No shit, Sherlock!

Weekendavisen den 7. maj 2020

Tilbagetrukket. Kort før udgivelsen af Evelina Varas’ digtsamling om et overgreb, spolerede forlaget det hele med en sensationslysten pressemeddelelse.

”Lidt shaman, meget arbejdsløs.”

Sådan præsenterer den svenske digter Evelina Varas sig på sin hjemmeside. Og på boktugg.se (‘tugg’ betyder ‘at gnaske’) bliver hun omtalt som gadedigter, ikke-aktiv jurist, lejlighedsvis sporvognsfører, helhjertet mor på halvtid og en inkarneret vagabond. Og nu kan den arbejdsløse shaman m.m.m. føje endnu en titel til sit cv: Forfatter til en tilbagetrukket digtsamling. Continue reading “No shit, Sherlock!”

Ikke Yacoubians hus

Weekendavisen den 7. maj 2020.

Med en sort kat som eneste selskab, har den verdensberømte egyptiske forfatter Alaa el Aswany nu opholdt sig i 54 døgn i gæsteboligen på Marseille Universitet, hvor han ankom som gæsteprofessor på Fondation IMéRA Institut d’études avancées i februar. På grund af coronakarantæne kan han ikke returnere til New York, hvor han lever i eksil. Til fransk tv’s kulturnyheder siger han, at han på et senere tidspunkt måske vil skrive om alt det, vi gennemlever nu. Det handler om liv og død, det er en tid for det essentielle, ikke for det overfladiske, siger Alaa el Aswany. Samtidig retter han, der er uddannet tandlæge, en skarp kritik mod den egyptiske regering, ”der har fundet plads i budgetterne til at købe våben, men ikke til åndedrætsværn”. Den egyptiske forfatter fortæller til fransk tv, at han er indlogeret i Saturn-rummet i universitetets gæstebolig for astronomer: ”Nu er her ingen , jeg kan gøre, hvad jeg vil.” Det lyder ikke just som Yacoubians hus. Alaa el Aswany siger, at ensomhed er godt, men ikke, når den ikke er frivillig. Han holder en fast rutine. Vågner klokken 6, skriver fra 7 til 13, og så tager han en lur. Aftenerne tilbringer han med en roman på en bænk i haven eller i bygningens øde cafeteria.

NB. Hvilken roman er Alaa el Aswany i gang med? Billedet afslører det ikke, men i et interview har han sagt, at han læser Gabriel Garcia Marquez og Albert Camus.

En morgen som tusind andre

Højskolebladet den 4. maj 2020.

Essay. Danmarks frihedssang blev for 75 år siden skrevet af den helt ukendte Mads Nielsen, en apoteker fra Kolding, der oven i købet kun var med på afbud.

Vi burde tale om værnemagere. Men vi taler om værnemidler. Coronakrisen har forpurret markeringen af to historiske mærkedage: 80-året for besættelsen den 9. april og 75-året for befrielsen den 4. maj.

På grund af forsamlingsforbudet blev den traditionsrige markering af befrielsesdagen i Mindelunden allerede i marts udskudt til den 29. august, årsdagen for nazisternes militære undtagelsestilstand i 1943, hvor regeringen, rigsdagen og kongemagten ophørte med at fungere. På den måde ville de to eneste undtagelsestilstande i den moderne Danmarkshistorie absurd nok komme til at møde hinanden. Men så blev forbudet mod store forsamlinger forlænget til og med august. Dermed er markeringen af befrielsen løsrevet fra al datosymbolik. Men kalenderen lyver ikke. Den 4. maj er stadig 4. maj, også selvom det bliver en fattigere aften, når vi ikke kan stå sammen i Mindelunden og høre Frihedsbudskabet, hvor BBC’s danske radiospeaker Johannes G. Sørensen med bevægelse i stemmer siger, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Continue reading “En morgen som tusind andre”

Hvad nu hvis?

Weekendavisen den 1. maj 2020

Kommentar. Med corona som påskud fjerner Ungarn sig fra demokratiet. Vi er nødt til at genlæse Philip Roths kontrafaktiske komplotroman.

For 15 år siden bragte vi et interview her i avisen med mesterforfatteren Philip Roth, en mand i vrantent lune. Sit forfatterskab gad han ikke rigtig tale om, og da vor mand, der dengang endnu ikke var vor chefredaktør, spagfærdigt spurgte, om de måske slet ikke skulle tale om litteratur, lyste forfatteren op: Now you’re talking!

Philip Roth foreslog et 100 års moratorium på al snak om litteratur, og at alle bogsektioner og anmeldere skulle nedlægges. Læserne skal være alene med bøgerne, og hvis nogen vover at sige noget om dem, skal de fængsles eller skydes på stedet. Ja, faktisk skydes. Slut med al ulidelig, litterær snak. Folk skal kæmpe alene med litteraturen og genopdage, hvad den er og ikke er, spruttede han. Continue reading “Hvad nu hvis?”

En ridse i tilværelsen

Weekendavisen den 1. maj 2020

Trilogi. Dag Solstads mesterlige romaner om den sagtmodige svindler og skatteinspektør, der slyngede et voldsomt nej i ansigtet på tilværelsens grundlov.

Dag Solstad: Elvte roman, attende bog. Oversat af Kari Sønsthagen og Torben Weinreich + 17. roman. Oversat af Camilla Christensen. 300 sider, 249,95 kr. / Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen. Oversat af Sara Koch. 144 sider, 199,95 kr. Rosinante

Da Dag Solstad sidste år udgav Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen fuldendte han det projekt, som han var begyndt på 28 år tidligere med Elvte roman, bog atten (1992) og fortsat med med 17. roman (2009). Og norsk litteratur blev pludselig et ægte hovedværk rigere.

De tre fuldendte romaner – med de på én gang subtilt teknokratiske og underligt poetiske titler – blev tilsyneladende slet ikke konciperet som trilogi fra begyndelsen, og ingen havde forventet, at Bjørn Hansen, den tilværelses- og mennesketrætte fhv. skatteopkræver og svindler, ville præsentere sig igen. Men Dag Solstad (f. 1941) ville det pludselig anderledes, og derfor kan vi nu læse et ualmindeligt rørende totalportræt af en resigneret og sagtmodig bedrager, der satsede stort og mistede alt. Continue reading “En ridse i tilværelsen”