu udkommer Jakob Wilms så på ungdomsbogsforlaget CDR, hvor man forhåbentlig kan yde den rigtige, langsigtede rådgivning til det ambitiøse talent, der tydeligvis har et godt sprog i sig, og som måske en dag kan skrive en helstøbt og vellykket roman. Med hovedet først? har ansatserne, og hvis jeg var dansklærer, ville jeg ikke tøve med at anbefale den til de ældste elever, som givetvis vil finde sådan en nutidig selvdestruktionsroman ganske fascinerende. Og opgaverne til rapportskrivningen giver sig selv: ”Skriv en personkarakteristik af Shine. Hvordan er hans forhold til forældrene, vennerne, pigerne, følelserne, fremtiden? Hvorfor hedder romanen Med hovedet først? Hvorfor prøver Shine at grave sig gennem jorden (se side 83-86)?”
Forfatteren har gjort sit arbejde. Jeg har gjort lidt af dansklærerens. Nu må læserne så gøre resten, og selvom vi ikke taler om et egentligt gennembrud, så fortjener den unge Jakob Wilms absolut anerkendelse for at have skrevet en ungdomsroman om et par paniske solskinsdrenge anno 2008 i bedste socialrealistiske 80’erstil.
Jakob Wilms: Med hovedet først? 237 sider, 198 kr. Roman. CDR-Forlag.