Weekendavisen den 8. august 2025
Tro og tvivl. Skal man blive i syndernes verden eller vende tilbage til de frelste? James Baldwin lader sin selvbiografiske hovedperson kæmpe med religion og racisme i amerikansk litteraturklassiker.
Da Steen Hasselbalchs Forlag for nøjagtig 60 år siden udsendte Gudrun Vergmanns første danske oversættelse af James Baldwins erindringsroman Råb det fra bjergene (Go Tell It on the Mountain, 1953), var det med en stregtegning på omslaget, som viste et barn, en mor og et par bedsteforældre, der kastede lange slagskygger. Stemningen var uheldsvanger og ladet med skæbne og historie.
Når Gyldendal nu genudgiver romanen i Rasmus Hastrups nyoversættelse – men stadig med den oprindelige titel – er omslaget renset for kunstnerisk tolkning.
I stedet ser vi et portrætfoto af forfatteren selv, ligesom James Baldwin (1924-87) også lagde ansigt til forsiderne på sidste års tre fremragende udgivelser, romanen Hvis Beale Street kunne tale og essaybøgerne Næste gang ilden og Optegnelser fra en søn af de sorte.
I hundredåret for sin fødsel er James Baldwin altså blevet sit eget forfatterskabs ledemotiv, hvilket giver udmærket mening, fordi han hører til de kunstnere, hvis værk og selvbiografi står i et symbiotisk forhold.
Råb det fra bjergene fortæller historien om en familie, der minder om James Baldwins egen. Med udgangspunkt i teenageren John Grimes, der (ganske som James Baldwin selv) vokser op i et stramt pinsekirkekristent miljø i Harlem, New York, midt i 1930erne, følger vi et slægtsspor bagud i tid med varierende fortællerstemmer.
Romanens tidsramme er begrænset til et døgns tid, men dens refleksionsrum strækker sig over mange årtier. På den måde hører vi historien om Johns mor, Elisabeth, hans halvbror, Roy, hans biologiske far, Richard, hans stedfar, Gabriel, og dennes søster, Florence, hvis mor havde været slave i sydstaterne (igen et selvbiografisk træk).
Nu lever familien under den brutale stedfars dominans og med Temple of the Fire Baptized som tilværelsens fikspunkt. Her går Gabriel til hånde, samtidig med at han fungerer som prædikant. Også John – der ikke ved, at Gabriel ikke er hans biologiske far – er i en ung alder begyndt at prædike (ganske som James Baldwin selv).
DA ROMANEN BEGYNDER, står unge John ved en korsvej. Denne morgen fylder han 14, og han er plaget af syndsbevidsthed, for han har onaneret på skolens toilet. Da han gør sine huslige pligter og støver af i stuen, ser han på fotografier af familien. Faren har som ung haft en anden kone, Deborah, som nu er i himlen. Man fornemmer, at John fornemmer, at fortiden spiller en uforklaret rolle.
Da hans mor stikker ham nogle mønter i fødselsdagsgave, går han ud i byen. På sin vej kommer han gennem et kvarter, hvor sorte ikke må gå på gaden, men ingen antaster ham. Alligevel kender han sin plads:
»Han, John, var nigger, og han ville finde ud af, når han blev lidt ældre, hvor onde hvide mennesker kunne være. John havde læst om de ting, hvide mennesker gjorde mod sorte, hvordan de i sydstaterne, hvor hans forælde kom fra, snød dem for deres løn og brændte dem og skød dem – og det, der var endnu værre, sagde hans far, ting som ens tunge ikke kunne klare at tale om.«
John ved godt, at livet i disse huse, i disse butikker, ikke er for ham. Han er skabt til bagdøren, de mørke trapper, køkkenet eller kælderen.
Så drejer han ud på 42nd Street og passerer det berømte New York Public Library med stenløverne, der bevogter indgangen, men han tør ikke gå ind, fordi bygningen er fuld af bøger, som han ikke har læst, og hvide mennesker, som bare vil se medlidende på ham.
Derefter ser John på slik i vinduet hos Woolworth’s, men han undlader at gå ind i, fordi han er overbevist om, at ekspedienten ikke vil lægge mærke til ham.
Til sidst går han i biografen for at se en melodramatisk, syndig film, fordi han kan identificere sig med den unge, lyshårede mand på filmplakaten, og »han ville gerne vide mere om hans åbenlyst ulykkelige skæbne«, men som filmen skrider frem, sympatiserer John mere med den onde, porcelænshvide, tuberkuløse kvinde, der misbruger den unge student, som elsker hende.
Da filmen slutter, er John plaget af moralske anfægtelser. Skal han blive i syndernes verden, eller skal han vende tilbage til herlighederne blandt de frelste?
PÅ DEN MÅDE er scenen sat for romanens store holmgang med troen og den religiøse disciplin, og da John vender hjem, er det til et vendepunkt i familien Grimes’ historie. Halvbroren Roy er blevet knivstukket i et slagsmål mod en hvid bande, og den selvretfærdige Gabriel eksploderer i anklager, bebrejdelser og vold.
Romanen udvikler sig herfra til en flersidet familiefortælling med en indlejret hemmelighed i form af et brev fra fortiden, som både kaster lys over Gabriels vrede og Johns længsel efter faderlig kærlighed.
Tro, tvivl, frelse, anger, selverkendelse og selvbedrag er hjørnestenene i James Baldwins roman, hvor kirken som institution og religionen som fordring er bærende i hele familiens liv. Far-søn-dramaet udspiller sig på baggrund af et bredt register af eksistenstemaer, hvor religion og religiøse jakobskampe dominerer – uden at være mest relevant.
Den unge Johns spirituelle kamp er mest interessant som et element i hans søgen efter et menneskeligt ståsted i en voldsom verden, hvor både samfundsracismen og stedfarens olme åndshovmod underminerer den unge mands mulighed for at finde sig selv (herunder ses et subtilt bøssetema, som senere foldes ud i forfatterskabet, især i Giovannis værelse fra 1956).
Råb det fra bjergene er en af de centrale klassikere i den amerikanske litteraturhistorie, og reaktualiseringen af James Baldwins forfatterskab er logisk, især synes jeg om de essayistiske bøger. Men læs da endelig hans råb fra bjergene om frelsthed og falskhed. Titlen stammer fra en afrikansk-amerikansk spiritual, der opfordrer til at udråbe glædesbudskabet om frelserens fødsel fra enhver bjergtop, og titlen viser vejen til forfatterens stil og metode.
En vis bibelkyndighed hjælper på forståelsen af romanens talrige allusioner og henvisninger – og er nok også et værn mod den kedsomhed, som periodevis sniger sig ind i læsningen.
James Baldwin: Råb det fra bjergene. Oversat af Rasmus Hastrup. 346 sider. 279,95 kr. Gyldendal.
Lukket for kommentarer.