Artikel i Weekendavisen den 30. december 2011.
Blæksprutte. Privatliv og parforhold dominerer litteraturen her i begyndelsen af 2012.
Så er der grundigt gang i post-julens bogbytteboder, men inden man får set sig om, vælter forlagenes forårsfristelser ned over vores stakkels hoveder. Her følger derfor en miniguide til nogle af de kommende romaner og noveller, der kommer i begyndelsen af 2012.
For knausgårdianere er der godt nyt. Min Kamp 5 udkommer på dansk her i januar, og Lindhardt & Ringhof beskriver det næstsidste bind i Karl Ove Knausgårds ekstremt omdiskuterende autofiktive projekt på denne måde: “En roman om Karl Ove Knausgårds år på Skrivekunstakademiet i Bergen, de nye, stærke venskaber han indgår der, tvivlen på egne evner, forskellige kærlighedsforhold og ægteskabet med Tonje. Romanen kulminerer med, at faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter og alt bryder sammen.”
Og alt bryder sammen, ja. Hvis man har taget sig tid til at læse bind 6, der udkom for få måneder siden på norsk, ved man at der er flere sammenbrud til gode, ikke mindst i den dybt bevægende kulmination, hvor forfatterens nye kone, Linda Boström, får en depression. Derfor er det også med spændt forventning at vi nu kan se frem til hendes prosadebut (hun har tidligere skrevet lyrik, lavet radio og film) med novellesamlingen Grand mal. Forlaget oplyser at fortællingerne handler om at være udsat og at høre til, eller med Linda Boström Knausgårds egne ord: ”Novellerne handler om mennesker, der bare lever deres liv og pludselig vågner op.” Grand mal udkommer i maj på forlaget Lindhardt & Ringhof.
Man ved det jo ikke, men måske kunne Merete Pryds Helles Kære Mai slet ikke være udgivet uden en vis form for inspiration fra Karl Ove Knausgård? I hvert fald er også denne bog en slags ikke-fiktiv rapport fra det autentiske levede liv, hvor visse personer fra den litterære verden ikke kan undgå at medvirke, alene gennem deres genkendelighed.
Ifølge Politikens Forlag er bogen “en samling mailkorrespondancer fra de otte år, hvor Merete Pryds Helle bor i Italien med sin familie. Brevene er skrevet til hjerteveninden Mai og igennem dem hører vi om hverdagen i Vinci, om ensomheden på det smukke bjerg, hvor hun bor, om hvor svært det er at få arbejde og børn til at gå op, og hvordan man altid er sit besværlige selv, lige meget hvor i verden, man lever. Det er kun Meretes breve vi læser, mens Mais op- og nedture står som et skyggeportræt ved siden af det nære portræt af forfatteren.”
Det lyder absolut interessant, men spørgsmålet er naturligvis, om Kære Mai omfatter tilnærmelsesvis så meget – og så interessant – konfliktstof fra privatlivet, som Karl Ove Knausgårds romaner, og om bogen kan åbne en dansk debat om selvbeskrivelsens moral. Vi får se allerede her i januar.
Efter en håndfuld meget bovlamme år, ser det nu ud til at Lindhardt & Ringhof stik imod krise og tidsånd er blevet ramt af noget så sjældent som optimisme. I hvert fald varsler forlaget, at de er klar til at “gå 3D”, og det er vel at mærke ikke en ny teknisk landevinding. Nej, det dækker over gode gammeldags bogprojekter: Debutanter, Digte og Dekonstruktion – og det lyder jo halsbrækkende dumdristigt. Debutanterne ved vi ikke meget om endnu, og af digte har jeg kun opsnappet en ny samling af Peter Poulsen, Bestyrelsesmøde i evigheden (januar). Forlaget mener, at forfatterens vid og folkelighed tåler sammenligning med Benny Andersen, så jo: Man sætter ikke længere sit lys under en skæppe hos Lindhardt & Ringhof.
Hvorfor skulle man også det, når man har idé og mod til at dekonstruere hele krimigenren? Forlaget varsler antologien Dette er ikke en krimi, hvor “10-12 af Nordens bedste forfattere som Svend Åge Madsen, Pia Juul og Einar Már Guðmundsson leverer hver sin fortælling. Bogen er tænkt som et indlæg i den pågående debat om krimigenren, og teksterne vil på den ene eller anden måde problematisere/undersøge krimigenren – eller dekonstruere den, om man vil. Forfatterne er alle IKKE-krimiforfattere, der er blevet bedt om at skrive en fortælling, der berører elementer fra krimilitteraturen uden at være et traditionelt bud på samme.”
Særligt glæder jeg mig til at læse Svend Åge Madsen, som forrige år angreb krimien for at have svigtet magtkritikken ved altid at skildre outsidere, der bliver fanget af den gode stat.
Den fine satiriker Torben Munksgaard udgiver sin tredje roman, Sort hund, om kontanthjælpsmodtageren Bernhard, der stjæler en hund, fordi han er ensom. Fra kataloget: “Hunden tilhører velhavende og succesrige Albert, der bliver forladt af sin kone. En satirisk sci-fi-roman, der sætter fokus på det moderne menneskes jagt efter lykke og på forholdet mellem skæbne og tilfældighed.” Sort hund udkommer i april eller maj.
Lindhardt & Ringhof udgiver også ny roman af Jens Christian Grøndahl, der igen-igen-igen skifter forlag (og jeg ved at forfatteren irriteres over at jeg hæfter mig ved at han snart har udgivet på samtlige forlag i landet, men jeg synes nu at det er interessant, ligesom når en fodboldspiller skifter klub, en direktør får nyt job eller en politiker skifter parti). Titlen på den nye roman er endnu ikke valgt, men forlaget omtaler den selv på denne måde: “En roman om kærlighed på trods. Marcus og Barbara elsker hinanden trods deres store aldersforskel, og de kæmper med splittelsen mellem tryghedsbehov og hvileløshed. Det er en uafrystelig historie om skismaet mellem livslang kærlighed og hastige affærer – og om at turde give slip og give sig hen.”
Og så er sporet lagt til en række romaner om privatliv og parforhold. Evigt velsmurte Gyldendal udsender her i januar Sortedam af Sissel Bergfjord (højgravide Sigrid tænker tilbage på sin mors liv som destruktiv alkoholiker) og Et hjem i Mørke af Katrine Grünfeld (en ægteskabshistorie om det moderne samliv for et veluddannet, barnløst storbypar, der flytter til provinsen). Senere på sæsonen kommer Henriette E. Møllers Danskerheld, der skildrer den generation, der får krigen i Irak tæt ind på familielivet og bind to i Katrine Marie Guldagers familiekrønike, der begyndte med Ulven og nu fortsætter med Lille Hjerte. Og så er der debut til Rebecca Bailey, der med den ironiske titel Helt perfekt skriver et generationsportræt om et ægteskab i opløsning – og debut er der også (på forlaget Samleren) til Stine Pilgaards roman om en kvinde, der bliver forladt og flytter ind i sin fars præstegård, Min mor siger.
Forlaget Tiderne Skifter forbereder spændende novellenyheder. Forlaget har haft tilgang af Anja Otterstrøm, der debuterede med samlingen Enebørn i 2010. Jeg er spændt på at læse En ikke ualmindelig bivirkning, men allermest ser jeg frem til Pia Juuls noveller Af sted, til stede, der udkommer i maj side om side med hendes samlede digte.
Til sidst: Forlaget Per Kofod er i marts klar med endnu en eksklusiv førsteudgivelse af Paul Auster. Denne gang er det ikke en roman, men en slags erindringsbog, smukt betitlet Vinternoter, hvor forfatteren i en alder af 64 ser tilbage på sit livs op- og nedture, lykketræf og uheld.