Weekendavisen den 13. maj 2026
Kommentar. En strid om journalist Peter Kramers kongehusbog er endt med et forlig. Det er godt for litteraturen, men Kramer står tilbage som Komiske Ali.
Kan det mon passe, tænkte jeg, da jeg så denne overskrift på et Ritzau-telegram forleden: »Anmelder trækker beskyldninger mod forfatter til kongehusbog tilbage.«
Nej. Overskriften var forkert. Sagen er den, at der er indgået et høfligt forlig i en opsigtsvækkende sag mellem en krænket forfatter og en kritisk anmelder.
Forliget betyder, at begge kan lægge sagen bag sig med en tilpas følelse af ikkenederlag. Men anmelderen har ikke trukket sin kritik tilbage.
Striden brød ud for halvandet år siden, da journalist Peter Kramer lagde sag an mod historikeren Gry Scavenius Bertelsen, fordi hun havde givet hans bog Ridser i lakken – kongehusets forbindelser til Hitlers Tyskland en særdeles ublid medfart i Flensborg Avis. Hun skrev, at forfatteren på intet tidspunkt var kildekritisk, men at han ligefrem opdigtede begivenheder, der ikke havde fundet sted. Kun én sølle stjerne kunne det blive til.
Peter Kramer krævede, at Gry Scavenius Bertelsen skulle trække sine æreskrænkende beskyldninger tilbage, ellers ville han hive hende i retten og forlange tortgodtgørelse. Hun afviste, og nu har parternes advokater så fremtryllet et forlig, der præciserer, at anmelderen »ikke har ønsket at beskylde Peter Kramer for at være uhæderlig eller at fabrikere kilder eller personer«.
Ifølge Peter Kramer har anmelderen lagt sig fladt ned, men det er en grov overfortolkning, sikkert resultatet af en forståelig selvsuggestion. Gry Scavenius Bertelsen fastholder nemlig ifølge forligsteksten, at forfatteren drager forkerte konklusioner, og hun gentager, at bogen har »mangler i relation til kildekritik og inddragelse af den historiske kontekst«. Flensborg Avis har ikke trukket anmeldelsen tilbage.
RIDSER I LAKKEN fik gennemgående en særdeles ilde medfart af faghistoriske kritikere, og det var kun en enkelt sætning i Gry Scavenius Bertelsens anmeldelse, der kunne være til diskussion. I forliget siger hun, at hendes hensigt ikke var at beskylde forfatteren for at være uhæderlig.
Anmelderens faglige kritik af bogen bliver der ikke rokket ved, og Flensborg Avis kunne mandag morgen udgive en artikel, hvor flere kendte historikere, blandt andre seniorforsker ved Rigsarkivet Steen Andersen (han anmeldte selv bogen, også til en enkelt stjerne, under rubrikken »Forfatteren misforstår det helt basale: Ny dansk bog om kongehuset er smudslitteratur«), bakker Gry Scavenius Bertelsens kritiske vurdering op.
Steen Andersen mener, at det er ærgerligt for historiefaget, at det ikke kom til en retssag. Han tager det altså for givet, at Peter Kramer ville tabe. Men han siger også til Flensborg Avis, at en historisk debat normalt handler om argumentation, dokumentation og konklusion. Kritik skal man ikke tage personligt.
Peter Kramer lyder til gengæld som en mand, der iscenesætter sig selv som sejrherre:
»Som forberedelse til retssagen har jeg fremlagt flere end 100 bilag, der dokumenterer det internationale samfunds boykot af festspillene og det nazistiske Tyskland. Alligevel mener en lille håndfuld danske historikere, der kritiserede min bog, at der ikke var tale om en boykot. Jeg er tilfreds med Gry Scavenius Bertelsens indrømmelser, derfor har jeg ladet sagen falde.«
Peter Kramer mener nok, at han har rollen som barnet i Kejserens nye klæder, men historikerne ser ham snarere som Komiske Ali, og så er kampen tilbage i den arena, hvor den bør udspille sig. En kritiseret forfatters argumenterede genmæle mod anmelderen vil altid være det bedste (selv)forsvar. Men titlen på Peter Kramers bog blev en selvopfyldende profeti, for nu står han selv tilbage med ridser i lakken, mens Gry Scavenius Bertelsens anmeldelse står ved magt.
Det kan meget vel være, at Steen Andersen har en pointe på historiefagets vegne, men for litteraturkritikken er fraværet af en dom kun en fordel. En faglig strid i kølvandet på en boganmeldelse bør udkæmpes som en kritisk meningsudveksling i al offentlighed, hvor der er ytringsfrihed ad libitum for alle. Jo mindre juridisk præcedens, jo bedre. Kun i tilfælde af klokkeklare injurier bør en anmelder bringes for retten.
En hård sag med en blød landing. Vi slap for en retssag og en dom, heldigvis. Tilbage står både bogen med alle sine fejl og anmeldelsen med al sin kritik. Og en forkert Ritzau-overskrift.