Weekendavisen den 8. marts 2019.

Exit Horace. Nobelstiftelsen har presset Det Svenske Akademi til omfattende reformer. Sandsynligvis også til at lempe Horace Engdahl ud af magtens indercirkel.

Kulturredaktør Bjørn Wiman, Dagens Nyheter, havde en god dag ved tasterne i tirsdags. Da Nobelstiftelsen om formiddagen udsendte en pressemeddelelse om, at Nobelprisen i litteratur atter vil blive uddelt til efteråret – både for 2018 og 2019 – skrev han med det samme en kritisk kommentar med to solide oneliners: ”Det Svenske Akademi fik sin pris men mistede sin sjæl”. Og: ”Det Svenske Akademi er en lydstat til Nobelstiftelsen.”

Bjørn Wiman konstaterede, at Det Svenske Akademi nu er underlagt Nobelstiftelsens overherredømme, efter at stiftelsens pressemeddelelse – formfuldendt høflig, men også temmelig patroniserende – meddelte, at man nu har genfundet tilliden til Det Svenske Akademi som ”prisuddelende institution” efter at akademiet har gennemført en række reformer.

Det er lykkedes for det omstrukturerede akademi at bevare magten over verdens vigtigste litteraturpris. Men prisen har en pris, og den er, mener Bjørn Wiman, altså selve akademiets sjæl. Men den sjæl, kan man jo tilføje, havde akademiet både smudset til og sat over styr i en omfattende serie af skandaler, der begyndte med afsløringerne af den senere dobbelt voldtægtsdømte ”Kulturprofil”, Jean-Claude Arnault, ægtemand til det nu fhv. akademimedlem Katarina Frostenson.

At Det Svenske Akademi red stormen af i forhold til Nobelstiftelsen, var måske ikke den mest uventede nyhed. Til gengæld var det en overraskelse, at Horace Engdahl, akademiets klart dygtigste magtspiller og polemiker, er blevet degraderet. Han er ikke længere en del af Nobelkomiteen, altså den gruppe i akademiet, der står for de endelige indstillinger af prismodtagere. Som menigt medlem er hans magt blevet betragteligt reduceret, og det er en synlig ydmygelse af den mand, der ellers havde udmanøvreret sine modstandere i akademiet.

Lars Heikensten, Nobelstiftelsens formand, forklarede i et interview med kulturnyhederne på svt.se degraderingen af Horace Engdahl på denne måde: ”Det har været vigtigt at lægge det skete bag os. Det er klart, at de personer, som på forskellige måder har været dybt indblandet i den krise som Svenska Akademien er gået igennem, ikke er involveret i at udvælge Nobelpristagere mere end nødvendigt.”

Ifølge en pressemeddelelse fra akademiet forlader Horace Engdahl ”på eget initiativ den litterære Nobelkomité for ikke at bringe litteraturprisens fremtid i fare ved at besværliggøre samarbejdet mellem Det Svenske Akademi og Nobelstiftelsen.”

Horace Engdahl, som ellers tidligere har afvist alle opfordringer om at forlade sin stol i akademiet, har altså valgt at vige fra magtens indercirkel. Om han nu også tog sit initiativ helt frivilligt, eller om stiftelsen havde stillet ham et ultimatum, får vi næppe opklaret. Men da Det Svenske Akademis formand, ständig sekreterare, litteraturprofessor Anders Olsson, i tirsdags i Sydsvenskan opremsede en række forhold, der har haft betydning for stiftelsens nye tillid til akademiet, brugte han en interessant formulering. Først nævnte han moderniseringen af akademiets statutter, rekruttering af nye medlemmer og nyorganiseringen af komiteens samarbejde med en ekstern gruppe. Forhandlingerne have været hårde, lod han forstå. Men de lykkedes på et hængende hår. Og så fremhævede han denne uges overraskende vending: ”At Horace Engdahl i sidste øjeblik afsagde sig sit medlemskab tror jeg var afgørende for at vi kunne nå denne enighed i dag.”

Det er ellers ikke mere, end tre måneder siden, at arbejdet med at finde kommende nobelprisvindere blev omorganiseret, så en gruppe eksterne forfattere og litterater – nemlig forfatterne Gun-Britt Sundström og Kristoffer Leandoer, kritikerne Rebecka Kärde og Mikaela Blomqvist samt oversætteren Henrik Petersen – skulle assistere akademiets egen komité, som skulle bestå af netop Horace Engdahl, Per Wästberg, Anders Olsson, Jesper Svenbro och Kristina Lugn. Om der kommer en afløser for Horace Engdahl i komiteen, er endnu ikke offentliggjort.

At der er en kurre på tråden mellem sagens evige hovedperson og opdragsgiverne i Nobelstiftelsen, er ganske tydeligt. Til SVT vrisser Horace Engdahl over stiftelsens pressemeddelelse om, at ingen der har været indblandet i det forgangne års begivenheder skal indgå i arbejdet med at vælge nye Nobelprismodtagere. ”Det er,” skriver Horace Engdahl i en mail til Kulturnyheterna, ”en mildest talt svævende formulering. Den sigter jo på samtlige akademimedlemmer udover de nyindvalgte.”

Horace Engdahl giver sig ikke uden sværdslag, men denne gang er hans kårde uden den store svirp. Det er Nobelstiftelsen, der har fat i den lange ende. Som kritiker Per Andersson skrev i en kommentar på svt.se er udmanøvreringen af Horace Engdahl ”en fuldt ud rimelig og saglig stringent magtudøvelse – og et stykke farverigt machiavellisk magtteater.” Han mener, at stiftelsen har ladet akademiet forstå, at det er Nobelprisen, der er verdensberømt, ikke akademiet. Akademiet har nu indset, at det må lytte til kritikken – eller ende med blot at være et ordbogsforlag med overdrevne repræsentationslokaler. Han sigter til, at akademiet med det statelige domicil udgiver en række ordbøger over det svenske sprog.

Til oktober offentliggøres navnene på de forfattere, der skal modtage Nobelprisen 2018 og 2019. Men Bjørn Wiman er ikke imponeret over beslutningen. Han mener, at 2018 burde stå tom i historiebøgerne. Nu, mener han, bliver den forfatter, der modtager sidste års pris, sat i ”en ambivalent situation”. Han mener, at det må føles som en splittelse at modtage den 2018-pris, der i svenske folkemunde omtales som ”Kulturprofilprisen”.

Akademimedlem Peter Englund – der forlod sin stol i april, men vendte tilbage i januar – at det langsigtede genopbygningsarbejde nu kan begynde. Til svenske journalister citerede han Winston Churchill: ”Dette er ikke afslutningen. Det er end ikke begyndelsen på afslutningen. Men måske er det afslutningen på begyndelsen.”



Kommentarer

En kommentar til “Prisens pris”:
  1. Christian Hansen

    Kære Klaus,
    Tak for dine mange gode indsigter.
    Det er jo snublende nært at spekulere i, hvilke personer i dette farverige galleri (som vises i den svenske dokumentar om affæren) har inspireret Stig Larsson i sin sidste trilogi, sig selv inklusiv.
    Blot til inspiration.
    mvh, Christian Hansen

Skriv en kommentar