Politisk Gæt & Grimasser

Kommentar i Weekendavisen den 12. august 2011.

Kraka. De borgerliges kritik af Politikens tænketank er rituel og tam. Men der et et problem. Det hedder Peter Mogensen.

Danmark er netop blevet en ny tænketank rigere, og fordi Politiken har en finger med i spillet, var både Venstres politiske ordfører og Berlingske Tidendes chefredaktør forudsigeligt nedladende i deres småironiske kommentarer, der gik på helt den samme melodi: Kristian Jensen var først ude med den morsomme friskfyrbemærkning om, at han nu bare ventede på, at avisen stillede op til et valg, hvorefter Lisbeth Knudsen satte en gammel plade på og kaldte Politiken for et parti. Man spørger sig selv: Hvad frygter egentlig de borgerlige?

Kraka, som tænketanken hedder, skal efter eget udsagn “bidrage til at udtænke nye brede politiske løsninger og nødvendige reformer for udviklingen af det danske velfærdssamfund, så det fremtidsikres for kommende generationer”. Tænketanken siger endvidere om sig selv, at den vil arbejde med de problemstillinger, som præger den aktuelle politiske debat og “søge konkret indflydelse og forståelse på Christiansborg med og for vores analyser”. Kraka kalder sig selv “en operativ organisation, der bidrager til at identificere konkrete politisk realiserbare løsninger, der kan samle den bredest mulige opbakning på Christiansborg”.

Uanset om man er politisk enig eller ej i en tænketanks analyser, må man hilse al ny,
kvalificeret viden velkommen ud fra et rent demokratisk grundsynspunkt. Kristian Jensen udtalte da også, at man som politiker ikke skal brokke sig når nogen tager initiativer, og Lisbeth Knudsen skrev at tænketanke kan være en rigtig god idé for at kvalificere den offentlige debat. Og naturligvis siger de det, for de ved jo udmærket, at der er et fortilfælde, som både Jensens eget parti og Knudsens egen avis er særdeles tæt knyttet til, nemlig den borgerligt-liberale tænketank, CEPOS, der siden stiftelsen i 2004 har været med til at præge samfundsdebatten.

Men naturligvis er det en torn i øjet på de borgerlige, at Politiken er med bag Kraka. Evigt aktivistiske Politiken, der aldrig kan nære sig: så var der piratudgaven af Jægerbogen, så var der læserindsamlingen til Irak-Centeret – og nu er der tænketanken Kraka. Men hvor Jægerbogen overhalede en afgørelse fra fogedretten indenom og Irak-Centeret skulle skabe arbejdspladser for udvisningstruede asylsøgere og dermed sikre dem ophold i Danmark, er Kraka ikke et kontrapolitisk-polemisk enkeltsagsinitiativ. Det er et bidrag til Danmarks fremtid.

Hvad er problemet så? Lisbeth Knudsen har faktisk kun én pointe, hun skriver: “Vi skal (…) ikke i medierne først udråbe os til velfærdssamfundets bevarende kamptropper, dernæst selv producere analyserne om redningen af velfærdssamfundet, for dernæst at bruge vores dagsordensættende magt til at markedsføre de samme analyser om de nødvendige politiske tiltag.”

Det er en rituel og tam kritik. Politiken vil gerne bevare velfærdssamfundet, det vil Berlingske Tidende også. Politiken skal derimod ikke producere analyser, det skal den selvstændige og uafhængige tænketank, som avisen har været med til at skubbe i gang. Og hvis disse analyseresultater finder nåde for redaktørernes blik, kan de bringes som nyheder i avisen – men ikke kun i Politiken, andre medier kan også få adgang til Krakas resultater.

Kritikken af den nye tænketank er altså aldeles forudsigelig og fattig, for konstruktionen er holdbar på papiret. At Kraka har en forhåndsaftale med Politiken er ikke noget problem, så længe avisens redaktionelle ret til at vinkle artiklerne og sige nej til materiale er intakt – og så længe sponsorerne fra erhvervslivet ikke bestemmer over tænketankens resultater.

Der er endnu ikke ansat en eneste økonom eller analytiker i den nye tænketank, og Kraka-analysernes indhold og kvalitet har vi derfor til gode at bedømme. Men imens vi venter, kan vi så sætte fingeren på dét eneste punkt, der gør tænketanken sårbar endnu før den har sagt sit første pip. Det punkt har nemlig et navn, og navnet er Peter Mogensen.

Den kendte politiske kommentator og redaktionschef på netop Politiken, og studievært på TV2 News, er nemlig udnævnt til direktør for Kraka, og selvom han nu fratræder sin stilling på avisen, skal han fortsat blogge på nettet og skrive en ugentlig analyse i papirudgaven. For læserne vil hans tilstedeværelse i spalterne derfor være den samme som før, og selvom der er tekniske forandringer (han flytter fra nyhedssektionen til opinionssiderne), vil det se ud som om at Peter Mogensen aldrig er flyttet rigtig hjemmefra. Hvilken fadæse.

Kraka med Politiken som medieplatform er intet problem, men dobbeltrollen som direktør og debattør skaber vild forvirring. Derfor bør Peter Mogensens ugentlige meninger væk fra spalterne. Hans metode som kommentator og studievært er i forvejen sådan lidt frisk-fyr-skyder-fra-hoften-agtig, og mens det nok er vilkåret i branchen for Politisk Gæt & Grimasser, så passer det ikke til direktøren for en solid, seriøs tænketank, der vil redde velfærdssamfundet.