Saudisk science fiction

Weekendavisen den 14. august 2020

Fremtidsfrygt. Da den saudiske by Jedda søgte om værtsskab for World Science Fiction Societys verdenskongres 2022, sagde forfatterne fra i en protestnote.

I forrige uge var der røre i Andromedagalaksen, da Saudi Arabien annoncerede et tilbud om, at landets hovedstad Jedda skulle være værtsnation for science fiction-forfatternes årlige verdenskongres i 2022. Da dette års udgave af The World Science Fiction Convention blev gennemført – corona-online naturligvis – i New Zealand, skulle man også placere værtsskabet for jubilæumskongressen i 2020, hvor WorldCon fylder 80 år. To byer var med i opløbet, Chicago og Jedda.

Kongressen i 2021 var allerede placeret i Washington DC. De store amerikanske byer har ofte huset kongressen, og et værtsskab i den arabiske verden ville derfor være en interessant udvidelse af til en ny verden. Men sauderne kom i modvind. Da de annoncerede deres bud på værtsskab for kongressen, gjorde de ellers alt, hvad de kunne, for at fremstå selvsikre:

”I 2022 vil vi være sammen i en by langt, langt væk (dog ikke lige så langt væk som New Zealand). Jedda. Saudi Arabien, er porten til den arabiske og islamiske kultur, hvor oldgamle traditioner for science fiction opstod, for eksempel 1001 nat. Jedda, den næststørste by i Saudi Arabien, ligger på den arabiske halvøs vestkyst, og er hovedbyen for alle muslimer, både til lands og til vands, på vej til Mekka. Det er en by med stor etnisk mangfoldighed, fordi mennesker fra hele verden er migreret hertil gennem historien. Uanset om man foretrækker aktiviteter til vands, eller gerne vil opleve Jeddas kreative scener, er byen midtpunkt for økonomi, kultur og underholdning.”

Og det lyder jo alt sammen meget dejligt. Men den engelske forfatter Anna Smith Spark lod sig ikke forføre af saudernes sweet talk. Hun – som blandt fans er kendt for romaner som The Court of Broken Knives, The Tower of Living og Dying and The House of Sacrifice, omtalt af Sunday Times som ‘Game of Literary Thrones’ – satte sig for at forhindre, at kongressen skulle havne i Jedda, og hun mobiliserede firs førende forfattere i en protestnote til bestyrelsen for World Science Fiction Society.

Forfatterne lægger ud med en lovsang til litteraturen: ”Science fiction og fantasy er fornemme genre for muligheder og mangfoldighed. Som læsere, forfattere og udgivere af litteraturen er det vores opgave at inspirere til eftertanke: Vi ser op mod stjerne for at finde andre måder at være til på, vi ser ned på jorden omkring os for at finde fortryllelse, skønhed, romantik, rædsel, håb. Vi skaber nye verdener, fordi vi mener, at vi på den måde kan gøre denne verden til et bedre og mere tænksomt sted.”

Dernæst følger smukke ord om Jedda og muligheden for at vise solidaritet med den arabiske verdens litterære miljøer. Og så skriver Anna Smith Spark og hendes allierede forfattere: ”Det er derfor med stor sorg, at vi må erkende, at det saudiske regime er antitesen til alt det, science fiction- og fantasylitteraturen står for.”

Med Amnesty International som kilde opremser brevet en lang række af de forbrydelser, som Saudi Arabien gør sig skyldig i: Vilkårlige fængslinger af regeringskritikere, menneskerettighedsaktivister og aktivister for kvinders rettigheder, chikane mod religiøse, etniske og seksuelle minoriteter og undertrykkelse af frihedsrettigheder, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Desuden, skriver forfatterne, er Saudi Arabien ansvarlig for krigen i Yemen, hvor 80% af befolkningen har brug for humanitær assistance, ligesom det var saudernes kronprins, der beordrede drabet på den kritiske journalist Jamal Khashoggi. Alene det sidste er nok til, at en forfatterkongres ikke kan finde sted i landet:

”På det private plan noterer vi, at mange af ikke ville kunne skrive frit under saudisk lov. Vi nægter at deltage i et arrangement, hvor de som skal afvikle det, ikke har de samme basale frihedsrettigheder. Vi udtrykker vores dybeste bekymring for, at medlemmer af science fiction- og fantasyforfatternes samfund ville blive udelukket fra kongressen på grund af deres seksualitet, nationalitet eller religiøse overbevisning. Vi stiller os solidarisk med dem, der arbejder for forandringer i landet. Vi skriver dette i protest, men også i håb om, at skabe opmærksomhed om den politiske situation i Saudi Arabien, så det en dag vil blive muligt at afvikle en verdenskongres i landet.”

Men de firs forfattere var ikke alene om at være ”dybt bekymrede”. Det var deres saudiske kollega Yasser Bahjatt også. Hans bekymring gik dog den modsatte vej. Som en af de ledende skikkelser bag det Jeddas bud som kongresby, var han skuffet over Anna Smith Sparks initiativ. Til den engelske avis The Guardian sagde han:

”Jeg er dybt bekymret over brevet. Forfatterne har ret til at udtrykke deres bekymring for, ja selv deres modstand imod en WorldCon i Saudi Arabien. Men de kræver også, at vi ikke engang skal have lov til at søge om værtsskabet, og det er absurd og skadeligt. WorldCon er allerede begrænset i sin udspredelse, fordi det mest er byer i den vestlige kulturkreds, der er værter, men World Science Fiction Society bør acceptere hele verden.”

Yasser Bahjatt ved godt selv, hvad det vil sige, at blive censureret som forfatter. Hans bestseller HAWJN, der skildrer en jinns forelskelse i en menneskekvinde, har tidligere været på den sorte liste i Saudi Arabien, og i Kuwait og Qatar er bogen stadig forbudt. Det har dog ikke forhindret ham i, at kæmpe for Saudi Arabiens værtsskab. Til The Guardian sagde han videre, at der er forskel på at kæmpe for at gøre verden til et bedre sted, og så at kræve at verden skal overholde dine egne moralske regler: ”Når man bruger den tone, er man ikke andreledes, end de yderligtgående på den modsatte side.”

For Anna Smith Spark var det besværet værd, og for Yasser Bahjatt var det skønne spildte kræfter. Chicago vandt værtsskabet med 517 stemmer. Jedda fik 33. Og science fiction-forfatterne brugte også deres fantasi under stemmeafgivningen. Der var således én stemme til Antarktis som kongresvært, én stemme til Bill Lawhorns (hvem han så end er?) zeppelinerhangar, én stemme til Mars og én stemme til ”et hvilket som helst land med et ordentligt menneskerettighedsregnskab.”

Om USA lever op til den sidste fordring i 2022, er jo et åbent spørgsmål. Men Chicago-kongressens formand Helen Montgomery har allerede takket Yasser Bahjatt for kampen og udtrykt sin sympati. ”Vi ville gerne have mødt dig live, men jeg er sikker på, at vi ses engang i fremtiden.” Og fremtiden har de jo forstand på i de kredse.