Weekendavisen den 29. juni 2018.

Autentisk. I Carsten Juul erindringsreportage om en vildmarksbrand i Australien er faderportrættet vigtigst.

Carsten Juul: Skovbrand – en historie om katastrofer og venskab. 248 sider, 199,95 kr. Storyhouse.

Virkeligheden er på mode. Vi vælter os i dokumentarfilm og dokumentarlitteratur, journalistiske long reads og fortællende non fiction, true crime podcasts og radiofortællinger om livets skæbneøjeblikke. Til denne tendens har forlaget Lindhardt & Ringhof nu skabt et særligt imprint, forlaget Storyhouse, hvis første bog er advokat og journalist Carsten Juuls Skovbrand – en historie om katastrofer og venskab. Omslaget viser ild, der farver nattenhimlen orange over en skov, der bliver fortæret af flammer. En sand historie, står der. Men sandt er der jo så meget der er, for eksempel al god fiktion. Her skal vi bare opfatte ordet i betydningen ‘autentisk’.

Vi er i Australien i 1982. Som 16-årig udvandrede Carsten sammen med sine forældre og lillebror. Faren var træt af systemet i Danmark med alle de socialistiske skrankepaver, især Anker Jørgensen, som han sammenlignede med en tiøre: lille, rød og intet værd. Nu ville Bent Juul ud i verden, hvor hans talent for eksport kunne komme til udfoldelse. I Australien venter en ny karriere med både frihed og rigdom. Tror han.

En dag får Carsten besøg af Christian, en bekendt fra Danmark, der er på dannelsesrejse. Sammen tager de ud på en vandretur i bushen. Og her møder de den ubønhørlige, skæbnesvangre natur. Et gnist er sprunget under et jernbanearbejde langt væk, og ilden er begyndt at vandre gennem det tørre landskab. Pludselig er drengene omringet af flammer midt ude i et øde landskab. Der er absolut intet, der taler for deres redning, hør bare dette stærke udlæg:

”I en skovbrand brænder man, dør af røgforgiftning eller af at indånde luften, der kan blive mere end tusinde grader varm. Når olien i eukalyptustræerne eksploderer, kan strålevarmen dræbe mennesker og dyr på flere hundrede meters afstand.”

Hvis Skovbrand kun havde været en frontberetning fra et livstruende øjeblik i en ung mands, ville dens betydning have været til at overse. Herregud, folk overlever farlige situationer hele tiden. Skibsforlis, terrorattentater, bombardementer, naturkatastrofer. Livet er farligt.

Det, der gør Skovbrand til en lille værdifuld bog, har faktisk ikke noget med Carstens og Christians overlevelseskamp at gøre. Naturligvis udløser skovbranden et særligt bånd mellem dem (begge frygter at dø, og begge frygter at dø alene), der holder helt frem til den sentimentale slutning, hvor de to unge mænd igen står overfor døden, nu uden ungdommens kampdrift, famlende efter noget at tro på. Men skæbnefællesskabet er ikke bogens vigtigste pointe. Vigtigst er Bent Juul.

Carsten Juuls faderportræt er fint afvejet mellem inderlighed og distance. Inderligheden er, tror jeg, kommet med den modne mands tilbageblik. Distancen er velbevaret, og velbegrundet, siden ungdommen. Bent Juul var nemlig en stolt, stejl og dominerende mand. Men han var også venneløs (på nær hunden, fars bedste ven!) og så ned på alle andre, der var for ubegavede til at han gad spilde tid på deres selskab. Bent Juul var selvhævdende og bedrevidende – og floppede, når det virkelig gjaldt. Når alle hans forhåndsproklamerede sejre blev forvekslet til nederlag, søgte han trøst i Vilhelm Mobergs Udvandrerne, hvor han identificerede sig med den trodsige bonde, Karl Oskar Nilsson, der søgte lykken i Amerika. Det, der skulle have været Bent Juuls triumftogt til Australien, endte som en bitter retræte til det lille land, som han foragtede så dybt.

Skovbrand er en velfortalt vidnereportage og en realistisk udført rekonstruktion. Genoplevet i erindringen på 35 års afstand fortæller Carsten Juul med et nøgternt og upoleret nærvær om angsten og overlevelseskampen. Skovbranden i vildmarken er naturligvis et afgørende landemærke i hans liv, og vi mærker heden og angsten. Men for læseren af denne ganske fine erindringsbog, er drama blot drama, mens derouteportrættet af Carsten Juuls far fremstår både rørende, sandt – og autentisk.



Skriv en kommentar