Litteraturens revanche

Kommentar i Weekendavisen den 7. september 2007.

Kommentar. Vi ser forventningsfulde frem mod litteraturen i DR 2008.

Litteratur nedbryder grænser og skaber overraskende alliancer. Hvordan skulle sådan en som mig ellers kunne være fuldtonet enig med sådan nogle som Ole Hyltoft, Kathrine Winkel Holm og – noget mindre overraskende, trods alt – Johannes Riis?

Det handler om behovet for litteraturformidling og det kritiske ved DR’s nedprioritering af bogstoffet i fjernsynet. I denne uge havde Hyltoft og Holm sat emnet på dagsordenen i DR’s bestyrelse, hvor de repræsenterer hhv. Dansk Folkeparti og De Konservative, og ugen inden havde Johannes Riis som litterær direktør, forlagsideolog og kulturpolitisk meningsmager holdt tale med nøjagtig samme tema ved Gyldendals efterårsreception.

Hvad ligner det også at sådan et civiliseret land som vores ikke har et anstændigt tv-program om litteratur? Jo, jeg ved udmærket godt, at Deadline og især Deadline 2. Sektion har litterære interviews og debatter, og jeg ved særdeles godt at Smagsdommerne på DR2 (jeg er selv en af dem) hver gang har en bog på programmet. Men hvorfor skal litteraturen altid slås om opmærksomheden med alt mulig andet? Når nu der er grænseløst meget møg om boligindretning og spisevaner, hvorfor findes der så ikke et eneste program, der helliger sig den skønne litteratur? Vi er trods alt en læsende befolkning, og formålet med public service og kulturpolitik må jo netop være, at kompensere for konsekvenserne af kommercielle hensyn og markedskræfternes frie spil.

DR’s dybt begrædelige krise, er også en krise for litteraturformidlingen. Og da litteraturformidling er indbegrebet af public service, er kritikken fra Hyltoft og Holm helt relevant. Fraværet af fast bogstof kan næppe handle om seertal. Mig bekendt er Smagsdommerne blevet en succes, som gør cheferne glade, også hvad publikumsinteresse angår. Og folk strømmer hvert år til bogmessen i Forum. Læserne vil altså gerne møde forfatterne og høre om bøgerne. Et litteraturprogram på DR behøver derfor ikke at være en intellektuel studiekreds for de få.

Der er masser af oplevelsesstof at formidle, og der er masser af kritiske vinkler og uenigheder at tage fat på. Se bare den seneste tids kvalitetsdebat om krimi-chick-lit, problemet med danskernes besværliggjorte adgang til litteratur efter de mange bibliotekslukninger, anklagen mod danske forfattere om at være dovne og konforme i krigsdebatten og spørgsmålet om hvorvidt kritikerne bør tage særlige hensyn når de anmelder debutanter. Og ville det ikke være godt fjernsyn at følge op på Jens Andersens anmeldelse af den nye Rifbjerg i Berlingske Tidende, hvor han påstår at manuskriptet slet og ret ville være blevet refuseret, hvis det var skrevet af en ukendt? Dét er ikke bare en kritik af Rifbjerg, det er en anklage mod Gyldendal, og som sådan ret interessant.

Fra forlagenes egen verden, kunne man jo kikke på nye markedsføringsformer, f.eks. Gyldendals nye
bookingbureau for forfatterforedrag, og hvad det er der gør sig gældende, når forlag som People’s Press og det reorganiserede Lindhardt & Ringhof gafler forfattere fra hinanden. Og man kunne ikke mindst kaste et kritisk blik på offentlig litteraturpolitik og bl.a. undersøge hvad kulturministeren har tænkt sig at gøre ved den skandaløst ubesøgte hjemmeside for Kulturkanonen, eller hvordan hans ordning for PR-rådgivning til forfatteren egentlig har det.

I onsdags kom så nyheden om, at DR’s ledelse rent faktisk har noget mere kulturstof på vej i 2008. Der skulle faktisk være et filmmagasin og et program om kultur og bøger i støbeskeen. Naturligvis er det ikke en lynreaktion på de borgerlige bestyrelsesmedlemmers kritik (og bestyrelsen bør jo heller ikke have direkte indflydelse på programpolitikken), men et udtryk for en ny strategi i DR. Gitte Rabøl og Mette Davidsen-Nielsen, de netop afgående DR2 chefer, har ellers gennem flere år prioriteret en integration af kulturstoffet i øvrige programmer, og selvom de har skabt en uhyre seværdig kanal, lyder stilskiftet som en kærkommen stabilisering af kulturen.

Midt i kritikken af DR, må vi ikke glemme, at litteraturformidlingen stadig har det godt i radioen. Ganske vist blev den oplæste litteratur sparet væk fra DAB-kanalerne på en meget uskøn måde, men midt i ærgrelsen kan vi stadig glæde os over, at det aktuelle magasinprogram om bøger stadig er i æteren hver lørdag og søndag. Tidligere hed det Alfabet, og det var til at forstå. I dag hedder det P2Plus Bog, og det er ikke til at forstå. Men programmet er stadig værd at lytte til. Sidst jeg gjorde det, slog det mig, at DR både har tid og plads til en lang, uudgrundelig samtale med en smal lyriker, der efter eget udsagn skrev for at ”italesætte muligheden for en flugt”. Og endnu bedre: I søndagens temaudsendelse kunne vi høre vores egne Anna Libak og Mette Dalsgaard fortælle om ytringsfrihed, journalistik og litteratur i Rusland efter mordet på Anna Polikovskaja.

Nu ser vi forventningsfulde frem mod DR 2008. Tør vi håbe på litteraturens revanche?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.