Weekendavisen den 1. oktober 2004
Gud holder med os. Frederik Dessau, den pæne pensionist, viser tænder.
Frederik Dessau: I min alder. En collage om før og nu. 192 sider, 185 kr. Gyldendal.
Frederik Dessaus bedstefar var fra landet, og han sagde, at hvis en ko blev solgt i Guds navn, kunne man godt regne med, at den var trepattet. Denne erfaring med Gud & Ko skaber en opadgående spændingskurve i en ellers adstadig og særdeles kultiveret og tænksom bog om alderdommens indsigt i alt fra slankekure til finkultur og det klassiske Rom, som er bogens inspirationskilde og omdrejningspunkt. Frederik Dessaus skriver som han talte i radioen med sin cellostemme: indtrængende, langsomt og dannet. Hans referencer er stadig omfattende, og det er ikke uden grund at han kalder bogen her ”en collage”, for en betragtelig del af den består af gavmilde citater fra andre forfattere.
Man ser det ikke ved første øjekast, men det der kunne ligne en lidt altmodisch lystvandring i kultur og klogskab, er også et moderne indlæg i tidens største debatter, dem vi kender fra ”kulturkampen”, som enten er forbi eller i gang med 2. halvleg, alt efter hvem man spørger, ja selv en evergreen som danskheden er med. Men mest interessant er Frederik Dessaus angreb på George Bush, som tilsyneladende via sin ”himmelgudsreligion”, er ved at prakke os en trepattet ko på. Frederik Dessau skriver:
”Metoderne er forskellige, ligesom dogmatikken, men besværgelserne, truslerne om fortabelse og straf og løfterne om belønning er stort set de samme. Og som Verdens Stærkeste Mand i Det Store Hvide Hus har sagt ved flere lejligheder: God is on our side. De samme ord prydede spændet på det bælte, som holdt bukserne oppe på medlemmerne af Hitlers legaliserede terrorbevægelse SS: Gott mit uns.”
Det er stærke ord i en mild mands mund, men de er skrevet med velberåd hu, for senere siger Frederik Dessau: ”USA’s fjendtlige holdning til islam, som de vestlige medier har annekteret og befordret, er gjort at samme stof som nazismen. Det er den islamiske fundamentalisme også, men det kan ikke retfærdiggøre en absurd vestlig logik, som siger, at når terrorister er muslimer, så er muslimer terrorister.”
Den pæne pensionist viser tænder. Som en kultiveret udgave af Carsten Jensen eller Michael Moore stiller han op i den lange række af kritikere, som påpeger den uheldsvangre alliance mellem kristendommen og den amerikanske krigspræsident, der ganske som sin dødsfjende får sine gerninger sanktioneret af gud. Nu ved jeg ikke, hvad Frederik Dessau mener om en manipulator som Michael Moore og en bøddel som Carsten Jensen, men måske var det dem han havde i tankerne, da han skrev: ”Kristendommen belærer os om, at vi bør elske vores fjender, men uanset hvor gerne vi ville leve op til den etiske fordring, kan den ikke blive andet end en fjer i vores moralske hat, fordi kravet ligger milevidt fra, hvad vi er i stand til at føle. Man kunne også spørge, hvordan det er muligt at elske sine fjender, når man ikke engang bryder sig om sine venner.”
I min alder er en fin lille bog, der både skaber hygge og ødelægger den gode stemning igen. Den minder mig om en familiefrokost, hvor passiar bliver til palaver. Av, nu havde vi det ellers lige så godt. Hvis man gerne vil have husfred for enhver pris, kan man nøjes med at læse passagerne om pasta, rødvin, musik, kirkegårdsvandringer og romersk arkitektur.