Weekendavisen den 30. janaur 2026
Godt ord igen. Unge kan have det »kniv«, og det giver faktisk god mening.
Velkommen til Godt ord igen: Stedet, hvor Weekendavisens skribenter hver uge undersøger et ord, der begejstrer dem, forbløffer dem og vækker deres nysgerrighed.
Da en ulv for nylig luskede efter en 14-årig på villavejene i Oksbøl, var pigen snarrådig nok til at filme dyret, og på videoens lydspor kan man høre, hvad hun sagde ud i det tætte, sydvestjyske vintermørke: »Guys, guys, guys, guys, hvad skal jeg gøre? Guys, guys, guys?«
Man kunne høre ængstelsen i pigens stemme, mens hun holdt hovedet beundringsværdigt koldt. Godt klaret, siger jeg bare! Beroliget over, at hun ikke blev forfulgt af et glubsk kobbel som Gösta Berling, gled min interesse for sagen over i det sproglige, pigens anråbelse af vennerne: guys, guys, guys. Den slags slang kendte jeg ikke i forvejen, men jeg forstod den. Med glæde.
I årtier har jeg været irriteret over systematiske fejlfordanskninger af det amerikanske »you guys«, som oversættere, særligt på film og tv, har molesteret til »I fyre«, selvom amerikanerne bare mener »I« eller »jer«, altså uden at drengekønne det. En gruppe piger kan også være »guys«, altså »venner«. Godt ord igen fra Oksbøl.
Kort efter denne ulveepisode læste jeg Skyerne af Sigrid Adamsson (årgang 1994, lige så gammel som min yngste søn), og her mødte jeg endnu et slangudtryk, som mennesker, der er en generation yngre end mig, naturligvis bruger med den største selvfølgelighed. I romanen mærker en ung kvinde nedturen efter en nat på stoffer, hun slås med søvnløshed, tømmermænd, paranoia. »Fuck, jeg har det kniv,« siger hun. Og gennem resten af bogen har hun det kniv ret mange gange.
»Kniv?« tænkte jeg. Det udtryk havde jeg aldrig hørt før, men jeg forstod det, jeg forstod, at kvinden havde det elendigt, som om hun var blevet ridset, skåret og dolket, en fysisk krise og en opsprættet psyke. Jo mere jeg tænkte over udtrykket, jo bedre mening gav det. Kniven har i idiomatiske udtryk en barsk og blodig rolle, som ikke udspringer af dens praktiske funktion, når vi eksempelvis skal snitte redskaber eller gulerødder.
Sprogligt set associerer vi kniven negativt. Vi taler om de lange knives nat, om knive i ærmet og knive i ryggen; vi kan føre kniven, sætte eller få kniven for struben eller dreje kniven rundt i såret. Kniven forbindes med oprør, opgør, konspirationer, tillidsbrud og svigt. Jeg forstår godt sproget. Jeg forbinder også negative følelser til skarpe knivsægge og slebne klinger, sådan rent fysisk. Jeg har det fuldkommen ligesom Halfdans antihelt, der får nerver og migræne, når han skærer sig på en dolk. Man kan sige, at jeg har det kniv med knive.
Det havde Abraham til gengæld ikke. Da Gud i himlen ville tjekke, om han havde gamlingens blinde loyalitet, bad han ham om at dolke sønnen Isak. Den var Abraham helt med på, og så var Gud glad og sendte en engel og en vædder i stedet. Når det handler om Gud, kommer knivens tvetydighed også til udtryk i en gammel overtro om, at man ikke må lægge en kniv med æggen opad, for så skærer den Gud. Alternativt kommer Fanden og rider på den. Sproget ser kniven som farlig, falsk og forræderisk.
Tilbage til pigen fra Oksbøl. Hun havde det sikkert også fucking kniv, da ulven fulgte efter hende. Jeg håber, at hendes guys er der for hende.