Befrielsen. En spadseretur ved Gudenåen i maj 1945 inspirerede Mads Nielsen til Danmarks uofficielle frihedssang.
SOM EJER af Sønderbro Apotek i Kolding havde gårdejersønnen Mads Nielsen (1879-1958) styr på piller, pulver og præparater. Men han drømte om poesi.
I 1904 blev han farmaceut, og i 1910 debuterede han som digter, og i dette dobbelte karrierespor blev han. Om dagen betjente han sine kunder, og efter lukketid helligede han sig poesi om kirken, kristendommen, historien og danskheden, og han blev en flittig og skattet leverandør af opbyggelige og sangbare vers til spejderne i den kristne ungdomsbevægelse, KFUM/KFUK.
Af alle Mads Nielsens digte har kun ét undgået poesihistoriens store skrammelplads. »Danmark frit« – sangen om lærken, der lettede over landet, der lyste fra sund til klit – er på alsangsprogrammet én gang om året, nemlig når vi markerer Befrielsen 4. maj.
Den lille, fine sang blev også kendt som »En Lærke letted« og har sikret en ellers ukendt amatørdigter en plads i historien. Men det var tæt på, at digtet aldrig blev skrevet.
LIGE EFTER tyskernes kapitulation begyndte KFUMs forbundssekretær i Stockholm at samle stof til et blad om Norden efter Befrielsen, og han anmodede digterpræsten Svend Rehling om et bidrag. Af en eller anden grund meldte han fra, og i stedet anbefalede han Mads Nielsen.
Men apotekerdigteren var på besøg på den fædrene gård ved Langå, så også han betakkede sig i første omgang. Men på en spadseretur ved Gudenåen blev han inspireret til fire små vers af lærkens sang.
Nogle uger efter indløb en invitation til Mads Nielsen. Om han ville komme og læse digte højt ved generalforsamlingen i Kristelig Lytterforening i Kolding 11. juni 1945? Jo, det ville han da gerne, og her læste han for første gang sit nye digt højt.
Naturligvis havde Kolding Folkeblad en mand på pletten til at berette om begivenheden, for dengang var en generalforsamling godt stof, og i et referat af de kristne lytteres møde trykte avisen digtet.
Samtidig var sognepræst P. Tobiassen fra Sct. Nicolai Kirke ved at forberede en festgudstjeneste på Valdemarsdag i anledning af 25-året for Genforeningen i 1920. Han bad om lov til at bruge digtet, og han fik en lokal kommunelærer, Mathias Christensen, til at komponere en melodi. Den 15. juni 1945 blev sangen for første gang sunget af en ung løjtnant Nøhr, senere planteskoleejer, med domorganist Hansen fra Haderslev ved orglet.
DEN LILLE, lette lærkesang er Danmarks uofficielle frihedssang. Mere officiel er Sven Møller Kristensens og Knudaage Riisagers »En Vinter, lang og mørk og haard«, som var gjort grydeklar i tiden op til nazismens kollaps. Sangteksten havde stået i det illegale blad Frit Danmark allerede i marts 1945, så Aksel Schiøtz kunne synge den i radioen 5. maj.
I Den Store Danske Encyklopædis opslag fra 2012 om »Danmarks Frihedssang« kaldte besættelsestidshistoriker Aage Trommer Sven Møller Kristensens og Knudaage Riisagers sang for »for bombastisk og aggressiv til at være langtidsholdbar«, og han skrev, at den blev afløst af »lavmælte, men heller ikke helt vellykkede befrielseshymne ‘En Lærke letted’«.
Trods fejl og mangler lever begge sange stadig, og de synges hvert år 4. maj, blandt andet ved den traditionsrige højtidelighed i Mindelunden, Ryvangen.
DEN DIGTENDE apoteker fik ikke noget mindeværdigt litterært skudsmål af sin eftertid. I Dansk Biografisk Leksikons opslag fra 2011 bliver han jordet på en temmelig elegant facon: »Skønt Mads Nielsens verskunst er meget traditionel og savner egentlig poetisk løftelse, er den sympatisk. Den nåede et bredt publikum ved sin evne til at tale jævnt om det høje.«
Også Mads Nielsens erindringsbog, Den gamle Apoteker fortæller (1956), fik en beskeden karakteristik som »hyggelig«, »fornøjelig« og »kuriøs«.
I Danmarks Nationalleksikon gør litteraten Ejgil Søholm kort proces over forfatterskabet med denne konstatering: »Bortset fra ’En Lærke letted’, der blev meget populær i årene efter Besættelsen, har hans poesi kun overlevet i de kristelige ungdomsbevægelsers sangbøger. Erindringsbindet Den gamle Apoteker fortæller er fagkulturhistorisk interessant.«
Mads Nielsen blev begravet på Kolding Søndre Kirkegaard i 1958, hvor gravstedet siden er blevet nedlagt. Men hans navn lever med lærken.