Anmeldelse i Dansk PENs medlemsblad, PEN-nyt, december 2004.
Forfatternes helvedestanker
Duna Ghalis debutbog ”Sene opdagelser, små sejre” udstiller en af dansk litteraturkritiks akilleshæle, nemlig det besvær vi har med at bedømme den litteratur, som kommer hertil med flygtninge og indvandrere. I de seneste tredve år er en lang række digtere blevet rubriceret som ”den herboende indvandrerforfatter”, idet det bedømmende blik først og fremmest har hæftet sig ved forfatterens som skæbne i stedet for ved forfatteren som kunstner.
Med andre ord skal skrivende flygtninge og indvandrere kæmpe ekstra hårdt for at deres ord kan stå foran dem selv, og deres litteratur skal være satans overraskende for ikke at blive knyttet til deres eksil. Ikke underligt at mange forfattere irriteres over at blive sat i bås, ikke som kunstnere i en eller anden genre, men som flygtning først, forfatter derefter.
Når Duna Ghalis debutbog udstiller en akilleshæl ved dansk litteraturkritik, skyldes det nok, at den er dobbeltbundet som en som en tryllekunstners æsker. På den ene side lokker forfatteren sine læsere til at tro, at dette er nok en bog om eksilet, mens den på den anden side viser sig at være mere i familie med så megen anden tidstypisk kortprosa, end med de landsforviste, der sidder og græder salte og vemodige tårer over deres tabte hjemland.
De sene opdagelser og små sejre er ukonventionel litteratur, og når denne bog er interessant på mere end én måde, handler det om fordomme som man ikke kan sige sig fri for – fordomme om hvordan en flygtningekvinde fra Irak bør skrive. Dét er jo i sig selv en pointe af blivende værdi.
Duna Ghalis kortprosa – som vi vender blikket mod om lidt – kan ikke undgå at blive indlæst i en tradition for eksillitteratur i Danmark, alene af den grund at forfatteren er kommet hertil som en trækfugl uden umiddelbar returbillet. Ja, selv en gigant som M.A. Goldschmidt, der blev født i Vordingborg og hvis familie havde boet her i mange generationer, blev i sin samtid i 1800-tallet betragtet som en fremmed. Georg Brandes er et andet eksempel. Fortrolige fremmede, men dog: fremmede.
Hvis man alligevel lader ordene få forrang og et øjeblik glemmer forfatterskæbnen – hvilket er svært, fordi eksilet traditionelt har spillet en kæmpe (og givende) rolle i verdenslitteraturen – vil man opdage, at Duna Ghalis korte tekster rummer mange intense erfaringer om noget så tidstypisk og dansk som det svære samliv. Men man vil også opdage, at eksilet ikke kan fravælges, det optræder faktisk allerede i bogens første linie, som lyder: ”Hvordan er årene gået i det, man kalder eksilet?”. Men bemærk formuleringen – det man kalder eksilet.
Duna Ghalis tekster har det med at bryde ud af læserens greb. Hvad det egentlig er der står på spil, skal man lede årvågent efter, for det er i nuancerne, der bliver fortalt historier, ofte om et ”han” og en ”hun”, ofte omgivet af spejle, som det slet ikke er svært at føle sig truffet af. Man kan altså med god ret sige, at bogen her føjer sig til tidstypisk til en stor del af den unge litteratur fra det seneste årti.
Min favorit hedder ”Vor tid og forfatterens trone”, en bidsk og raffineret lille tekst hvor den ene ironiske stikpille afløses af den næste. I første sætning kommer tekstens jeg til at åbne en bog (det var altså ikke med vilje!), og i sidste sætning kaster hun bogen til side for at falde i søvn. Men på de halvanden side imellem når læser og forfatter (altså læser og forfatter i teksten, men dermed også Duna Ghali og hendes læser) at friste og irritere hinanden. Udgangspunktet er en diskussion om verdens opdeling i nord og syd. ”Hvor længe vil Norden beklage sig i sin ensomhed, mens Syden dør i sin vold og påtvungne uret!” lyder et af udbruddene. Ikke ét ord mere om den tekst her, blot en enkelt tankevækkende konstatering: ”Husk lige, at disse forfattere kaster deres helvedestanker i hovedet på os, men de går leende i seng.”
Duna Ghali blev født i 1963 og voksede op i Basra, hvorefter hun kom til Danmark som flygtning efter Saddam Husseins invasion af Kuwait. I dag sidder hun på Det Kongelige Bibliotek og oversætter H.C. Andersens eventyr til sit modersmål.