I eksil fra eksilet

Kommentar i Weekendavisen den 19. oktober 2007.

Fribyer. Skal Ayaan Hirsi Ali være et trofæ i Danmarks kamp mod religiøs fundamentalisme?

Skal Ayaan Hirsi Ali bo i Danmark? Spørgsmålet fik pludselig relevans da kulturministerens og Dansk PEN’s fine fællesforståelse for at koble Danmark på fribyordningen for forfulgte forfattere fik en overrumplende aktuel vinkel med den hollandske regerings beslutning om at stoppe finansieringen af den verdenskendte islamkritikers eksil i USA

Siden august 2006 har den somaliskfødte hollandske forfatter, feminist og ekspolitiker arbejdet på den liberal-konservative tænketank American Enterprise i Washington, men i sidste uge måtte hun pludselig vende tilbage til en hemmelig adresse i Holland, fordi regeringen ikke længere ville betale fakturaen på de 2,8 millioner dollars, som det amerikanske sikkerhedsselskab beregner sig for beskyttelse around the clock. Allerede i december havde den hollandske justitsminister varslet, at man ville stoppe betalingen efter juni 2007, fordi de ikke selv har hånd i hanke med risikovurderingen i USA, men i sommer blev ordningen forlænget efter nye dødstrusler.

For blot tre uger siden udstedte amerikanerne Ayaan Hirsi Alis green card, og man burde tro, at hollænderne ville have udnyttet den permanente opholdstilladelse til at indgå en langtidskontrakt om finansiering af beskyttelsen. Hollands regering kunne med et greb i lommen have undgået en hovedpine, der nu i stedet sætter sig som en permanent migræne.

Det er absurd at eksilet ikke kan fortsætte i USA, da Ayaan Hirsi Ali har brug for beskyttelse på grund af en konflikt, der er grænseløs og grænseoverskridende – ikke en konflikt, der er hollandsk eller amerikansk – og det virker sært, at intelligente stater med et venskabsforhold som USA og Holland ikke har kunnet finde ud af at foretage en fælles risikovurdering og finansiering af et safe house for en forfatter, der på niveau med Salman Rushdie inkarnerer fundamentalismens pres på ytringsfriheden. Så sent som den 25. september udsendte de amerikanske immigrationsmyndigheder en pressemeddelelse om Ayaan Hirsi Alis permanente opholdstilladelse og de tilskyndede hende direkte til at bruge løs af den ytringsfrihed, som tilhører frie borgere i et frit samfund. Hvilken interesse har hollænderne dog i at stoppe denne idyl?

Allerede i fjor led Ayaan Hirsi Alis forhold til de hollandske myndigheder et knæk, fordi den daværende minister for immigration, Rita Verdonk, inddrog hendes pas da det kom frem, at hun i sin tid havde fortalt en hvid løgn om sin baggrund for overhovedet at få asyl i Holland. Det førte til store protester, både blandt borgere og politikere, og selvom Ayaan Hirsi Ali til sidst fik sit pas retur, valgte hun at forlade Holland i skuffelse og bitterhed.

Ayaan Hirsi Ali er nu i tvunget eksil fra eksilet, og naturligvis har Salman Rushdie og den hollandske opposition rettet en hård kritik mod regeringen for at være fej og tankeløs, selvom et flertal i parlamentet i sidste uge valgte at acceptere justitsminister Ernst Hirsch Ballins redegørelse om regeringens beslutning – man vil ikke betale for beskyttelsen, når ikke man kender truslen. Men er Ayaan Hirsi Ali mere sikker i Holland, end i USA? Næppe. Mange fanatiske muslimer stræber hende efter livet, og uden døgnbeskyttelse kan hun lide samme skæbne som den dræbte filminstruktør Theo van Gogh. Det var som bekendt Ayaan Hirsi Ali, der skrev manuskriptet bag filmen Submission, der kostede van Gogh livet.

Nu, hvor hun er tilbage i Holland, er Ayaan Hirsi Ali afskåret fra det forskningsmiljø, som hun har været en del af det seneste år. I USA har hun især beskæftiget sig med kvinders stilling i islam og Europa, og det er hendes intention at bevare tilknytningen til American Enterprise, selvom hun ikke længere bor i Washington. Samtidig har hun meddelt, at hun selv vil forsøge at rejse private penge til finansiering af bodyguards, så hun kan vende tilbage til USA.

Midt i det hele kommer så et par danske initiativer fra Trykkefrihedsselskabet og kulturminister Brian Mikkelsen, der gerne ser at Danmark tilbyder Ayaan Hirsi Ali beskyttelse under fribyordningen for forfulgte forfattere, ja ministeren mener ligefrem at finansieringen af beskyttelsen ikke er noget problem. Hertil er der vel kun én ting at sige: Ayaan Hirsi Ali fortjener al den beskyttelse hun kan få, så hendes ret til at ytre sig ikke skal koste hende livet, basta. Men hun har beskyttelse i det vesteuropæiske demokrati, hvor hun er statsborger. Holland har ansvaret for hende, og det er et ansvar som de meget bevidst har genpåtaget sig. Alternativt står USA klar med en permanent opholdstilladelse og et forskningsmiljø, som Ayaan Hirsi Ali allerede er en del af.

Der er altså ingen grund til at invitere hende til Danmark, og både Trykkefrihedsselskabet, Jyllands-Posten og kulturministeren bør samle deres bekymring og opmærksomhed om nogle af alle de andre forfattere, der hver dag bliver censureret, fængslet, torteret. Vi kan ikke tilbyde Ayaan Hirsi Ali noget, som hun ikke kan opnå i Holland og USA, og hovedpersonen selv har da også med udsøgt høflighed sagt tak men nej tak. Heldigvis for det. Danmark bør ikke konkurrere med de to lande om at huse hende som et andet trofæ i kampen for ytringsfrihed og mod religiøs fundamentalisme. Men lad os da endelig få vedtaget den fribyordning, så vi kan beskytte forfattere (og andre kunstnere), som er undertrykt og forfulgt i deres hjemlande.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *