Weekendavisen den 1. oktober 2004
Gud holder med os. Frederik Dessau, den pæne pensionist, viser tænder.
Frederik Dessau: I min alder. En collage om før og nu. 192 sider, 185 kr. Gyldendal.
Frederik Dessaus bedstefar var fra landet, og han sagde, at hvis en ko blev solgt i Guds navn, kunne man godt regne med, at den var trepattet. Denne erfaring med Gud & Ko skaber en opadgående spændingskurve i en ellers adstadig og særdeles kultiveret og tænksom bog om alderdommens indsigt i alt fra slankekure til finkultur og det klassiske Rom, som er bogens inspirationskilde og omdrejningspunkt. Frederik Dessaus skriver som han talte i radioen med sin cellostemme: indtrængende, langsomt og dannet. Hans referencer er stadig omfattende, og det er ikke uden grund at han kalder bogen her ”en collage”, for en betragtelig del af den består af gavmilde citater fra andre forfattere. Læs videre “George Bush og den trepattede ko”