Kunsten at være solidarisk

Interview i Weekendavisen den 23. marts 2007.

Deal / no deal. Sandy Brinck har været væk fra den politiske scene i to år. Hun mener at kontraktpolitikken begrænser den demokratiske debat og efterlyser høringer efter amerikansk forbillede.

Da Sandy Brinck i 2005 pludselig og uventet forlod Socialdemokraterne, folketinget og dansk politik, gav det et ordentligt brag. Men da krudtrøgen lagde sig, brød stilheden løs. Efter seks år med ordførertaler, ministersamråd, forespørgselsdebatter, finanslovsforhandlinger og evigt ringende telefoner, lå mobilen urørt i tasken. Batteriet var fladt, men det var der ingen der opdagede. For der var ingen der ringede. Læs videre “Kunsten at være solidarisk”

Tahar Ben Jelloun: Rejsen

Anmeldelse i Weekendavisen den 23. marts 2007.

Sandet og vandet. Tahar Ben Jelloun skriver europæisk samtidsroman om nordafrikanerne, der i jagten på lykken drukner i Gibraltarstrædet.

Bierne døde i mynteteen

På en af de første sider i John Steinbecks storværk ”Vredens druer” kravler en skildpadde langsomt gennem støvet mod vest. Det er vist nok det klassiske eksempel på det, som litteraturforskerne kalder en inital determination, en skyggebegivenhed i handlingen, som varsler, hvad der kommer til at ske i romanen – altså familiens Joads store, langsomme opbrud og lange, trælse vandring mod Californien i søgen på et bedre liv. Skildpadden bliver simpelthen symbolet på familien. Læs videre “Tahar Ben Jelloun: Rejsen”

Kom ned på torvet, det er her vi handler

Interview i Weekendavisen den 16. marts 2007..

Samfundssyn og samfundssind. Som departementchef var Knud Larsen helt tæt på de politiske beslutninger. I dag bruger han sit otium til bestyrelsesarbejde. Emnerne er bl.a. miljø, flygtninge og koldkrigsforskning.

Tre af de mest markante debatemner i det politiske opgør siden regeringsskiftet i 2001, samles i dag på én mands skrivebord. Som bestyrelsesformand for både Dansk Flygtningehjælp, Institut for Miljøvurdering og Forsvarsakademiets nye center for koldkrigsforskning, sidder Knud Larsen yderst centralt – men også yderst diskret – placeret i nogle af de debatter, der påkalder sig allermest interesse, både på Christiansborg og i offentligheden. Læs videre “Kom ned på torvet, det er her vi handler”

Scrotum! Scrotum! Scrotum!

Kommentar i Weekendavisen den 2. marts 2007.

Ytr. Amerikanerne nosser i debatten om ytringsfrihed.

Eftertankerne ved markeringen af ét årsdagen for Muhammedkrisen viser vel, at alle går ind for ytringsfrihed, men at nogen går ind for mere ytringshensyn end andre. At krisen har skabt en ny bevidsthed om det frie samfunds forudsætninger og behovet for at modvirke religiøs fundamentalisme, er på langt sigt naturligvis tragediens demokratiske gevinst. Tilbage står så spørgsmålet om hvor lidt og hvor meget vi skal vise hensyn til menneskers religiøse og moralske følelser og fine fornemmelser. Skal noget være helligt? Læs videre “Scrotum! Scrotum! Scrotum!”

Letters from Iwo Jima

Anmeldelse i Euroman, marts 2007

Clint Eastwood og hans folk fik en fremragende idé: at filmfortælle krigshelvedet på den japanske vulkanø Iwo Jima i to tempi, ét med amerikansk perspektiv og ét med japansk. Det er der kommet en ganske fascinerende filmtvilling ud af, først den markante Flags of Our Fathers fra efteråret, og nu den brutale og bitre japansksprogede Letters from Iwo Jima. Historierne kan ses separat, men udgør tilsammen et gennemtænkt dobbeltprogram om hvordan stupid stolthed og febrile fjendebilleder underminerer menneskeligheden. Af og til lige lovlig firskåren i sit humanistiske budskab. Men et værdigt monument for de faldne. Krigsfilm, ja. Men først og fremmest antikrigsfilm.