Weekendavsen den 1. august 2025
Sprog. Hvis Den Danske Ordbog skal bevares, skal den anerkendes som et værk af fundamental national vigtighed.
For nogle år siden så jeg en plakat, som digteren Morten Søndergaard havde lavet med nogle af de mange ord, som bærer fysikeren H.C. Ørsteds vandmærke. Manden var nemlig ikke bare et naturvidenskabeligt geni, han konstruerede også op mod 2.000 nye danske ord.
Plakaten, som indgik i en udstilling på litteraturmuseet Bakkehuset på Frederiksberg, stimulerede min interesse for H.C. Ørsted. Jeg kan nemlig ikke så godt følge med, når det handler om elektromagnetisme og de naturvidenskabelige vinkler på verden. Men så viser det sig, at fysikeren også er et poetisk menneske, der skabte ord som forstandsmenneske, fornuftshandling, følelsesytring, dybsind, dråbedannelse, digterværk.
Denne sommer har jeg atter nydt H.C. Ørsteds sans for svimlende sprogskønhed ved et besøg på hans fødeø, Langeland. Menneskeerfaring, menneskehedsøjemed, idérigdom, berøringsvirkning, kunstnerånd, kunstforstand, forelskelsestilstand, sprogsans.
Når han dannede nye ord, arbejdede H.C. Ørsted ud fra klare kriterier: Ordene skal være sande, de skal betegne (ikke beskrive), de skal kunne indgå i sammensætninger, være lette at udtale og kunne bøjes efter almindelige regler for danske ord. Den ædle hensigt med det hele var, at videnskab og filosofi skulle kunne formidles på et klart dansk modersmål.
Nu nærmer vi os så småt 250-året for H.C. Ørsteds fødsel i 1777 som apotekersøn i Rudkøbing, og det er værd at give hans omsorg for sprogets klarhed og korrekthed en tanke. Lige nu står vi nemlig over for en regulær krise, hvad angår brug og formidling af det danske sprog. Sagen er, at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) ikke har noget økonomisk fundament til at vedligeholde, udvikle og videreføre Den Danske Ordbog, når den sidste rest af den nuværende bevilling udløber med udgangen af 2026.
HIDTIL HAR ORDBOGEN ligget frit fremme på ordnet.dk sammen med andre af DSLs sprogressourcer, takket være en delvis finanslovsfinansiering fra Kulturministeriet og en generøs donation fra Carlsbergfondet, som udløber til nytår. Men nu har fondet meddelt, at de ikke vil støtte langvarig drift uden tidsmæssig afgrænsning.
Det er ganske forståeligt, men da sproget ikke har nogen udløbstid, har ordbogen det heller ikke. Som DSL selv skriver: »For at Den Danske Ordbog fortsat kan beskrive den sproglige udvikling på et videnskabeligt grundlag og samtidig opretholde sin status som Danmarks betydningsordbog par excellence, mangler ordbogen 6,4 mio. kr. i 2026 og 8,2 mio. kr. i 2027 – eller hvad der svarer til under 1,50 kr. pr. dansker pr. år. Sikres Den Danske Ordbog ikke varig finansiering fra og med 2026, kan ordbogen ikke videreføres og holdes ajour.«
Lokummet brænder altså under en ualmindelig nyttig og meget brugt ordbog, hvis vigtighed for vores viden om det danske nutidssprog ikke kan overvurderes. Jeg forestiller mig, at DSLs ledelse går til kaffemøder på Christiansborg, hvor de opnår politikernes sympati og positive forståelse, men at kulturministeren og andre lurepasser i håb om, at en ny fond vil træde i Carlsbergfondets sted.
Men hvis Den Danske Ordbog skal reddes for fremtiden, skal den anerkendes som et værk af fundamental national vigtighed. Udspillet til næste års finanslov venter lige om hjørnet, og jeg håber inderligt, at politikerne indser nødvendigheden af en gratis onlineordbog, der løbende bliver opdateret med »betydningsbeskrivelser og detaljerede oplysninger om ordenes betydning (ca. 144.000 p.t.), brug, grammatik, udtale og historie«, for nu at citere DSL selv. At redde ordbogen er en fornuftshandling for forstandsmennesker.
H.C. Ørsted ville ikke have accepteret denne situation – eller for at bruge en af hans egne nyskabelser: urotilstand – for Den Danske Ordbog. Som modtager af Københavns Universitets guldmedalje for en afhandling om »Prosaisk og Poetisk Sprog« (da han var 20 år!), som sekretær for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, og som mangeårig ven af og velynder for H.C. Andersen, ville ildsjælen (eget ord) H.C. Ørsted kæmpe for en permanent sikring af det vigtige, videnskabelige værk. Han ville betragte det som en åndsbedrift (eget ord) af afgørende betydning for vor nationalvelstand (eget ord) og – ja, sprogfællesskab (eget ord)!
Lukket for kommentarer.