Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 1. oktober 2004

Punktum. Julia Butschkows skrifteksperiment er en dystopisk roman med en lys slutning.

En falden engel

For fire år siden udgav den forhærdede krigskorrespondent og forfatter Jan Stage ”I herskerens spejl”, der var en lille genistreg i sin genre, hvad genren så end var, for romanen mindede sandt for dyden ikke om noget man kunne huske at have set før, ikke fordi den var en absurd politisk satire om ondskab og magtbrynde, men fordi bogens eneste sætning begyndte på side 7 (efter titelsider, kolofon osv.) og sluttede nøjagtig 201 side senere og dermed skulle læses i et, langt, punktumløst sug, hvilket inspirerede mig til at skrive en anmeldelse efter nøjagtig samme princip for derigennem at give læseren et lille bitte indtryk af, hvad det vil sige at læse en tekst der hele tiden driver øjnene videre og ikke tilbyder nogen som helst form for pause, Læs videre “Julia Butschkow: Lunatia”

Weekendavisen den 1. oktober 2004

Gud holder med os. Frederik Dessau, den pæne pensionist, viser tænder.

Frederik Dessau: I min alder. En collage om før og nu. 192 sider, 185 kr. Gyldendal.

Frederik Dessaus bedstefar var fra landet, og han sagde, at hvis en ko blev solgt i Guds navn, kunne man godt regne med, at den var trepattet. Denne erfaring med Gud & Ko skaber en opadgående spændingskurve i en ellers adstadig og særdeles kultiveret og tænksom bog om alderdommens indsigt i alt fra slankekure til finkultur og det klassiske Rom, som er bogens inspirationskilde og omdrejningspunkt. Frederik Dessaus skriver som han talte i radioen med sin cellostemme: indtrængende, langsomt og dannet. Hans referencer er stadig omfattende, og det er ikke uden grund at han kalder bogen her ”en collage”, for en betragtelig del af den består af gavmilde citater fra andre forfattere. Læs videre “George Bush og den trepattede ko”

Anmeldelse i Dansk PENs medlemsblad PEN-nyt

Susan Sontag er et intellektuelt superbrand, sådan en slags amerikanerhumanistisk Vølve, som vi elsker at lytte til, fordi hun som oftest er både klog og kritisk, litterær og politisk. Når man som hende er venstreorienteret på den der umiskendelige new yorker facon, er man samtidig meget europæisk i sin fremtoning, og derfor er Susan Sontag velegnet som en slags kulturkritisk brobygger mellem kontinenterne. Læs videre “Grænser for medfølelse”