Daner vil Dannished!

Weekendavisen den 4. juni 2020

På fredag er det Grundlovsdag. I den anledning bringer vi to digte i erindring af vores to store Nobelprisforfattere, der begge beder udenvældsfjende forføje sig:

Henrik Pontoppidans ‘Rotter’ stod i Morgenbladet den 5. juni 1885. Her kunne man blandt andet læse:

Ubudne Gjæster — I skal føle det nu,
at hvad Fædrene glemte, kommer Sønner i Hu.

Ikke vil vi helme, og ikke faar de Ro,
før vi selv er Herrer i vort Fædrene Bo.

Himlen sender Væde, og Solen skinner hid.
Lad os rense vor Lade, mens det endnu er Tid
.

Johannes V. Jensens ‘Den Danske Gaard’ blev bragt i Politiken den 5. juni 1940 og optrykt i efterkristidsantologien Digtninge om Danmark 1940. Her kunne man blandt andet forvisse sig om, at ”Daner vil Dannished”, og gad vide om dette ord, dannished, er blevet brugt i litteraturen siden? Ordbog over det danske sprog oversætter dannished til bravhed, gævhed, retsindighed, belevenhed, høviskhed, vennesælhed, men også ‘mandigt ydre, smukt udseende’. Og så kan ordet også, ikke overraskende, betegne ‘danskhed’.

Et af Johannes V. Jensens vers lyder:

Det græder i Danmarks lyse Nat.
Danmark vor Moder sidder forladt-
Sent i Kulden sprang Løvet ud –
for hvem min Gud, skal nu Bøgen staa Brud?
Men hun, vor Moder, hæver sin Pande:
Agt mine Børn! Skaan mine Strande!

I dagens anledning spadserer vi en tur med Pontoppidan og Jensen og letter på hatten for Grundloven.

NB. Det var dengang, man gik med med hat og stok. Pontoppidan i 1937 på markvej, Jensen i 1932 på stenbro.

So f***ing special

Weekendavisen den 4. juni 2020

Ukorrekt. Lionel Shriver forventede at anmelderne ville gå banans over hendes nye roman om overdreven motionsdyrkelse og overdreven krænkelsesparathed – men hun tog fejl.

I sidste uges udgave af The New Yorker refererede journalisten Ariel Levy en oplevelse fra efteråret, hvor hun var på bar på Manhattan (”den gamle verden, hvor man kunne mødes med og tale med mennesker uden tildækkede ansigter”) sammen med forfatteren Lionel Shriver, der har ry for at være kontroversiel og stridbar:

”Hun diskuterede Brexit med en af mine engelske venner, og det kulminerede i regulært skrigeri. Han forlod oprørt baren, og næste morgen skrev han til mig, stadig vred. Da jeg spurgte Lionel Shriver om skænderiet havde generet hende, kunne hun slet ikke huske diskussionen. Hun er så vant til mundhuggerier, at de dårligt nok betyder mere for hende, end small talk gør.” Continue reading “So f***ing special”

Alle tider på en gang

Weekendavisen den 4. juni 2020

Slyngel- og kunstnerroman. Russisk roman om en bibelsk oversvømmelse, en pandemi og et mystisk cirkus er både forførende og forvirrende.

Jegor Fetisov: Arken. Oversat af Trine Søndergaard. 199 sider, 240 kr. Forlaget Arabesk.

Jegor Fetisov – russisk forfatter, oversætter og redaktør bosat i København – er en behændig litterær illusionist. I romanen Arken (udkom i Rusland i 2016) misleder han sin læser på samme raffinerede måde som en tryllekunstner fører sit publikum på vildspor, og til sidst ved man ikke helt, hvad man har været vidne til. Men man sætter pris på oplevelsen. Continue reading “Alle tider på en gang”

Hund på Månen

Weekendavisen den 4. juni 2020.

Roman. Gurli Marie Kløvedal debuterer med en vidtløftig roman i afdelingen for spekulativ fiktion.

Gurli Marie Kløvedal: Hundehjerte. 300 sider, 249,95 kr. Roman. Grønningen 1.

Elin er en venneløs enspænder, der forsker i relationer mellem dyr og mennesker. På mystisk vis bliver hun involveret i udviklingen af en robothund, der ikke er til at skelne fra levende hunde. Det er helt perfekt, for Elin kan bedre lide hunde, end mennesker.

Pludselig er hun i New York, hvor en stenrig erhvervskvinde skal sponsere robothundeprojektet. Præsident Trump er død i en ulykke, men hans datter Ivanka går i hans fodspor. Elins naboer er sorte borgerretsaktivister, og hun hjælper dem i en slags filmperformance om sortes rettigheder. Continue reading “Hund på Månen”

På smittesporet

Weekendavisen den 29. maj 2020.

Kartografi rummer sin helt egen poetiske æstetisk. Se bare dette prægtige verdenskort over klimastrømme og havstrømme. Det stammer fra en afhandling om offentlig og privat hygiejne, Traité d’hygiène publique et privée fra 1877. Afhandlingens forfatter, Adrien Proust (1834-1903), var sin tids største patolog og epidemiolog. Han mente at tidens sygdomme – influenza, gul feber, kolera, pest – blandt andet sprang gennem verden ad maritime ruter, og han var fortaler for inddæmning af smitte, social afstand, karantæne og forbedret hygiejne. Selv sagde han, at han undgik at blive smittet af sine patienter ved at holde afstand, vaske hænder og ansigt. Adrien Proust optræder i øvrigt i Gabriel Garcia Márqeuz’ Kærlighed i koleraens tid (1985), hvor doktor Juvenal Urbino er besat af kolera: ”… og han var elev af den mest fremragende epidemiolog på sin tid, læreren Adrien Proust, der var opfinder ad sanitetskordonen og far til den store romanforfatter”. Nemlig, den store epidemiforsker og hygiejnefortaler var også far til lille Marcel, der var seks år, da hans fars afhandling med det smukke kort udkom. Og tilbage til Gabriel Garcia Márqeuz’ roman: Da Juvenal ser nøgne børn lege blandt rotterne på gaden, indser han ikke alene, at ulykken er indtruffet – men også, at den kan gentage sig når som helst…

NB: CARTE DES CLIMATS ET DES COURANTS MARITIMES DU GLOBE bærer navnet PROUST i øverste venstre hjørne.