Patriotisk porno

Artikel i Amnesty 3/2011, september 2011.

Krig mod krig. Amerikanske soldater i Irak og Afghanistan fik gratis sexvideoer i bytte for deres egne krigsbilleder. Myndighederne skred ind, men nu kan soldaternes fotos fra fronten ses i en chokerende hvidbog.

I 2004 fik en ung fyr fra Florida, Chris Wilson, en god idé. Han ville gerne hjælpe de amerikanske tropper i Irak og Afganistan med at få adgang til porno, og da han selv var indehaver af et website med amatøroptagelser af sex, besluttede han at give gratis passwords til alle amerikanske soldater i krigsområder. Til gengæld skulle de sende ham deres privatfotos fra lejrlivet og fronten.

Chris Wilson var politimand før han begyndte at drive sit netsted for pornografiske hjemmevideoer, og han betragtede sin tjeneste som en patriotisk gestus til de soldater, der ikke kunne købe adgang til netporno, fordi deres kredikort ikke kunne bruges fra Irak og Afghanistan.

Det begyndte med stille og rolige portrætter, hvor de menige poserede med deres våben hjemme i campen. Så kom der fotos af kvindelige soldater, der løftede op i camouflageskjorten og flashede bryster – eller af piger, der smed uniformen og dyrkede mudderbrydning.

Men så tog motiverne en drejning, væk fra lejrlivet og ud til fronten. De blev mere og mere rå. Nu kunne den dengang 27-årige Chris Wilson offentliggøre såkaldte trofæ-fotos af irakere og afghanere med sønderskudte eller forkullede kroppe og med flækkede kranier, hvor hjernemassen vælter ud. Billedudvekslingen blev hurtigt kendt som ‘bodies for porn’, lig i bytte for porno.

Chris Wilson website, nowthatsfuckedup.com, begyndte som et forum for amatørporno, men da han begyndte at bytte billeder med soldaterne, kom det til at fortælle den uofficielle historie om krigene set med soldaternes egne øjne og fotograferet med deres egne kameraer og telefoner.

De autentiske fotos var så modbydeligt blodige og voldsomme, at de ikke kunne sammenlignes med noget som helst, man tidligere havde set, og soldaternes kommentarer til fotografierne var ofte kyniske og racistiske.

Daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld ville sitet til livs, men Pentagon havde ikke jurisdiktion til at skride ind overfor webmasteren, fordi han ikke selv var tilknyttet militæret. Derfor fik ministeriet i stedet den lokale sheriff i Polk County, Florida, til at anklage Chris Wilson for offentliggørelse af usædeligt materiale.

Det mener i hvert fald advokat, Larry Walters, der forhandlede en aftale på plads, som betød at Chris Wilson slap for fængsel mod til gengæld at lukke sitet ned.

“Billederne gav et helt nyt indblik i soldaternes hverdag, og det ville myndighederne ikke have ud, fordi de andre medier fik deres billeder fra Irak forhåndsgodkendt af forsvarsministeriet,” sagde advokaten til den norske avis Dagbladet i maj i år.

Chris Wilsons side med amatørporno og krigsbilleder eksisterede fra februar 2004 til april 2006, og af de ialt 200.000 registrerede brugere, var ca. 30.000 soldater i det amerikanske militær, der alle havde fået gratis passwords mod til gengæld at sende privatfotos fra fronten.

Men inden nowthatsfuckedup.com blev censureret væk fra nettet, havde den norske kunstner Thomas Kvam kopieret det, og han kan derfor nu udgive et udvalg af de amerikanske soldaters fotos i en dokumentarisk hvidbog, der udkom på den norske nationaldag den 17. maj. Bogen skal dels opfattes som en kommentar til Norges deltagelse i krigene, dels som en autentisk krigsfortælling, hvor materialet ikke er blevet filtreret og censureret af hæren.

“Jeg læste om Chris Wilson på nettet engang i 2005, hvor myndighederne i USA havde fået øje på ham. Da jeg researchede mere, opdagede jeg, at der var risiko for at billederne ville blive ramt af censur, og så begyndte jeg at kopiere sitet. Jeg offentliggør nu billederne og soldaternes kommentarer til dem som en slags politisk aktivisme, fordi jeg ønsker en debat om krigene. Vi får jo hele tiden de officielle fortællinger, men vi ved ikke meget om, hvad der foregår på slagmarken. Soldaternes billeder fortæller os den historie,” siger Thomas Kvam til Amnesty.

Den norske kunster og politiske aktivist har haft mange moralske overvejelser om offentliggørelsen af soldaternes fotografierne siden han kom på sporet af historien. Først ville han lave en dokumentarfilm om Chris Wilson, men mens han researchede blev amerikaneres arresteret og sitet blev nedlagt. Så skrinlagde Thomas Kvam filmen i flere år inden han fik ideen til at udgive et udvalg af fotorafierne og soldaternes kommentarer i bogform:

“Der er mange fotos, der ligger på grænsen af, hvad man kan tillade sig at vise fremi henhold til, hvad Geneve-konventionen siger om ligskænding og respekt for de døde. Men jeg offentliggør ikke fotografierne for at krænke eller ophidse nogen, og jeg er ikke ude på at eskalere en konflikt. Jeg mener derimod at billederne kan skabe en selvrefleksion hos os i vesten, fordi de viser os en del af virkeligheden, som vi ellers ikke har adgang til,” siger han.

Thomas Kvam mener, at soldaternes egne kommentarer til fotografierne er mindst lige så vigtige som billederne selv, fordi de afslører en kynisk tænkemåde:

Et foto af en selvmordsbomber, der ligger død på jorden, bliver fulgt af denne bemærkning: “En idiot mindre at bekymre sig om. En skam at han var alene i bilen.”

Et foto af en irakisk eller afghansk mand, der har trådt på en landmine og fået begge underben og hele underlivet sprægt i stumper og stykker og ligger med en blodig, blottet underkrop, bliver kommenteret af brugerne på denne måde:

“Dét er hvad der sker, når man holder på sine prutter!”

“Nej, det ligner en hjemmelavet kønsskifteoperation…”

“Lad være med at opføre dig som en idiot og forstå, hvad det er du ser, fjols!”

“Man kan kun håbe at det svin levede længe nok til at mærke den smerte, han ville påføre os andre” (og så fem glade smileys med thumbs up).

En serie fotos viser en irakisk mand, der er blevet skudt i hovedet da han forsgte at køre sin bil gennem et amerikansk checkpoint. Hovedet er bogstavelig talt sprængt af, kroppen er flækket, og på bagsædet ligger hjernen. Mens mange brugere er i chok over biledernes brutalitet, er der en der konstaterer, at svineriet skader bilens brugsværdi og salgspris.

Og et foto af en kvinde, hvis højre underben hænger i blodige trevler, bliver bl.a. kommenteret af en fyr, der tørt konstaterer, at hun i det mindst er barberet i skridtet, mens en anden finder det relevant at skrive, at han trænger til at onanere.

“Vi ved ikke meget om, hvordan vores egne soldater tænker,” siger Thoms Kvam, “men man kan jo antage, at de er på samme linje. Norge deltager nu i to krige i Afghanistan og Libyen, men de officielle billeder af krigene, er ikke repræsentative for krigenes virkelighed,” siger han.

Han kalder selv sin hvidbog for et anti-krigsdokument, og han har meget bevidst givet den titlen Krieg dem Kriege (‘Krig mod krigen’), som er hentet fra den tyske pascifist og forfatter Ernst Friedrichs dokumentariske fotobog fra 1924, hvor chokerende billeder af døde og lemlæstede soldater fra 1. Verdenskrigs skyttegrave og slagmarker blev offentligt kendt for første gang.

“Ernst Friedrichs bog blev underlagt censur over hele Europa, men forfatteren fik distribueret trykplader fra land til land med hjælp fra fredsaktivister og fagforeniger, og i al hemmelighed blev der trykt nye udgaver om natten, så bogen udkom på 40 sprog i et oplag på én million,” siger Thomas Kvam.

Han mener, at vi i dag kun får de nyheder og fotos, som myndighederne ønsker, at vi skal modtage. Journalister og fotografer er under fuld kontrol af militæret.

“Vi ser kun de fotos, som andre har valgt. Men hvem er det, der vælger? Og ved vi som borgere nok om krigene til at træffe vores valg – om vi er for eller imod? Ved vi overhovedet hvad konsekvenserne af de såkaldt ‘humanitære krige’ er, eller er vi forført af de store fortællinger om demokratiudvikling g kvindefrigørelse?,” spørger Thomas Kvam.

Han siger til Amnesty, at han som borger i det norske demokrati ser byttehandelen mellem pornografi og krigsfotografier som en illustration af, hvor meget vi tager fejl:

“Fra hvilket ståsted observerer vi europæere de andres lidelser? Måske er svaret sørgeligt enkelt: det er først når krigens lidelser bliver en vare, en genstand i en byttehandel, at lidelsen træder frem for os. Hvadenten denne byttehandel gælder pronografi eller et forsøg på at opretholde et vestligt selvbillede som bærer af en universel humanisme, kommer ud på ét. Vi får de fotos, som vi fortjener at se,” siger Thomas Kvam, der ser sin offentliggørelse af nowthatsfuckedup.com som en videreføring af Ernst Friedrichs anti-krigsaktivisme.

I 2006 blev Chris Wilson dømt til ikke at drive et netsted som nowthatsfuckedup.com i de næste fem år. Nu er tiden gået og han er tilbage på nettet, denne gang ikke med porno og krig, men i en naboboldgade. Hans nye site hedder documentingreality.com, og her kan man oprette sig, hvis man synes at det er interessant at se videoer og fotos af dræbte og lemlæstede mennesker.

Optagelserne stammer fra både gerningssteder og obduktionsrum, reklamerer Wilson. Ja, og så er der også en sektion for film af deforme mennesker og én for smukke piger. Som alle har tøj på.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.