Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 15. december 2023

Ubekvemt. En radbrækket mand lader det ulæselige tage bolig i det læsbare i Dan Ringgaards akademisk-analytiske essays.

Dan Ringgaard: Fra overdrevet. Ureglementerede læsninger. 384 sider, 299,95 kr. Aarhus Universitetsforlag.

Det funky forsidedesign til litteraturprofessor Dan Ringgaards nye bog om litteratur og læsning har skriggul typografien på en baggrund af to sort-hvide fotos af ældre dato, hvor en læsende mand i jakkesæt slænger sig uortodokst og ubekvemt i en lænestol.

Det gule på det sorte, designet af Anne Solmer, sender skarpe signaler om billig kvalitet (jeg var næsten på vej i Netto), mens fotografierne stråler af en slags læsesociologisk mystik. Hvad er det her mon?

Bagsideteksten får stemningen til at stige: ”Kan man kalde en rejse til forfatterens eller fiktionens steder for en læsning? Må man læse plukvis, blive slået bagover af en passage og springe andre over? Hvad kan en læsning der står i et essay, som en læsning i en akademisk artikel ikke kan? Hvordan læser oversættere? Er det tilladt også at læse med sine følelser, og kan det overhovedet undgås?” Læs videre “Den flydende uro”

Weekendavisen den 8. december 2023

Savn. Alex Schulmans debutbog er fuld af kærlighed, konflikt og katarsis.

Alex Schulman: Skynd dig at elske. Oversat af Charlotte A.E. Glahn. 297 sider, 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

I Sverige er Alex Schulman en førsteklasses kendis, sådan en slags medieverdenens svar på Zlatan. Og som om det ikke skulle være nok, har han også skrevet en række ganske fremragende bøger, der dissekerer hans egen families nedarvede traumer.

Overleverne, Glem mig og Brænd alle mine breve er vigtige og velskrevne familieundersøgelser i autofiktiv romanform, ligesom den fritstående Malma Station er en begavet roman om livsløgn og gennemsnitsmennesker. Læs videre “Dagene kortes minut for minut”

Weekendavisen den 1. december 2023.

Politisk-poetisk. Jonas Eika har valgt – og fravalgt – blandt Ivan Malinowskis digte. Det er både plumpt, banalt, udsøgt og uforligneligt.

Ivan Malinowski: Er døden ikke politisk? Digte i udvalg ved Jonas Eika. 186 sider, 249,95 kr. Gyldendal.

I 1962 gendigtede Ivan Malinowski femten internationale lyrikere i en antologi, som han kaldte Glemmebogen. Titlen var sarkastiske ment. Digtene udgjorde ”en vandring gennem det sidste halve århundredes bevidstløshed, dets urskovsmørke,” som Ivan Malinowski skrev i forordet. Digtene var ”et album af normalt fortrængte billeder”, altså en glemmebog.

Efter sin pludselige død i 1989, som kun 63-årig, gik Ivan Malinowski selv i glemmebogen. En tavshed sænkede sig over ham og hans lyriks beske tidskritik, hans nihilisme, hans anti-kapitalisme, hans alvorsfulde strenghed og hans passion for den svenske natur. Læs videre “Snart brister alt”

Weekendavisen den 24. november 2023

Flaskepost. Forskere i Danmark har udviklet det klimavenlige trafiklys med kunstig intelligens. Det sker, præcis 100 år efter at Garrett Morgan – »den sorte Edison« – opfandt det automatiske trafiksignal.

For en måned siden meddelte Syddansk Universitet, at professor i data science Sadok Ben Yahia har udviklet et nyt system, der kan forudsige trafikkens bevægelser. Ved hjælp af kunstig intelligens og datafusion fra sensorer, kameraer og gps justerer systemet trafiklysene, og resultatet er markante reduktioner af CO₂ og støj. Læs videre “Rød, gul, grøn”

Weekendavisen den 17. november 2023

Trilogi. Cora Sandels romaner om emancipation og kvinden som forfatter er klassisk emancipationslitteratur. Man håber – og hepper – af hele sit hjerte på Albertes succes.

Cora Sandel: Alberte og Jakob / Alberte og friheden / Bare Alberte. 316 sider / 304 sider / 380 sider. På dansk ved Andrea Fehlauer. 249,95 kr. pr. bog. Gutkind.

Vi lever i litterære genopdagelsestider, og det er i høj grad glemte og gemte kvinder, der bliver reintroduceret. På den måde bliver emancipationslitteraturen fra 1800-tallet fint knyttet til vor tids femtebølgefeminisme.

En massivt eksempel er den norske forfatter Cora Sandel (1880-1974, pseudonym for Sara Fabricius), hvis strålende udviklings- og frigørelsesfortælling om Alberte netop er udkommet i Andrea Fehlauers flot flydende og tidssvarende sprogdragt, der erstatter Peder Hesselås noget bedagede oversættelse fra 40’erne (ikke at jeg har sammenlignet, men jeg har bemærket, at Cora Sandels brug af N-ordet er purificeret til ”sort”).

Trilogien om Alberte – der udkom over en lang periode mellem 1926 og 1939 – er vel autofiktiv efter dagens standarder. I hvert fald svarer hele dens narrative forløb til hovedtrækkene i Sara Fabricius’ egen biografi. Læs videre “Husmor og skribøse”