Weekendavisen den 13. august 2021.
Undersøgelse. Hvad foregår der egentlig på Kristian Zahrtmanns maleri ‘Mælkeprøven’, som Rakel Haslund-Gjerrild skriver om i sin roman om den store kunstner?
I Rakel Haslund-Gjerrilds roman om Kristian Zahrtmann, Adam i Paradis, arbejder den aldrende kunstner på et farverigt maleri med et motiv, som hans husholderske finder vulgært. Og kunstneren giver hende ret:
”Altså, jeg faldt over denne historie om de mælkeprøver Frederik II beordrede i Danmarks købstæder. Alle ugifte piger uden undtagelse skulle møde på rådhuset to gange om året for at få malket brysterne. Hvis der var mælk i, blev de udvist af byen under trussel om dødsstraf, hvis de vovede at vende tilbage.”
Her må læseren selv slutte, at på Frederik II’s tid, altså i midten af 1500-tallet, blev mælk i brysterne set som et bevis på, at kvinderne havde født et barn, og dermed ikke længere var jomfruer, hvilket de skulle straffes for.
Jeg kendte ikke Mælkeprøven (1913), men blev nysgerrig, og heldigvis findes en gengivelse af maleriet i Den Store Danskes opslag om Kristian Zahrtmann.
I forgrunden sidder en række muntre, farverigt kjoleklædte kvinder om et bord, flere af dem med blottet barm. I baggrunden står en kvinde i tjenestepigeuniform, også med blottede bryster, som en anden kvinde underkaster omhyggelig undersøgelse, mens en mandlig præst overvåger situationen. Over kvinden ses et stort kors.
Rakel Haslund-Gjerrild lader Kristian Zahrtmann forklare maleriet på denne måde:
”Jeg kunne ikke nære mig, forstår De, jeg fik sådan en lyst til at male et løssluppent billede, ja, nærmest en nadver, hvor bordet er dækket op med brød og vin, og med de farvestrålende kvinder, der har taget for sig at nok vinen især, siddende rundt om bordet med kjolerne trukket ned under barmen. De er rødfjasede og skoggerler, så de blottede bryster blinker til juristerne og deres følge af skyggemænd i hjørnet. Der er sådan en kraft i de kvinders skadefryd over mændenes indtørrede religion.”
Så vidt, så godt. Men Den Store Danske fortæller en anden historie om maleriet, end den Rakel Haslund-Gjerrild lægger i munden på Kristian Zahrtmann. Her hedder det:
”Motivet er angiveligt den på Frederik 2.s tid halvårlige undersøgelse af Københavns ammer for at konstatere, om de stadig var ”leveringsdygtige” og i stand til at amme det bedre borgerskabs børn. Med et tidsbegrænset certifikat i hånden havde disse ammer mulighed for at ernære sig selv, så længe mælken flød.”
Aha, det er jo en ganske anden sag (men man bemærker forbeholdet, ”angiveligt”). Jeg klikker derfor lidt videre og finder ud af, at Bruun-Rasmussen havde maleriet til salg i 2009 (hvor den private kunstsamler John Hunov købte det), ledsaget af denne tekst:
“En ung Piges Bryst undersøgt af en ældre Kvinde saaledes som det var befalet, at i danske Købstæder skulde to Gange om Aaret nogle Dannerkvinder malke de ugifte Kvinder, for af denne Vej at komme til Kundskab om, hvo der redte til Barsel.” (‘rede til Barsel’, betyder at være med barn, ifølge den sproghistoriske Moths Ordbog)
Auktionshuset citerer H. Chr. Christensens fortegnelse over Kristian Zahrtmanns malerier, som altså forekommer uenig med Den Store Danskes oplysning om ammer, der skal have fornyet deres certifikat.
Jeg søger videre, og i lægernes tidsskrift Ugeskriftet.dk finder jeg en artikel om mødommens historier. Artiklen fortæller, at lægen Ole Worm forsøgte at forsvare en kvinde, der er under anklage for sine mælkefyldte bryster. Han blev født i 1588, Frederik II’s dødsår, så måske har uskikken eksisteret længere end som så.:
”I en tid, da fødsel uden for ægteskabet var den sikre vej til social udstødelse, var provokeret abort og drab på nyfødte ikke ualmindelige. Det var der dødsstraf for, og den mistænkte (altid kvinden) blev underkastet en malkeprøve på rådhuset for at se, om hun havde mælk i brysterne.”
I kølvandet på scenen med husholdersken lader Rakel Haslund-Gjerrild sin Kristian Zahrtmann sige:
”Historien er et eventyr, vi alle kan digte med på. Den er en stor flod, og jeg elsker at sidde ved bredden og holde øje med de sære fisk, der springer op.”
Med andre ord: Maleren er en eventyrfortæller, ligesom forfatteren. Men hvad tænkte den autentiske Kristian Zahrtmann mon på, da han malede Mælkeprøven? Hvorfor har han gjort kvinderne lattermilde og udfordrende? Hvad har de dødsdømte deres skadefryd over præstemændenes indtørrede religion i?
Rakel Haslund-Gjerrild slutter sin roman med omhyggelige noter og en efterskrift, hvor hun gør rede for sin litterære metode og romanens brug af kilder, karakterer m.m. Men om Mælkeprøven, hvor kilderne er åbenlyst uenige, hører vi ikke et eneste forklarende ord.
Kan der være faghistorisk belæg for begge muligheder – fornyelsen af ammernes certifikater og dødsstraffen til ugifte kvinder, der har født? Hvad er historisk korrekt, og hvad er sprunget op fra floden med de sære fisk?
Jeg kontakter forfatteren for at få Mælkeprøvemysteriet opklaret:
”Skal jeg være helt ærlig, så kan jeg ikke huske at have læst eller bemærket de to forskellige forklaringer på maleriet, før du nu gør mig opmærksom på det. Så vidt jeg husker har jeg taget udgangspunkt i citatet fra Bruun-Rasmussen, der altså stammer fra H. Chr. Christensens fortegnelse over Kristian Zahrtmanns malerier,” siger Rakel Haslund-Gjerrild.
Hun henviser også til årbogen Aalborg Handelsstands Historie 1431-1913, der i en artikel omtaler Mælkeprøven: ”Det er jo desværre en Kendsgerning, at vor gamle By har Ord for ikke at være saa velanstændig paa alle Omraader, som den burde være; men er den værre eller bedre, end den var i »gamle Dage«? Thi Skaden er gammel; den illustreres ved Chr. Zahrtmanns Billede Mælkeprøven, hvis Motiv er hentet fra Aalborg Raadstuearkiv.”
Rakel Haslund-Gjerrild siger, at hun har brugt flere kilder, der fortæller om undersøgelser af ugifte kvinders bryster, bl.a. Nationalmuseet, men at de væsentligste bøger om Zahrtmann kun forholder sig overfladisk til Mælkeprøven:
”I Frederik Hendriksens En Mindebog bygget op over hans egne Optegnelser og Breve fra og til ham fra 1919 kan man læse om et brev fra Postexpedient C. Klitgaard til K. Z. Aalborg 1912 2/4: ”Skjønt fuldstændig ubekjendt for K. Z., foreslaar han denne at male Motivet ‘Pigemalkning’.”
Sporet fører altså tilbage til Ålborg, hvor mælkeprøver fandt sted i 1500-tallet, og til Postexpedient C. Klitgaards opfordring fra april 1912, som tydeligvis har inspireret maleren, som er klar med Mælkeprøven i 1913.
”Ja, det er en eller anden anekdote, som Zahrtmann er faldet lidt tilfældigt over.”
Rakel Haslund-Gjerrild fortæller, at hun hele tiden har været overbevist om, at maleriet spiller på en eller anden form for seksualmoral, og at sammenligningen med nadveren og bemærkningen om mændenes tørre religion står helt for hendes egen regning:
”Jeg satte det stykke ind for at vise at Zahrtmann i tråd med blandt andre Georg Brandes, var tidligt ateist – og faktisk en provokerende ateist – samtidig med at han også dyrkede den katolske æstetik. Generelt maler Zahrtmann jo flere ‘religiøse’ malerier med et underligt seksuelt ladet indhold – jeg elsker Den Hellige Katharina af Sienna, som jo i et syn modtager Jesu forhud som en forlovelsesring, og som af længsel sulter sig selv til døde. Jeg ville jeg vise hvor ambivalent Zahrtmann forholdt sig til kvinder, så jeg har nok tænkt anvendelsen af billedet i romanen som en del af et lidt mere overordnet portræt af Zahrtmann.”
Men hvem er de farverige og frivole kvinder i forgrunden af Mælkeprøven egentlig? Rakel Haslund-Gjerrild sender mig beskrivelsen af billedet, som hun har fra greven, maleren og Zahrtmann-eleven Sophus Danneskjold-Samsøes bog Kristian Zahrtmann fra 1942, men hun advarer om, at forfatteren var modernist med større interessere for billedets farver og stilistik, end for dets motiv og historiske baggrund. Han skriver:
”I forgrunden et dækket bord parallelt med billedfladen, omkring det sidder syv koner med ølkrus og spisevarer. I baggrunden mellem bord og væg, 15 personer, til venstre de smilende unge piger, der synes at have god samvittighed, til højre nysgerrige af forskellig slags, i midten foran den alterlignende dør den pige der bliver undersøgt. Billedet er gjort med let haand og med et vist traditionelt humør uden overdreven betoning af det groteske i emnet. Det har baade farveholdning og styrke, dybt stemt sm det er og koloristisk levende med de kraftigt kobaltblaa stolerygge; baggrundens smaarudede vinduer næsten blænde.”
Den billedbeskrivelse af Danneskjold-Samsøes bliver vi jo ikke meget klogere af. Hvem er kvinderne i forgrunden? Er det ammer, der venter på at blive underkastet kontrol? Er det borgerskabets kvinder, der gør nar af tjenestepigerne, som står opmarcheret i baggrunden og venter på at blive undersøgt under korset? Hvorfor er der denne frivole stemning?
Rakel Haslund-Gjerrild vender tilbage. Hun har fundet frem til H. Chr. Christensens fortegnelse over Kristian Zahrtmanns malerier fra 1913, som Bruun-Rasmussen anvendte ved auktionen i 2009. Her lyder billedbeskrivelsen i fuld længde:
”Optrin paa et dansk Raadhus i Frederik den andens Tid. I Billedets Forgrund og i hele dets Bredde staar et Bord dækket. Af opdækningen ses dog kun en Skaal, en Sukkerbøsse og et Par rødbrune Lerkander. Omkring Bordet sidde suýv Dannekvinder i mangefarvede Dragter ved Maaltidet, som er afbrudt ved deres Latter over Scenen i Baggrunden. Her bliver en ung Piges Bryst undersøgt af en ældre Kvinde saaledes som det var befalet, at danske Købstæder skulde to Gange om Aaret nogle Dannekvinder malke de ugifte Kvinder for ad denne Vej at komme til Kundskab om, hvo der redte til Barsel. Tilhøjre i Billedets Baggrund staa nogle Embedsmænd og overvære Undersøgelsen; endvidere en Bysvend med Hellebard. Tilvenstre i Baggrunden vente tre unge Piger med hvide Kapper og Forklæder smilende paa at blive undersøgte.”
Mystikken stiger. H. Chr. Christensen mener altså, at pigerne i baggrunden smiler. I så fald kan der næppe være tale om, at de frygter en mulig forvisning fra byen eller sågar dødsstraf. Og hvorfor nævner H. Chr. Christensen slet ikke, at disse Dannekvinder (som bare betyder ‘danske kvinder’) blotter deres bryster?
Fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon ved vi, at malerne Augusta Pauli og Vilhemine Bang, som var Kristian Zahrtmanns gode venner, sad model, og Danneskjold-Samsøe oplyser i sin bog, at Kristian Zahrtmanns hjalp kvinder fra et nærliggende blindehjem ved at bruge dem som modeller til Mælkeprøven.
”Jeg kan huske, at jeg overvejede at skrive den scene frem,” siger Rakel Haslund-Gjerrild:
”Casa d’Antino fyldt med blinde kvinder, og nu jeg taler med dig, ærgrer det mig, at jeg ikke gjorde det. Symbolikken ville have været fuldstændig grotesk, og helt, helt præcis for bogens univers. Ah, hvor jeg fortryder at jeg ikke skrev den scene.”
Mælkeprøven holder på sine hemmeligheder, men Rakel Haslund-Gjerrild er vild med det:
”Det er så fedt et billede, det burde være dansk nationalskat, fuld af en vild karnevalistisk, ja bakkantisk energi: Hvis det virkelig er, og det tror jeg, en retsundersøgelse af spædbørnsdrab, hvorfor har Zahrtmann så malet kvinderne så hæmningsløse? Der er masser af moralske, religiøse og retslige symboler i billedet, men den dom som disse instanser ville idømme opløses af kvindernes latter. Zahrtmann blev jo kaldt ‘den gådefulde mester’ og ‘paradoksets mester’ i sin samtid, og er det netop ikke, den følelse, som vi efterlades med? At han må sidde på sin gravsten og gnægge over at gåden stadig virker.”