Se guldet forsvinde

Kommentar i Weekendavisen de 27. juli 2007.

Bogsalg. Køb bøger, køb bøger! En opfordring til kollegerne i den danske bogverden.

For nylig var jeg på vej ind i min lokale boghandel. I døren mødte jeg en fyr fra nabolaget, der smilende sagde: ”Hvad laver du her? Du får jo alle bøgerne gratis fra avisen!”

Ja, jo. Heldigvis skal vi anmeldere ikke også betale for vores læseeksemplarer. Men hvis vi vil læse noget andet, må vi til lommerne. Som regel, i hvert fald. Og derfor var jeg på vej ind i boghandelen for at købe Günter Grass og Per Øhrgaard. Læs videre “Se guldet forsvinde”

Modige mennesker

Kommentar i Weekendavisen den 6. juli 2007.

Trusler. Endnu et kapitel i historien om Sir Salman og De Militante Muslimer. Nu venter vi på Gordon Browns reaktion.

Sidder man ikke med en uheldsvanger følelse af, at historien om Sir Salman og De Militante Muslimer kan udvikle sig temmelig fatalt? Spørgsmålet er, om flagbrændingerne og fordømmelserne ”kun” er symbolske spilfægterier, eller om de er forstadier til en meget mere brandbar konflikt. Karikaturkrisen faldt jo også i faser. Læs videre “Modige mennesker”

Undskyldning udbedes

Kommentar i Weekendavisen den 15. juni 2007.

Kommentar. Peter Skaarup lyver, bagvasker og injurierer i debatten om de unge autonome.

Husker De Aktionsgruppen Grænseløse Beate? Det var den, der for to år siden tog ansvaret for brandattentatet mod integrationsminister Rikke Hvilshøjs bil på privatadressen i Greve. ”Vi vil ikke undskylde, vi vil handle. Vi vil ikke passivt se til mens det officielle Danmark udøver sin racistiske flygtningepolitik. Derfor handler vi nu,” stod der i den mail, som gruppen sendte til flere aviser.

Om man var enig eller uenig i regeringens flygtningepolitik, var man nødt til at fordømme aktionsgruppen uden forbehold. Vold, hærværk og livsfarlige attentater kan aldrig være en legitim aktionsform i et demokrati, tværtimod kan det kun true demokratiet, dels fordi volden kortslutter al dialog, forhandling og civiliseret uenighed, dels fordi den presser samfundet til at overvåge og indskrænke borgernes frihedsrettigheder. Politisk vold skaber anti-demokrati, ikke andet. Læs videre “Undskyldning udbedes”

Jens Peter Kaj Jensen: Sofa

Anmeldelse i Weekendavisen den 15. juni 2007.

Ungdomsbog for voksne. Jens Peter Kaj Jensens debut er frisk, fræk og filosoferende, satirisk, skæv og sjov, en mærkelig kombi af hverdagsliv, politisk drama og odenseansk agentroman.

Der er gået sofa i den

Her har jeg siddet og læst en debutroman af Jens Peter Kaj Jensen, der ifølge forlaget Anblik (Aalborg-foretagende langt udenfor hovedstadens udgiverparnas) har en fortid som forlagsredaktør, som forfatter af filosofisk faglitteratur og som elev fra Forfatterskolen. Rutinemæssigt smider jeg hans navn ind i Google, og straks får jeg en henvisning til Wikipedia, hvor forfatteren har oprettet en kort tekst om sig selv og om alle de opslag, han har skrevet til det unikke online leksikon. Og det er ikke så lidt underligt endda! Mere om det til sidst… Læs videre “Jens Peter Kaj Jensen: Sofa”

Marie Hermanson: Manden under trappen

Anmeldelse i Weekendavisen den 15. juni 2007.

Slange i paradis. Der bor en ond og erotisk faun under trappen – og vist også i vores hoveder…

I en syg mands hjerne

Svenskerne har tilsyneladende en krimiforfatter per elg, og de burde også have en jagtsæson. I hvert skal Marie Hermansons Manden under trappen have skudt en kugle for panden, og det samme (billedlig talt!) skal de boghandlere der i 2005 udnævnte denne uforløste lirumlarumkrimi til årets bedste skønlitterære udgivelse i Sverige. Det kan u-mu-ligt være sandt. Læs videre “Marie Hermanson: Manden under trappen”