I Antikvariatet præsenterer vi en ældre bog, som er aktuel i dag, og fortæller, hvad der gør den interessant og overraskende.
Hvilken bog?
Ray Bradburys Fahrenheit 451 fra 1953.
Hvorfor skal vi høre om den nu?
Fordi fremtiden er her: Bogbrændingerne findes, heldigvis ikke her i landet, men både derude østpå, hvor vi forventer den slags, og derovre vestpå, hvor frihedsfaklen er blevet afløst af en fordummelsesfakkel. På den måde passer udviklingen fint til romanen som en advarsel mod mccarthyisme og massemedier som en trussel mod læsning og litteratur.
Hvad er det mest overraskende ved den?
At en simpel spejlvending fungerer så genialt godt. I dette samfund skal brandfolk ikke bekæmpe ildebrande, men antænde dem.
Hvad er det mest interessante ved den?
Dens visionære idé om det autoritære; Ray Bradburys konstatering af, at frie mennesker og frie bøger er hinandens forudsætning, og dens frygt for, at fordybelsen forsvinder ud af verden, hvis ikke vi lever sammen med litteraturen.
Hvad er det mest bedagede ved den?
Den første danske oversættelse! Jeg har aldrig kunnet glemme den gumpetunge fordanskning af Michael Tejn (pseudonym for Lloyd Mogens Thomsen). Han lod Mrs. Bowles sige, at hun har fået to børn med Den Cæsariske Sektion. Det lyder jo dystopisk, men hvad betyder det? Jo, såmænd bare, at oversætteren ikke gad hente sin ordbog. Cesarean section skulle jo bare have været oversat til – kejsersnit.
I øvrigt hed romanen dengang 233 grader Celsius. Den fik først sit kendte navn med François Truffauts filmatisering, der i Danmark i 1966 blev markedsført under romanens amerikanske titel. Forlaget udsendte en pocketudgave til 8 kroner og 75 øre, og her var celsius skiftet ud med fahrenheit, og sådan har det været lige siden.
Hvad er der sket, siden den blev skrevet?
Der er sket en teknologisk verdensrevolution til menneskehedens fordummelse. Ray Bradbury tænkte kun på de autoritære regimers bogbrændere, men i dag må vi også tænke på truslen mod læsningen fra SoMe og AI.
Hvor kan man få fat på den?
Den gamle udgave kan hives op fra bibliotekernes depoter og graves frem fra antikvariaternes lager. Men gør det som en påmindelse om, hvor nødvendigt det er, at vigtige bøger bliver nyoversat, når tiden er løbet fra dem. Derfor tænder vi en litterær frihedsfakkel for mikroforlaget Koloni og oversætter Anders Kousholt, der netop har sendt en tidssvarende oversættelse på gaden – med kejsersnit og det hele.