Anmeldelse i Weekendavisen den 30. juni 2006
Nødhjælp. Kirsten Brun romandebuterer med en fortælling fra det humanitære arbejde på Balkan i 1992.
Kvinde i krig
Krigen på Balkan har ikke sat sig de store spor i den danske skønlitteratur (det er noget andet med det essayistiske og dokumentariske). Derfor er Kirsten Bruns debut noget ret så sjældent, for hvor tit har vi egentlig læst en nødhjælpsroman?
“Udsendt” er tydeligvis skrevet af nødvendighed. Forfatteren har i begyndelsen af 90’erne været udstationeret i det humanitære arbejde på Balkan, og dét er noget der sætter spor. Kirsten Brun har slet og ret haft brug for at skrive sig igennem sine oplevelser, ganske som hovedpersonen – og alter egoet? – Marlene, der bliver så oprevet over den politiske handlingslammelse, der ikke kan dæmme op for folkefordrivelserne, at hun beslutter sig for at skrive en kronik! Tja, humanitærarbejdere og intellektuelle har åbenbart ens reflekser – men det skider krigsentreprenørerne som bekendt på.
Romanens handlingsgang er såre simpel. Marlene bliver sendt ud for at assistere i flygtningemodtagelsen nær Bosniens grænse. Hun tager imod udfordringen af et oprigtigt hjælpehjerte, men også fordi hun trænger til at komme væk fra ægteskabets tomgang. Hun knokler med at hjælpe de fordrevne, og imens søger tankerne tilbage til den hjemlige trummerum, til opvækstårene og til forældrenes ujævne parløb, der skal vise sig at rumme en velbevaret hemmelighed.
Midt i det hele lader Marlene sig forføre af en amerikansk kollega, der er alt det, som den hjemlige Karsten ikke er. Mens Jack er den store fristelse, er han også en fornuftsstemme, der opfordrer hende til at overveje, hvad hun vil med sit liv. Samtidig udvikler krigen sig, og Marlene kommer tættere og tættere på brændpunktet, hun bevæger sig ind i det, hun et sted kalder ”krigens rum”, og da hun involverer sig i en enkelt flygtningeskæbne blandt de mange tusinde, ”krydser hun en grænse”. Fra at være vidne, betragter og observatør, kommer hun nu til at ”sætte sig selv på spil”. Marlene er i sandhed en kvinde i konflikt.
De to spor – krigen og kærligheden – løber naturligvis sammen i spids, der tvinger hende til at vælge, hvad hun vil med sit liv. Men før hun kan vælge, må hun overveje hvad kærlighed er, hvad samliv er, hvad lykke er. Kan godt være, at ham Karsten derhjemme er en selvoptaget tørvetriller. Kan godt være at ægteskabsgnisten er forsvundet. Kan godt være, at de to er ”vokset fra hinanden”. Men han er der dog, og Marlene har det ikke som de muslimske kvinder, der hver dag siger farvel til deres mænd, som ”går på bjerget” for at forsvare landsbyerne. For ikke at tale om de kvinder, der så deres mænd blive dræbt, før de selv blev voldtaget og fordrevet.
Kirsten Brun forsøger ikke blot at skrive en nødhjælpsroman. Hun vil fortælle hele den eksistentielle historie om Marlene, der tager ud for at komme hjem. Om en kvinde med rod i identiteten, som besinder sig i mødet med verdens fortræd og opdager, at hun også selv har et ansvar. – Hvad skulle du i udlandet? spørger en dansk psykolog, der arbejder med traumatiserede flygtninge, og Marlene svarer: – Ændre mig, tror jeg. Når alt er anderledes, er der vel mulighed for, at man selv bliver en anden.
“Udsendt” er en meget solidarisk roman, solidarisk med flygtningene, nødhjælpsarbejderne, familierne derhjemme. Skildringen af krigsfangerne og de fordrevne viser, hvad det er for en fuldbyrdet galskab, der præger flygtninges liv, og både Kirsten Brun og Marlene slår heroiske slag for at hjælpe. Men hvordan hjælper man bedst, når nærområderne ikke kan absorbere flere flygtninge og et land som Danmark kun tilbyder at tage en håndfuld (romanen foregår i 1992, senere fik piben en anden lyd og der kom i alt ca. 17.000 flygtninge hertil)? Romanen er ikke overraskende skrevet på en retfærdig harme over den politiske hjælpeknaphed.
Desværre kommer Marlenes indignation til at træde i baggrunden for parallelhistorierne om kærlighedstabet og hverdagens utilstrækkelighed i trædemøllen, der ikke adskiller sig en millimeter fra så megen anden dansk normalprosa som den skrives af midaldrende debutanter med mere livserfaring end skriveerfaring.
Kirsten Brun: Udsendt. 280 sider, 275 kr. Roman. Gyldendal.