Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 21. oktober 2005

Provokation? Jyllands-Posten manglede en gerningsmand til en forbrydelse, der ikke var begået.

Når religiøse mennesker føler, at deres guder, helgener eller profeter bliver spottet, reagerer de med en sensitivitet, som vi andre sekulære kynikere kan have lidt svært ved at forstå. Personligt ryster jeg på hovedet, både når kristne lader sig afficere af Madonnabilleder på klipklappere (fik Brugsen nogensinde destrueret dem, eller ligger de stadig og venter på bedre tider på et lager?) og når muslimer hidser sig op over portrætter af Muhammed. Læs videre “Muhammed uden maske”

Anmeldelse i Weekendavisen den 21. oktober 2005

Retrokrimi. København, 1975. Blodig vold, bizar sex, spioner og terrorister.

Forvirrede sjæle

Sagens kolde fakta er at forfatteren og højskolelæreren Christian Dorph har slået sig sammen med forlagsredaktøren Simon Pasternak for at skrive en 480 sider stor kriminalroman med masser af blodig vold, bizar sex, spioner fra den kolde krig og venstreorienterede terrorister. Det ubesvarede spørgsmål er: hvad er forfatternes motiv? Nå, hul i det: at læse romanen er som at skære i blødt smør med en opvarmet hobbykniv. Læs videre “Dorph & Pasternak: Om et øjeblik i himlen”

Anmeldelse i Weekendavisen den 14. oktober 2005

At være elsket er et ansvar

”Han havde været hendes favorit blandt de voksne”. Ekstremt god roman om en navnløs, uheldsvanger kvinde.

Mage til særpræget, uheldsvanger og forknyt kvinde skal man lede længe efter, og selvom hun ler i bogens sidste sætning, skal man ikke føles sig sikker på, at hun nu også morer sig. Det er nok snarere en desperat latter, måske med et element af befrielse, efter at hun for første gang i sit liv har sat sig igennem og talt med en stemme, der for alvor kunne høres. Læs videre “Céline Curiol: Det lyserøde rum”

Anmeldelse og kommentar i Weekendavisen den 14. oktober 2005.

Booker Prize. John Banvilles “The Sea” er et spejlblankt ordhav med for få krusninger.

Havet og hadet

“The Sea” er en romantitel, som opforrer til at man dykker ned under overfladen, og man fornemmer fra første færd, at havet vil kræve sine ofre, også blandt læserne. John Banvilles roman er nemlig skrevet med så slebent og ciseleret et sprog, at det næsten er for meget af det gode, ja stilen er så genfortællende, at historien næsten går tabt. Åh, hvor man læges efter talende mennesker. Læs videre “John Banville: The Sea”

Kommentar i Weekendavisen den 30. september 2005

Kongens fald. Brian Mikkelsen retter sin kanon mod muslimerne. Det får hans egne smagsdommere til at true med at gå fra kanonprojektet.

Brian Mikkelsen er ikke længere kulturminister, men en bugtalerdukke på Pia Kjærsgaards skød (han sidder på det højre lår, statsministeren sidder på det venstre og taler om social lighed). På De Konservatives landsmøde i sidste weekend åbnede Brian Mikkelsen det, han kalder 2. halvleg af det borgerlige opgør med de kulturradikale, ved at erklære islam krig. Det fik flere eksperter og smagsdommere fra udvalgene bag de nationale kulturkanoner til at sige fra og truet med at forlade fagudvalgene. Hvis det skal være på den måde, skal ministeren ikke regne med os, sagde de. Det kunne umiddelbart ligne civil courage. Men undskyld, jeg spørger, men hvad havde de da forestillet sig, da de i sin tid sagde ja til at være med som kanonpassere? Læs videre “Hvad havde de forestillet sig?”