Kommentar i Weekendavisen den 31. december 2009.

Kommentar. Trykkefrihedsselskabet holder debatmøde om sig selv i næste uge. Mener medlemmerne som formanden, at muslimer voldtager deres egne børn?

Selveste juleaften blev vi endnu engang mindet om, at små katolske drengebørn gennem mange år er blevet seksuelt misbrugt af præsterne i den irske kirke, og at kirkelederne systematisk dækkede over forbrydelserne. Det var den irske ærkebiskop Diarmuid Martin, der i julemessen talte om tre årtier med pædofile overgreb på messedrengene, alt sammen beskrevet i en rapport som undersøgelsesdommer Yvonne Murphy offentliggjorde i sidste måned. Ærkebiskoppen talte om behovet for en ærlig og brutal erkendelse af de forbrydelser, som kirken har gjort sig skyld i. Kloge ord (men dog kun ord), tænkte jeg, for organiseret børnemishandling er en tragedie, der kun kan forekomme i korrupte og degenererede systemer. Men hvem angriber den katolske kirke, verdens katolikker og katolicismen som sådan af den grund?

Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard gør i hvert fald ikke, og det er sært, for han føler ellers tilsyneladende omsorg for børn, der bliver voldtaget. I et interview med det højrenationale website Snaphanen.dk sagde han nemlig kort før jul, at ”piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, fætre og deres far”. Hvorfor blev dette angreb på islam og muslimer om udokumenterede og påståede voldtægter i familierne ikke fulgt op med et udfald mod katolicismen og katolikkerne om de dokumenterede og faktiske voldtægter i kirken?

Svaret giver sig selv: Lars Hedegaard er lige så lidt interesseret i voldtægtsofre, som han er i den ytringsfrihed, som hans selskab ellers foregiver at arbejde for. Det eneste, der ligger ham på sinde, er tydeligvis at bruge ytringsfriheden til at angribe islam og muslimer. Dermed bekræfter han så fremragende, at Trykkefrihedsselskabet blot er et skalkeskjul for antimuslimsk virksomhed og en sagspolitisk interesseorganisation i forlængelse af Dansk Folkeparti.

Trykkefrihedsselskab blev stiftet i 2004 som en direkte reaktion på den beslutning bestyrtelsen i Dansk PEN traf, da Lars Hedegaard søgte optagelse i foreningen: bestyrelsen konkluderede at hans kritik af islam var af sådan en karakter, at spørgsmålet om medlemskab eller ej burde forelægges generalforsamlingen, sådan som vedtægterne siger om sager, hvor bestyrelsen hverken kan mønstre flertal for eller imod en ansøger. Sådan stod sagen netop om Lars Hedegaard. Jeg ved det ganske eksakt, for jeg var nemlig på det tidspunkt barselsvikarierende formand for Dansk PEN, og hørte til den del af bestyrelsen, der stemte for Lars Hedegaards optagelse.

Når det overhovedet var et diskusionsemne, skyldes det at Dansk PEN (der er en del af den verdensomspændende forfatter- og journalistorganisation International PEN) er bundet op på et internationalt charter, der bl.a. skal modvirke hate speach. Heri består et meget centralt problem for Dansk PEN: det er svært at fremme ytringsfrihed på den ene side og modvirke hadsk tale på den anden. For Trykkefrihedsselskabet er dette langt fra noget problem, tværtimod. Mens Dansk PEN dermed kan risikere at holde igen, er det et adelsmærke for Trykkefrihedsselskabet at presse grænsen for hvad man må sige. Hvis Lars Hedegaards påstande om voldtægt blandt muslimer skulle ende med en dom for racisme (han er blevet politianmeldt), vil han fremstille sig som en martyr.

Naturligvis blev udtalelserne om voldtægt blandt muslimer hårdt angrebet, og ikke kun af Lars Hedegaards sædvanlige meningsmodstandere. Også borgerlige debattører som Ole Birk Olesen og Niels Krause Kjær bortskammede ham, mens prominente medlemmer af Trykkefrihedsselskabet tog flugten, ikke mindst Naser Khader og Søren Pind, som ellers har kørt sig selv i stilling som en hardliner med krav om assimilation fremfor integration. Dermed er der forhåbentlig en bredere forståelse for den kritik, som Frederik Stjernfelt og chefjuristen fra CEPOS Jacob Mchangama har rettet mod Trykkefrihedsselskab her i avisen. De mente, at Lars Hedegaard og hans næstformand Kathrine Winkel Holm svigtede ytringsfriheden til fordel for lutter antiislam, en kritik som andre, bl.a. undertegnede, også tidligere har fremført.

Selskabet reagerede ved at indkalde til et debatmøde for medlemmer den 6. januar 2010. I lyset af Lars Hedegaards voldtægts-udtalelser bør der naturligvis være meget at diskutere på medlemsmødet. Men formandsskabet kan sove roligt, for de vil ikke blive mødt med intern kritik. Selskabets kernemedlemmer vil bakke op, forenede som de er i antiislam. Sagen er nemlig, at Trykkefrihedsselskabet er hjemsted for folk med forskellige politiske baggrunde, nationalitet og religion (her kan jøder, buddhister, bahaier og frafaldne muslimer forenes imod islam), men ganske som i
Dansk Folkeparti er det en organisation uden indre opposition. Det så man da præsten Kathrine Lilleør kritiserede formanden for hans voldtægtsudtalelser. Hun blev prompte ekskommunikeret fra selskabets rådgivende organ – så meget altså for ytringsfriheden i Trykkefrihedsselskabet.

Der pågår i disse år en styrkekamp mellem religionerne på den ene side og de demokratiske samfund, der insisterer på ytringsfrihed og religionskritik på den anden side. Den kamp foregår på alle niveauer, ikke mindst i FN, hvor 80 lande – heraf 57 medlemmer af Organisationen for den Islamiske Konference – midt i december fik genbekræftet en resolution imod religionskritik på FN’s Generalforsamling. Ganske vist var der denne gang færre lande, der stemte for resolutionen end tidligere, men ikke desto mindre er fronten imod religionskritik massiv og magtfuld, og den katolske kirke er de muslimske landes alliancepartner. Så meget desto stærkere må indsatsen for religionskritik og ytringsfrihed derfor være.

Men Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet er ikke et aktiv for den relevante og nødvendige islamkritik i Danmark. På samme måde som der er forskel på politisk Israel-kritik og generel antisemitisme, er der nemlig forskel på politisk kritik af islamisme og generel antiislam. At påstå, at piger bliver voldtaget i muslimske familier (og jeg er klar over at Lars Hedegaard dagen efter sine udtalelser forsøgte at nuancere sig ud af krisen, men det var definitivt for sent, det talte ord gælder), er ringeagtende i ekstrem grad, og der er derfor et par interessante og afgørende spørgsmål forud for medlemsmødet i Trykkefrihedsselskabet den 6. januar, der ikke længere ”kun” bør forholde sig til kritikken fra Frederik Stjernfelt og Jacob Mchangama: Mener foreningens medlemmer det samme som foreningens formandskab, nemlig at børn voldtages i muslimske familier? Og hvad skyldes selskabets totalte tavshed om den dokumenterede børnevoldtægt blandt katolske præster?

Hvis debatmødet som forventet munder ud i et bekræftende svar på det første spørgsmål og et undvigende svar på det andet, er konklusionen klar: Trykkefrihedsselskabet er hjemsted for islamofober, der slet ikke bekymrer sig for ytringsfrihed. Det vidste vi jo i forvejen. Hvad værre er: De bekymrer sig heller ikke om børn, der bliver voldtaget af kristne præster. Dermed er Trykkefrihedsselskabets maske faldet, og de må åbent erkende at ytringsfrihed er deres skalkeskjul, at trykkefrihed ikke betyder det fjerneste for dem, det gør kun antiislam.



Kommentarer

2 kommentarer til “Ytringsfrihed som skalkeskjul”:
  1. Margrethe Monika S Hansen

    Tak for et fremragende godt skrevet blogindlæg om Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard og deres anti-muslimske bias.

    Lars Hedegaards ord om at muslimske fædre og onkler voldtager deres piger er ikke noget nyt, det eneste nye er at han nu har valgt at forholde sig til det emne uden at pakke sine ord ind først.

    Dvs. at de medlemmer af Trykkefrihedsselskabet inclu. dem som nu har trukket sig hele tiden har vist og kendt til Lars Hedegaards ekstreme anti-muslimske holdninger.

    At folk som Naser Khader osv trækker sig er kun et resultat af at dansk presse den her gang har valgt at omtale Lars Hedegaards ekstremistiske retorik.

    Men der er flere kaniner i Lars Hedegaards hat som ikke har fundet vej til avisforsiderne.

    Det forholder sig sådan at Trykkefrihedsselskabet er en slags organisation hvor der findes flere Trykkefrihedsselskaber. Der er et i Danmark, USA samt Canada.

    Alle disse selskaber har Lars Hedegaard i deres bestyrelse.

    Kigger man på de udlandske Trykkefrihedsselskaber vil man opdage at bestyrelsesmedlemmerne og rådgiverne er mere eller mindre personer kendt for at være ekstremt anti-muslimske, samt kendt i offentligheden for at have fremsat ekstreme udtaleser ikke kun om islam og muslimer men også om feks. Homoseksuelle.
    Her et eksempel som også fortjener opmærksomhed.
    http://shansensblog.blogspot.com/2010/01/ultra-kristenfundamentalist-og.html

    Uddrag:

    Bemærk især følgende navn MARTIN MAWYER
    “Jeg er ikke klar til at give denne store nation over til en- verdensregeringsekstremister eller radikale sygdomsfremkaldende homoseksuelle anti-familie lesbisk feminister, eller anti – amerikanske FN-globalister! ”
    Citat : Martin Mawyer member of The International Free Press societys Board of Advisors”

    Mange af bestyrelsesmedlemmerne og rådgiverne er desuden kendt i pressen og i blogosfæren for at have pyntet på deres CV og feks. kaldt sig for islamforskere unden at have den nødevendige akademiske baggrund.

    Samt ikke mindst finder man i selveste bestyrelsen en person som driver en ekstremt anti-muslimsk blog på internettet og som har forbindelser til Europas neofascistiske miljø. Det drejer sig om en person ved navn Edvard Ned May også kendt under navnet Baron Bodissey fra bloggen Gates of Vienna. Denne mand som på sin blog har skrevet “Hvis man skal være racist for at være imod islam så er jeg racist” kender Lars Hedegaard personligt, de er begge medlemmer af det samme anti-muslimske netværk, Counterjihad Europa.

    Så nu sidder Baron Bodissey i Trykkefrihedsselskabet US.
    Bloggen Snaphanens ejer Steen Raaschou findes i Trykkefrihedsselskabet og har siddet i dens bestyrelse. Han er fast fotograf for TFS samt også en del af Counterjihad netværket.

    Steen Raaschou fra Snaphanen og Baron Bodissey organiserede i 2007 en begivenhed i København som de kaldte for Anti-jihad Denmark.
    Den begivenhed blev søsat i samarbejde med Anders Gravers fra den ekstremistiske forening Stop Islamiseringen af Danmark.
    Baronen var i København og Steen Raaschou filmede det hele.
    Asger Enberg Trier /ham som taler på videon med Lars Hedegard deltog også til dette træf og omtalte sig selv som Stop Islamiseringen af Danmarks chefideolog.
    I dag er der et påfaldende personsamfald imellem person omkring Stop Islamiseringen af Danmark og Trykkefrihedsselskabet.

    Begge foreninger er del af det store anti-muslimske antijihad netværk.

    /for mere info se på internettet feks. spinprofil.org

    Og det var også Asger Engberg Trier fra Stop Islamiseringen af Danmark som “talte” med Lars Hedegaard i den nu berygtet video fra bloggen Snaphanen.

    Asger Engberg Trier er ligesom Lars Hedegaard enig om at muslimske mænd voldtager ikke bare deres egne piger og kvinder men også i højgrad danske kvinder.

    Ejeren af bloggen Snaphanen Steen Raaschou er også enig om at det forholder sig sådan og har skrevet flere læserbreve om det emne sammen med Lone Nødegaard /http://www.lone-noergaard.dk/

    Hvilket parti disse mennesker bekender sig til behøver man vist ikke at nævne.

    Trykkefrihedsselskabet, Stop Islamiseringen af Danmark, Dansk Folkeparti via deres medlemmer alle er de rørende enige med Lars Hedegaard om islam og muslimer og alle er de enige om at islam og muslimer IKKE har plads i Europa men skal bekæmpes og smides hjem hurtigst muligt.

    Trykkefrihedsselskabet har ikke kun et problem i forhold til Lars Hedegaard retorik, selskabet har også et problem med at flere af deres medlemmer samt deres formand plejer omgang med ekstremistiske foreninger såsom Stop Islamiseringen af Danmark, samt at der findes rådgivere og bestyrelsesmedlemmer tilknyttet Trykkefrihedsselskabet i udlandet som er homofobiske, racistiske samt har relation til fascistiske bevægelser og parti i Europa.

    Godt nok skal man slå et slag for ytringsfriheden men helt ærligt er det virkeligt nødvendigt at give homfober, racister og politiske ekstremister frit taletid via Trykkefrihedsselskabet ?

  2. Kirsten K.

    Vældig godt indlæg…hvad man måske kan og skal tænke videre over er hvad hatespeech er og hvad generaliseringer er . det sidste kan vi ikke undgå, men at finner har let til kniven, at grønlændere drikker, at amerikanere er puritanske er fremsagt humoristisk, vi ved, det er en typologisering, kun, og humoristisk fremført – ikke essenstænkning og ledsaget af lidt statistisk skepsis – sandsynligheden for at alle finner & fordi de er finner, faktisk bærer kniv er ret lav, ved vi godt- det er noget andet, når man egentlig er xenofob. Jeg synes nok, at antisemitismen har sat skræmmende spor! – Så jeg vil sige, at hatespeech baserer sig på en forestilling om en essens – et ‘gen’, der er et mix af religion, etnicitet, kultur, race mv. – og det er faktisk ikke en, der tager ytringer som sådan alvorligt, altså ikke ytringsfrihed alvorligt, fordi ytringer altid ses ud fra en sådan bagvedliggende uklart formuleret essens..

Skriv en kommentar