Weekendavisen den 22. marts 2019.

Kommentar. Jens Christian Grøndahl både undsiger og praktiserer autofiktion.

Det er dårlige tider for den fortællende prosa.

Ja, det er altså ikke noget, jeg påstår. Det er Adam Huus, fortælleren i Jens Christian Grøndahls nye roman: ”I stedet for at læse bogen vil nogle boltre sig i forfatterens øvrige gøren og laden,” tænker han – Adam Huus, ikke Jens Christian Grøndahl, fortæller og forfatter er jo ikke (nødvendigvis) to alen ud af ét stykke (kun nogle gange).

Romanen, Inde fra stormen, stiller en række metalitterære spørgsmål til sig selv og sine læsere om hele den autofiktive bølge, der gennem de seneste mange år har hyppet samtidslitteraturen. Hyperbevidst om, hvordan relationen mellem forfatterens biografiske virkelighed og hans/hendes litteratur ofte bliver endevendt med journalistisk-detektivisk nysgerrighed på bekostning af en mere æstetisk vurdering, lader Jens Christian Grøndahl sin fortæller og dennes – på grund af #Metoo-trakasserier – detroniserede forlægger diskutere litteratur og virkelighed. Da Adam Huus fortæller om en række indholdsrige begivenheder i sit eget liv, siger den forhenværende forlægger: ”Jamen, Adam, det er jo en roman!” Adam værger for sig: ”Du ved godt, at jeg ikke skriver autofiktion.” Og så lyder svaret: ”Kald det, hvad du vil. Du kan altid lave lidt om. Eller meget. Tænk over det.”

Ja, kald det, hvad du vil. Nogle forfattere gør en dyd ud af at sidestille liv med litteratur. Andre taler udenom. Bedste svar på inkvisitionens evindelige spørgsmål: ‘Har du oplevet det hele selv?’ har den norske forfatter Beate Grimsrud givet: ”Ja, jeg har oplevet det hele – jeg oplevede det, da jeg skrev det.” Overfor denne indlevelse og fantasi, kommer alle de udfritninger, som vil reducere skønlitteraturen til en selvangivelse, til kort.

Hvis man har sin gang i Det Litterære Miljø, er Jens Christian Grøndahls nye roman faktisk ret morsom. Den rummer flere misliebige portrætter af forfattere og andre bogfolk, hvoraf nogles træk er nemme at afkode, men så passer pengene alligevel ikke helt. Selvom en del grangiveligt er genkendeligt, er der ikke tale om en nøgleroman. Derfor er Adam Huus heller ikke Jens Christian Grøndahl, selvom forfatteren udlåner væsentlige dele af sin egen livserfaring, personligt og professionelt, til sin fortæller. Det er litteraturens natur og væsen.

Den læser, der ikke følger med i Den Litterære Debat og Forfatternes Liv, kan læse skønlitteratur helt uhildet og uden interesse for, hvordan den måtte hænge sammen med faktiske forhold i fortiden. Men hvis man eksponerer sig selv for forlagenes markedsføring samt interviews og foromtaler i medierne, kan man ikke længere læse litteraturen med blank bevidsthed. Derfor vil den opmærksomme læser nok også opdage, at fortælleren Adam Huus’ undsigelse af autofiktionen ikke har fuld dækning hos forfatteren Jens Christian Grøndahl.

I romanen kommer Adam ud for det, der på fattigt dansk hedder en shitstorm, da han i en artikel bliver citeret for nogle udtalelser til støtte for hans ven, den detroniserede redaktør. Adam mener kort sagt, at den forurettede kvindelige forfatter ikke var helt så uskyldig i forlæggerens tilnærmelser. Det handler altså om kernekonflikten i mange af historierne fra #Metoo, eller som det hedder i den raffinerede bagsidetekst: ”hvordan den polariserende tidsånd trænger ind i intimsfæren”.

Hvis vi hopper over i virkelighedens verden og spoler tilbage til årsskiftet 2017-2018, finder vi en udtalelse i Femina, som bragte Jens Christian Grøndahl på glatis. Om journalist Kim Wall, der blev myrdet i ubåden, sagde han:

”Her er en pige, der søger usædvanlige situationer, en pige, der godt kan lide at sætte sig selv på spil, og en pige, som har meget frihed og frimodighed i sig. For det er jo altså fuldstændig vanvittigt som kvinde at gå om bord i en
ubåd med en mand, man ikke kender”.

Senere fortrød forfatteren sine egne udtalelser. Han ville gerne trække sine ord i sig igen, hvis han kunne. Det kunne han ikke, og til gengæld skrev han så en roman om en forfatter, der også kommer galt af sted med at sige en ubekvem sandhed. For sådan må vi forstå den shitstorm, Adam Huss geråder ud i. Han sagde det sande.

At Jens Christian Grøndahl både undsiger (via sin fortæller) og praktiserer autofiktion i én og samme roman, er ret kvikt. Jeg læser det dels som en fortolkning af forfatterens egne erfaringer, dels som en opsang til samtidslitteraturen om ikke at fortabe sig i en erfaringsbaseret litteratur renset for fiktion. Det er nok det, Adam Huus mener, når han resigneret konstaterer, at det er dårlige tider for den fortællende prosa. Her har han – og Jens Christian Grøndahl – unægtelig en pointe i en tid, hvor krimierne synes at være det eneste sted, hvor det autofiktive element ikke har en dominerende plads.

Autofiktion er ikke kun autofiktion, den er også selvbevidst metafiktion. Det er Jens Christian Grøndahls roman et skoleeksempel på. Som Adam Huus siger: ”En roman er altid en roman, også når den ligner.” Ja, det er sandt, og Adam Huss har også indlysende ret i, at romaner gerne må ”pege på noget eller nogen udenfor sig selv, men hvis den duer, er det læseren, den peger på, ikke forfatteren, selv når det umiddelbart ser sådan ud.”

Jeg forstår pointen. Men autofiktionens problem er jo, at den kun kan pege lidt udad ved at pege dobbelt så meget indad. Dermed kører Jens Christian Grøndahl fast i sit eget dobbeltsprog. I stedet for at stå som kritiker af tendensen, bliver han bidragyder til den. Det siger jeg ikke, fordi jeg har ”boltret mig i forfatterens gøren og laden i stedet for at læse romanen”. Men fordi jeg har læst romanen – og dermed er blevet mindet om forfatterens gøren og laden.



Skriv en kommentar