Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 2. september 2005

Drømmebyer. 27-årige Simon Glinvad debuterer med ambitiøs roman om en ung mand ved navn Porter, der søger forstadiet til Sankt Petersborg.

Peter den Store anlagde – påstår Simon Glinvads debutroman – en række prøvebyer rundt omkring i verden som kladder til den prægtige Sankt Petersborg. I disse byer kunne kejserens arkitekter og byplanlæggere eksperimentere med søjler, buer, springvand og lysindfald som forberedelse til opførelsen af den endelige pragtby. Ifølge et gammelt kort som fortælleren Porter Didriksen får af sin farfar, skulle en af disse prøvebyer ligge i Marokko, og derfor begiver han sig af sted for at finde den mystiske by i stenørkenen ved Atlasbjergene. Læs videre “Sankt Portersborg”

Kommentar i Weekendavisen den 2. september 2005

Slagside? Henrik Gade Jensen studerer både amerikansk medieforskning og DR-journalisternes sjæle.

Da tænketanken CEPOS i forsommeren inviterede mig til at holde foredrag om min debatbog om den borgerlige kulturkamp, var det lidt som at træde ind i løvens hule, for det er synd at sige, at publikum og jeg var enige. Da jeg på et tidspunkt nævnte, at min bog havde fået bred omtale på P1, steg latteren mod loftet. Her i lokalet havde man naturligvis ingen andre forventninger, end at den venstreorienterede kanal ville tage en kulturradikal debatbog til sit hjerte. Læs videre “Plummer, pluralismen og P1”

Kommentar i DE SKØNLITTERÆRE, udgivet af Foreningen af Danske Skønlitterære Forfattere, september 2005.

Mæcen. Hvad betyder det for forfatterrollen at skrive kommercielt ved siden af kunsten? Hvad vil det sige at være husforfatter i det private erhvervsliv? Det hele er et spørgsmål om integritet.

Hvis man lever for at skrive, men ikke kan leve af at skrive – hvad så? Hvem betaler forfatteren for at forfatte, når nu forlag, biblioteker og boghandlere kun smider lidt klatskillinger af sig, med mindre man da lander med et tungt drøn på bogmarkedet. Jeg mener, der er ikke så mange Jonas Collin’er tilbage i Danmark (men ok, der er vel heller ikke så mange H. C. Andersen’er). Læs videre “Forfatteren som firma”

Mæcener. Hvad betyder det for forfatterrollen at skrive kommercielt ved siden af kunsten? Hvad vil det sige at være husforfatter i det private erhvervsliv? Det hele er et spørgsmål om integritet.

Hvis man lever for at skrive, men ikke kan leve af at skrive – hvad så? Hvem betaler forfatteren for at forfatte, når nu forlag, biblioteker og boghandlere kun smider lidt klatskillinger af sig, med mindre man da lander med et tungt drøn på bogmarkedet. Jeg mener, der er ikke så mange Jonas Collin’er tilbage i Danmark (men ok, der er vel heller ikke så mange H. C. Andersen’er).

Morten Ramsland, Christian Jungersen og Jette A. Kaarsbøl er nogle af de overraskende kommercielle gennembrud fra de seneste sæsoner, men bag bestsellerforfatterne ser man en kølvandsstribe af indtægtsløse kolleger, der kæmper for at holde snuden oven vande. Nogen hutler sig igennem med, måske med tilfældige legater, men i de kommende år vil vi se flere og flere forfattere i helt andre skrivefunktioner. En lang række virksomheder vil nemlig hoppe med på modebølgen og ansætte forfattere og andre kunstnere til at fortælle historier om arbejdspladsens værdier og mennesker. Læs videre “Forfatteren som firma”

Kommentar i Weekendavisen den 19. august 2005

Tænketanke. Handler den borgerlige ”litteraturkamp” mere om pluralisme end om revanchisme? Og hvorfor er Socialdemokraternes modtræk til CEPOS et trickfoto af et træ?

Kristeligt Dagblad havde for et par uger siden en ganske pudsig tophistorie: BORGERLIGE HAR SAT SIG PÅ DEBATTEN hed det hen over syv spalter, og artiklen beskrev en groggy venstrefløj, der er blevet udmanøvreret af højreorienterede meningsdannere, som nyder godt af regeringsskiftet og den efterfølgende værdikamp. Læs videre “Det tavse centrum”