Weekendavisen den 29. november 2019.

Roman. Sara Omar skriver om ultimativ undertrykkelse og aggressiv livsvilje. Det litterære niveau er beskedent.

Sara Omar: Skyggedanseren. 416 sider, 300 kr. Roman. Politikens Forlag.

Den etniske bølges to hovedforfattere, Sara Omar og Yahya Hassan, er begge kendt som litterære rapporteurs fra en lukket verden. Og begge skriver ret dårligt. Hos Yahya Hassans står platituder side om side med sjældne øjeblikke af lyrisk kvalitet. I Sara Omars Skyggedanseren er det litterære niveau generelt bare beskedent.

Det forvisses man allerede om i romanens brutale prolog, der koger af nådesløs vold. Vi er i en landsby i irakisk Kurdistan i 1994. Kvindskrig og gråd, en bøn om nåde. En gruppe selvtægtsmænd kommer trækkende med stakkels Samira, som er blevet afsløret nøgen med en anden kvinde. De religiøse fanatikere lemlæster deres fange på åben gade, presser chili op i hendes skridt og skærer hendes ene bryst af. Sara Omar skriver:

”Det runde hul på hendes smukke, bronzefarvede brystkasse stod nu som en åben dør til hendes fængslede seksualitet (…) Hun lå og ventede på dødens fyrste, der skulle komme og høste den sidste dråbe af hendes sjæl, og
så hans le for sig, mens mændene blev ved med at samle resterne af støvet chilimasse op fra jorden og smøre det op i hendes blødende køn.” Læs resten »



Weekendavisen den 22. november 2019.

Roman. Joyce Carol Oates har skrevet en roman, som hvide, nationalkonservative og stærkt troende antifeministiske mænd vil foragte.

Jeg har ofte haft svært ved at goutere skrivestilen hos grafomanske Joyce Carol Oates, hvor jeg savner stramhed, mådehold, præcision. Det er som om, at alt gælder, gælder, gælder, bare fordi det er blevet skrevet, skrevet, skrevet. Også forfatterens nye roman lider under denne hæmningsløse skrivekompulsivitet, men ser man bag om langhalmen, og det er man nødt til, er Mit liv som rotte en både modig og meningsgivende historie. Læs resten »



Weekendavisen den 15. november 2019.

Roman. Anita Furu fylder sin familiehistories hvide pletter ud med fiktion om at forbinde sig til fortiden.

Anita Furu: Jeg er en, der kan sige sådan! 182 sider, 249 kr. Roman. Gladiator.

Hvad betyder det for et menneske at være afskåret fra familiehistorien og være uden forbundethed bagud i tid? Anita Furu behandler spørgsmål af grundlæggende eksistenskarakter i sin nye roman, Jeg er en, der kan sige sådan! Den er en direkte forlængelse af sidste års overordentligt udmærkede debut, Mit halve liv, hvor vi mødte Ruth, der som seksårig i 1906 blev evakueret fra pogromerne i Rusland til et liv som plejebarn i et jødisk hjem i København. Hendes søskende kom til andre familier i England, og hun mistede kontakten med dem.

Nu er Ruth blevet 73 år, og året er 1973. Hendes datter argumenterer foretagsomt for at moren i ellevte time skal forsøge at genetablere kontakt til den søster og bror, som hun ikke har set i en lang menneskealder. For mange år siden fik hun et brev fra sin søster, men hun svarede aldrig. Der er både savn og samvittighedsnag. Tiden rinder ud. Læs resten »



Weekendavisen den 8. november 2019.

Roman. På vej mod sin suspense-slutning indtræffer rigor mortis i Maren Uthaugs nye roman.

Maren Uthaug: En lykkelig slutning. 384 sider, 299,95 kr. Roman. Lindhardt & Ringhof.

Maren Uthaugs nye roman, En lykkelig slutning, skildrer begravelsens kulturhistorie (og ikke dødens som bagsiden mener), fortalt gennem syv generationer af bedemænd. Det er en original idé, og jeg har med oprigtig interesse læst om, hvordan vi gennem århundreder har udviklet regler og ritualer når tiden er inde til at sige verden ret farvel. Den slægtskrønike, Maren Uthaug bygger op over om det kulturhistoriske stof, er jeg derimod anderledes skeptisk overfor. Særligt er slutningen fortvivlende håbløs, selvom
den utvivlsomt er tænkt som et sødt chok, der skal få os til at snappe efter vejret. Det blev kun til et vantro fnys. Læs resten »



Weekendavisen den 25. oktober 2019.

Roman. Kim Leines nye groteske roman forener Thomas Vinterbergs ‘Festen’ med Lars von Triers ‘Riget’.

Kim Leine: Dansk Standard. 278 sider, 249,95 kr. Roman. Gyldendal.

E. er et menneske uden særlige kendetegn: ”Jeg er hverken gammel eller ung, hverken tyk eller tynd, hverken høj eller lav…” Han er mellemleder i Dansk Standard, en erhvervsdrivende fond, der rådgiver danske virksomheder om internationale standardiseringer (den findes i virkeligheden). E. bor alene, er ganske nøjsom, faktisk ensom. Men så smider et ældre ægtepar en folder ind gennem hans brevsprække. Den opfordrer ensomme mennesker til at adoptere en hjemløs hund.

E’s søster Mette elsker sit job som skadestuelæge, jo blodigere skaderne er, jo bedre. Hendes eget ansigt er fuld af små ar, som hun siger stammer fra ungdommens akneangreb. I virkeligheden cuttede hun for at få afløb for en smerte. Det gør hun stadig, men nu kun i håndleddene. Det vil bare ikke rigtig lykkes at begå selvmord, og Mette bliver jævnligt indlagt på psykiatrisk afdeling på hospitalet, hvor hun selv arbejder på Traumecenteret. Læs resten »



Ældre indlæg »