Weekendavisen den 4. november 2022
Den danske bogmesse har aldrig opnået international status som de store messer i vores nabolande. Bogmessen i Frankfurt er både højborg for kontraktforhandlinger om oversættelsesrettigheder, arena for intellektuelle samtaleprogrammer og debatter med verdens vigtigste forfattere og filosoffer, og hjemsted for uddelingen af de tyske boghandleres vigtige fredspris. Også bog- og biblioteksmessen i Göteborg har ry for at være mindre kommerciel og mere intellektuel.
For nogle år siden – efter at messen i Göteborg havde været centrum for en strid mellem nynazister og antifascister – kritiserede jeg Bogforum i Danmark for at hygge sig i smug, mens verden brændte om dens vugge. Derfor bør man bemærke, at Bogforum i år lancerer en ny og anerkendelsesværdig tilføjelse. I samarbejde med en aflyst litteraturfestival i Kyiv, Ukraine, deltager tre aktuelle ukrainske forfattere på messen.
I en pressemeddelese skriver bogmessens leder, Andreas Norkild Poulsen: ”Selvom ordene stadig skurrer i ørerne, er de ikke desto mindre en realitet: Vi lever i en tid med krig i Europa. En ting er den grusomme virkelighed i den sandhed, noget andet er de effekter, selvsamme sandhed har på den menneskelige erfaring. For hvordan kan vi bearbejde krigens missilnedslag ikke blot i de fysiske men også kulturelle landskaber?”
Jeg må tilstå at jeg ikke forstår anslaget. Hvad skurrer i ørerne? Bogmessen er 30 år gammel, og den blev født ind i en europæisk krig. Da Bogforum slog dørene op første gang, var belejringen af Sarajevo nogenlunde lige så gammel som krigen i Ukraine er nu. Efter Balkankrigene kom så serien af russiske krige i Tjetjenien m.m.
Ikke desto mindre er Ukraine-initiativet en interessant drejning af det danske bogmessekoncept. Det ændrer dog ikke noget ved, at læserne mest kommer fo det hypnotiserende mix af bøger, gløgg og gøgl. Derfor er bogmessen ikke mindst læsernes fest. Uden læsning er litteraturen retningsløs, og selv når murene falder, er der altid nogle reoler, der står tilbage – som på det berømte foto fra Holland House, London, 1940, hvor tre mænd kigger på bøger i et sønderbombet bibliotek. I al sit kaotiske vælde, er menneskemylderet i hurlumhejhuset trods alt en tillidserklæring til digtningens nødvendighed og bogens betydning.