Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 19. november 2004

Trykkefrihedsselskabet af 2004. Tør Lars Hedegaards og David Gress’ modsvar til Dansk PEN lægge sig ud med Dansk Folkeparti?

For et lille års tid siden flækkede himlen over mit hoved, og ned regnede en tæt byge af krasse og kritiske ord. Nu skal man hverken gå tilbage til en fuser eller rode unødigt i fortidens fortræd. Og man skal først og fremmest tage sine bank som en mand. Men man skal også tage til genmæle, når det er nødvendigt. Derfor vil jeg for en kort bemærkning vende tilbage til en debat, der udspillede sig i alle landets medier sidste vinter, nemlig debatten om historiker og journalist Lars Hedegaard, der havde søgt optagelse i Dansk PEN. Vi har nemlig nu fået en afstikker af debatten, som får mig til at spørge om kulturkampens kæmpere befinder sig på den samme planet. Læs videre “Vagt i gevær!”

Asyl. At omskære kønsdele er kultur. Ikke at omskære kønsdele er civilisation. siger den flamske forfatter Dimitri Verhulst.

Fluernes herre

I romanens sidste sætning lander en flue på fortællerens hoved. Det sker bedst som en fotograf skal til at tage et portræt af ham. Der lyder et klik. Så slutter romanen. Den flue vender vi tilbage til.

Den flamske journalist Dimitri Verhulst bosatte sig i 2001 på et belgisk asylcenter blandt et tilfældigt udvalg af verdens sørgeligste og mest udsigtsløse skæbner. I en uges tid levede han side om side med asylsøgerne for at skildre deres hverdag og historier i tidsskriftet Deus ex Machina, der beskæftiger sig med litterære og politiske emner. Men da artiklen var skrevet og ude af verden, blev stoffet ved med at spøge. Derfor har vi nu fået den forstemmende og fascinerende lille roman ”Hotel Problemski”, der viser ind bag facaden på mure og mennesker. Læs videre “Dimitri Verhulst: Hotel Problemski”

Kommentar i Berlingske tidende den 17. november 2004.

Hvorfor forblev danske forfattere og kunstnere tavse, da den hollandske filminstruktør Theo van Gogh blev dræbt af en fanatisk islamist?

Det spurgte Claes Kastholm Hansen om her i avisen i sin klumme lørdag, og samme dag brugte Politiken en hel side på en enquete, hvor jeg og flere andre forfattere og kunstnere blev stillet et identisk spørgsmål. Dagen efter brugte chefredaktør Niels Lunde sit brev fra hjørnekontoret til nøjagtig samme emne. Hvad jeg sagde til Politiken, vil jeg også gerne sige til Claes Kastholm Hansen og Niels Lunde: Læs videre “Tavshed og tolerance”

Kommentar i Weekendavisen den 5. november 2004

Kulturkamp. Mener Michael Larsen, at magtbegær og god retorik er den lige vej til nazisme?

Hvis man fraregner hans racisme og glæde ved motorkøretøjer, og i øvrigt flytter ham ca. 100 år frem i tiden, kan Johannes V. Jensen være medlem af Mellemfolkeligt Samvirke eller aktivist i Jyder mod Overflødige Motorveje. Og hvis man ser bort fra hendes køn og nationalitet og i øvrigt også flytter hende ca. 100 år frem i tiden, kan hans søster Thit være en italiensk EU kommissær kandidat, der mener at kvinderne skal blive bag køkkenets kødgryder. Læs videre “Adolf Brandes og Georg Hitler”

Anmeldelse i Weekendavisen den 29. oktober 2004

Checkpoint. Nicholson Bakers skandaleombruste roman handler egentlige ikke om et attentat på Georg W. Bush, men om en abort på et helt land.

Retfærdighedens voodoo-hammer

Da Nicholson Bakers forlag besluttede at rykke udgivelsen af Checkpoint frem til dagen før Republikanernes partikonvent i New York i august, viste de fin sans for pr. En roman, der handler om et planlagt attentat på præsident Bush, kunne ikke ønske sig noget bedre springbræt. Men marketingsfolkene bad næsten også om at medierne skulle udskrige forfatteren til litteraturens svar på filmens Michael Moore, hvilket ikke er ubetinget heldigt for Nicholson Baker og hans roman. Checkpoint er nemlig ikke et politisk manifest, men et intenst psykologisk portræt af en nation der er ved at gå op i limningen. Læs videre “Nicholson Baker: Checkpoint”