Ian McEwan: Lørdag

Anmeldelse i Weekendavisen den 28. oktober 2005

Frihed og sikkerhed. Ian McEwans mesterværk om terrorens tidsalder er måske årets vigtigste roman.

Om lørdagen skabte Gud mennesket

Dette er en af årets absolut vigtigste romaner. Enhver læser af Ian McEwans ”Lørdag” vil selv kunne forvisse sig om, at vi her møder en forfatter af international topklasse med ekstremt sikkert håndelag og et dybt blik for disse års politiske og moralske dilemmaer. Med disse 336 sider indfanger Ian McEwan den angst, tvivl og trods, som har præget både den brede offentlighed og den intellektuelle elite i England og andre vestlige demokratier under krigen mod terror og invasionen i Irak. Det er bøger som denne, der viser hvordan og hvorfor romankunsten er absolut nødvendig, både som æstetiske udtryk og som politisk kommentar.

Den 25. februar i år anmeldte jeg her i avisen den engelske udgave, der netop var udkommet (fremragende, i øvrigt, at vi kun skal vente otte måneder på den danske oversættelse), og ved gensynet konstaterer jeg nu, at romanen næsten er endnu bedre, end jeg huskede den. I mellemtiden har terroristerne så talt igen, denne gang i sommer i Ian McEwans egen by, London. I The Guradian skrev han dagen efter attentatet mod busserne og undergrundsbanen en kommentar, hvor han stillede det retoriske spørgsmål: ”Hvor kunne vi dog glemme, at det ville ske?” Og som om det ikke gør ondt nok at overveje svaret, slår han til med et endnu mere udfordrende spørgsmål: ”Hvor meget frihed vil vi blive bedt om at afgive for at øge vores sikkerhed?”

Det spørgsmål havde han endnu ikke stillet, da han skrev ”Lørdag”. Men alligevel cirkler romanen om det komplekse problem. Den simple konstruktion er gennemtænkt med en ufattelig bæredygtighed, så det lykkes at reflektere terrorismens trussel mod vort samfund via en hjernesyg voldsmands angreb på en uforberedt familie, der er vant til at tale sig ud af problemerne. Da begivenhederne eskalerer, bliver besindigheden afløst af aggressivitet, og den angrebne part slår til i voldeligt selvforsvar.

Handlingen udspiller sig i løbet af en enkelt dag i London. En million mennesker er samlet i gaderne for at protestere mod Tony Blairs engagement i Irak-krigen. Vi følger Henry Perowne, en velhavende, lykkelig neurokirurg. Han bor i et smukt byhus og har styr på karrieren og økonomien. Hans kone er jurist på et dagblad, sønnen Theo er en talentfuld musiker og datteren Daisy står foran sin debut som lovende lyriker. Den lørdag, hvor hele romanens handling udspiller sig, begynder med sex med konen, derefter en squashkamp, et besøg på plejehjemmet hos moren, der er sunket ned i demenssygdommenes dyb, et koncertbesøg på Theos musikskole, og til sidst en familiemiddag, hvor Daisy vender hjem efter et halvt år i udlandet.

I romanens allerførste linie vågner Henry uden grund vågner flere timer før daggry. Han står nøgen ved vinduet og ser et fly skære gennem den sorte himmel som en lysende ildkugle over London. Er byen under terrorangreb, eller er et fly ved at styrte ned? Senere samme formiddag forsøger Henry at gelejde sin bil gennem byen, der er overbefolket af demonstranter. Han kommer til at skramme lakken på en anden bil, hvilket ophidser ejeren, Baxter, og hans to venner. De truer Henry med bank, men han genkender nogle karakteristika i Baxters fremtoning og konfronterer ham ned diagnosen af en neurologisk sygdom, der er ved at nedbryde den unge mand og gør hans temperament ukontrollabelt. Baxter, der forsøger at holde sin lidelse skjult, er afsløret. Henry har nu overtaget, og forsikrer ham om, at der er en kur under udvikling. Den intelligente Perowne har undgået en røvfuld (var det egentlig ikke amoralsk medicinsk magtmisbrug, spørger han sig selv), men den uartikulerede Baxter er ydmyget og farlig som et såret dyr.

Det brændende fly over London viser sig at være et forulykket transportfly, der kom sikkert til landing. Men pressen mener at vide, at de to piloter var muslimer og at de medbragte Koranen. Hvad kan det mon betyde? Henry følger dagens nyheder, mens han forbereder en fiskestuvning til familiemiddagen (man kan i øvrigt, meget morsomt, finde opskriften på forfatterens hjemmeside www.ianmcewan.com). Da Daisy ankommer, er gensynsglæden er stor, men inden der er gået ti minutter, skændes far og datter om krigspolitikken. Hun er helt på demonstranternes side, han er i tvivl. Ian McEwan har ger skrevet en fantastisk kompakt og intelligent dialog, der fanger alle relevante argumenter for og imod krigen.

Da Henrys kone ankommer til sidst, er hun ikke alene. Baxter trænger sig på, bevæbnet og farlig. Han ydmyger og holder familien i skak, og truslen om dødelig terror hænger i luften. Det lykkes Henry at overmande Baxter, der styrter ned ad husets trappe og slår hovedet hårdt. Da politiet og ambulancen har forladt huset, forsøger familien at ryste aftenens gruopvækkende chok af sig, da Henry bliver kaldt på arbejde på hospitalet. Der er kommet en skade ind, som de behøver hans hjælp til. En mand har tidligere på aftenen pådraget sig en blødning i hjernen. Han er faldet ned ad en trappe…

En bil får en lille skramme og inden man ved af det eskalerer en ubetydelig tvist til dødsensfarlige trusler og væbnet vold. Med krigsopbygningen som resonansbund viser Ian McEwan, hvordan de små uoverensstemmelser rummer de store, og han fanger hele tilværelsens udfordring – hvordan vi opfører os over for hinanden, hvordan vi møder vores fjender.

”Lørdag” har en lodret stigende spændingskurve, hvor thrillerens og den psykologiske gysers uforudsigelige vold kombineres perfekt med de storpolitiske og moralske dilemmaer. På ét plan handler det om det private menneskeliv, på det andet plan om vilkårene for global sameksistens i terrorens tidsalder. Det hele spejles i en enkelt skæbnesvanger dag i Henry Perownes privilegerede tilværelse, hvor alle vores smukkeste og ondeste følelser og vores mest respekterede og frygtede karaktertræk kommer til udtryk. Det raffinerede plot udfordrer alle de mysterier og mirakler, som den menneskelige hjerne bærer på, og som selv de dygtige neurokirurger og forskere ikke kan aflokke den en fornuftig forklaring på. Medmenneskelighed, moral, vrede, overbærenhed, misundelse, forsoning, næstekærlighed, retfærdighed, ydmygelse – alle vores smukkeste og ondeste følelser, alle vores mest respekterede og frygtede karaktertræk, dét er romanens materiale.

Ian McEwan: Lørdag. Oversat af Jan Hansen. 336 sider, 299 kroner. Gyldendal.