Interview i Weekendavisen den 23. marts 2012.

Merethe Lindstrøm. “Jeg prøver at eksponere tavsheden i alle dens afskygninger.” Vi har mødt vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2012.

I fjorten lange dage har den norske forfatter Merethe Lindstrøm holdt på en hemmelighed, nemlig at hun er vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2012.

“Jeg troede ikke på det da jeg fik opringningen. Jeg måtte lægge på og selv ringe op for at kontrollere, at det ikke var en joke,” siger hun til Weekendavisen foran pejsen på det smagfulde Hotel 101 en grå og regnfuld torsdag i Reykjavik (og ja, det er netop denne bydel, der har givet navn til Hallgrímur Helgasons berømte roman).

Det var ikke en joke. Anden gang var lykkens gang for Merethe Lindstrøm, som også var nomineret til den prestigefyldte pris i 2007 for novellerne Gjestene.

Dager i stillhetens historie løb noget overraskende med sejren, som - udover æren og opmærksomheden - består af 350.000 gode danske kroner. De fleste nordiske medier (os selv inklusive) havde ellers forventet, at prisen i år ville gå til en lyriker, fordi poesien stod særlig stærkt i nomineringsfeltet. Men det blev hverken favoritten Katarina Frostenson fra Sverige og Øyvind Rimbereid fra Norge, ej heller vores egen outsider Vibeke Grønfeldt, hvis voluminøse roman Livliner ellers var begyndt at spøge i kulissen blandt de litterære spåkoner og -mænd. Læs resten »

Weekendavisen den 16. marts 2012

Nordisk Råds Litteraturpris 2012. Hvem vinder? Vi præsenterer kandidaterne forud for næste uges afgørelse.

Den 22. marts kl. 19.00 lokaltid i Reykjavik bliver det offentliggjort, hvilken forfatter, der skal modtage den prestigefyldte Nordisk Råds Litteraturpris 2012. Inden da har to litterater fra hvert land og sprogområde hyppet kæpheste i den broderlige kappestrid. Desværre er der tavshedspligt for jurymedlemmerne, og udadtil er der altid konsensus - selvom der naturligvis bages rævekager som i ethvert andet eliminationsshow.

Nordisk Råds Litteraturpris blev indstiftet i 1961 og uddelt første gang i 1962. Derfor strækker 50-års jubilæet sig over to år. Prisen har til formål at “øge interessen for nabolandenes litteratur og sprog samt for det nordiske kulturfællesskab”, den kan altså ses som et klokkeklart identitetspolitisk projekt - med stor succes. Vi læser faktisk hinandens litteratur. Læs resten »

Anmeldelse i Weekendavisen den 16. marts 2012.

Profetaffæren. Kim Leine digter videre på historien om to døbte hedninge, der slog sig op som udsendinge for Gud i Grønland i 1780′erne.

Mennesket er født frit - og ligger i lænker

Habakuk er en mindre profet i Det Gamle Testamente, og Maria Magdalene var en af Jesus’ trofaste følgere (og som bekendt hustru og mor til hans børn, hvis man skal tro Dan Brown). Og netop disse to gode kristne navne fik et par grønlandske hedninge, som lod sig døbe af danske missionærer engang i 1700-tallet. Senere skulle de - tro mod deres døbenavne - selv nedsætte sig som profeter og formidlere af Guds ord, hvilket den danske konge og hans udsendinge ikke kunne acceptere. Det kom der en højdramatiske profetaffære ud af, og med udgangspunkt i en fragmenteret historisk viden, har forfatteren Kim Leine nu skrevet en stor historisk romanfantasi om Habakuk og Marie Magdalenes meninghed og sammenstødet med kolonimagten. Læs resten »