Elfriede Jelinek: De stedløse

Weekendavisen den 20. november 2015.

Europa akut. Et rørende møde med Elfriede Jelineks fortløbende fuga for flygtningestemmer om en formålsløs fremtid og en fortid, der er forbi.

”Hvilket land kan vi betræde?”

Med det nye koncept KGL AKUT har skuespilchef Morten Kirkskov opfundet teatrets svar på snapchat, nemlig en forestilling, der forsvinder igen, så såre den er set. Kun to gange blev De stedløse opført i sidste weekend, og for dem, der ikke var der, kommer der ingen ny chance.

Akutteatrets formål er at gå ind i sin samtid her og nu. Væk med teatrets lange planlægningshorisonter og prøveforløb. Med få dages tilløb – og med manuskriptet i hånden – kaster skuespillerne sig ud i en reading, altså en slags læseprøve tilsat en smule instruktion og få rekvisitter.

Men uanset hvor aktuelt teatret stræber efter at være, er virkeligheden altid et ekstra akut skridt foran. Da instruktørerne og ensemblet sagde farvel og på gensyn til hinanden fredag eftermiddag, var de parat til at spille Elfirede Jelineks tekst om Europas bådflygtningeproblem næste eftermiddag, men inden de lagde hovedet på puden, var Paris atter hjemsted for et veritabelt terrormareridt, og nu er spørgsmålet så bare, om KGL AKUT også når at reagere på det i løbet af få dage?

De stedløse er et rørende møde med Elfriede Jelineks fortløbende fuga for flygtningestemmer. Den østrigske forfatter (Nobelprisen 2004) har de seneste år skrevet på sit stemmespil under indtryk af drukneulykkerne i Middelhavet og flygtninge i kirkeasyl i Wien, og gennem de seneste uger har hun udviklet den suggestive, melodiske strøm af ord med Appendix og Coda. Værket – med den tyske titel Die Schutzbefohlene (‘De der søger beskyttelse’) – parafraserer litterært set Aischylos klassiske drama De bønfaldende, hvor 50 kvinder søger asyl for at slippe for at blive tvangsgiftet bort. Hvis kongen i Argos vælger at beskytte kvinderne, kan han risikere sin bys sikkerhed. Han lader derfor befolkningen stemme om sagen. Og borgerne vælger at beskytte kvinderne.

På scenen står Det Røde Rums ensemble, suppleret med skuespilchefen Morten Kirkskov. De præsenterer sig som ‘de uhørte’ og stiller det retoriske spørgsmål: ”Hvilket land kan vi betræde?” Og de svarer i kor: ”Ikke noget!” Det er imidlertid ikke sandt, og stykkets slutreplik er også en korrektion, omend en noget resigneret én: ”Hvilket land kan vi søge imod? I går var der Tyskland og Sverige. Hvad det er i dag, ved jeg ikke…”

Elfriede Jelinek skriver med en sproglig præcision og skarphed, som Karen-Maria Bille har fundet gode danskversioneringer af: ”Vores fremtid er formålsløs, vores fortid er forbi”, hedder det. Og: ”Vi er ikke individer længere. Vi er én kæmpe menneskesten i jeres menneskesko.” Og: ”Vi står også for jeres værdier. Især os, der er døde. Vi har jo ikke andet.” Og: ”Vi er de uanmeldte. Dem, der bønfalder om beskyttelse. Vi kom, men vi er her slet ikke.” Og endelig den manende opfordring: ”Prøv at gøre dig en lille smule umage for at forstå det, der altid vil være dig fremmed. Prøv!”

Elisa Kragerup og Rune David Grue stod for den nødtørftige iscenesættelse i Jonas Flys scenografi (som er udarbejdet til Kafkas Menneskedyr), hvor skuespillerne stak hovederne i gulvspande med vand for at illudere druknefaren på Middelhavet, inden de til sidst vandrede af sted i en ørkesløs procession.

Mikkel Arndt, Peter Christoffersen, Danica Curcic, Nicolai Dahl Hamilton, Morten Kirkskov, Kitt Maiken Mortensen og Lila Nobel (samt ikke mindst den unge syriske sangerinde Dana Alshihaby), spillede deres roller med oprigtig anfægtelse og empati.

Meningen med dette KGL AKUT er ifølge skuespilchefen, at ”teatret skal være med til at bearbejde den splinternye virkelighed, vi alle pludselig konfronteres med”. Det er der ingen tvivl om, at De stedløse magter. Så meget desto mere ærgerligt og omsonst er det, at kun så få mennesker har haft mulighed for at se det. Teater til tiden, ja. Men nok især for husarerne på den høje humanistiske hest (regn bare mig med til rytteriet).

Elfriede Jelinek: De stedløse. Iscenesat af Elisa Kragerup og Rune David Grue. Det Røde Rum i Skuespilhuset.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.