Smerte er vækst

Weekendavisen den 21. august 2020

Roman. Der findes ingen præmie for enden af traumet. Caroline Albertine Minors kriseroman er stærkt læsværdig.

Caroline Albertine Minor: Hummerens skjold. Roman. 296 sider, 299,95 kr. Gutkind.

Man skal forbinde punkterne ekstraordinært omhyggeligt og opmærksomt, når man læser Caroline Albertine Minors sindrige og elegante roman, Hummerens skjold. Og alligevel risikerer man at sidde tilbage med en mild desorientering og fornemmelse af, at have overset et begivenhedernes knudepunkt.

I centrum står den lettere fordrukne clairvoyante Beatrice ‘Bee’ Wallens. Hun bor på lånt tid i et hus i San Francisco, som hendes eks-kone Pauline nu er flyttet fra og har sat til salg. Vi træder ind i romanen midt i en seance, hvor Bee har besøg af en ny klient, der ønsker at komme i kontakt med sin afdøde mor. Klienten er Ea Gabel, en dansk kvinde midt i trediverne, gift med en falleret digter og fotograf, Hector, der lever af at tage billeder til boligannoncer for en ejendomsmægler. Selv har Ea en lille hjemmeproduktion af glidecreme, og ellers er hun bonusmor for Coco. Continue reading “Smerte er vækst”

Livet i vold

Weekendavisen den 21. august 2020

I sommeren 1888 sad den norske forfatter Knut Hamsun i Sankt Hans Gade 18, Nørrebro, København, og skrev de første kapitler af mesterværket Sult (mindeplade på facaden), længe inden han blev edsvoren hitlerist, og længe inden han i et knæfald for germanismen ydmygede sig selv og sendte sin Nobelprismedalje fra 1920 som gave til den skumle propagandistnazist Joseph Goebels, og oven i købet begræd Hitlers død i en nekrolog. Den besmudsede medalje vil litteraturfestivalen Hamsun-dagene gerne skaffe til veje igen, nu hvor vi er i 100-året for Nobelprisen, men medaljen er sporløst væk. At finde den er et ”antifascistisk kunstprojekt”, siger festivalchefen Anita Overelv. Mens de leder efter medaljen, bringer vi et scenefoto fra Betty Nansen Teatrets opsætning af Knut Hamsuns Livet i vold (1910) i 1930. Stykket handler om en forhenværende varietésangerinde, Juliane Gihle, som bedrager sin ægtemand, der er gammel, men rig. Desværre bliver hun selv bedraget af sin unge elsker, og da alderen heller ikke går sporløst over hende, har hun til sidst ikke andet for, end selv at tage til takke med en 18-årig sort tjener, som går under det gamle kolonialistiske slavenavn Boy. I rollen som Juliane ser vi teaterdirektøren selv. Divaen Betty Nansen huserede på sit eget teater, som hun havde opkaldt efter sig selv, og hun var godt bekendt med tidens dominerende forfattere og dramatikere. Rollen som hendes sorte, unge elsker spilles ifølge Det Kongelige Biblioteks billedesamling af en skuespiller ved navn Johnny Jacobs.

NB: Hvem ved noget om Johnny Jacobs? Det har ikke været muligt at finde yderligere oplysninger om ham.

Saudisk science fiction

Weekendavisen den 14. august 2020

Fremtidsfrygt. Da den saudiske by Jedda søgte om værtsskab for World Science Fiction Societys verdenskongres 2022, sagde forfatterne fra i en protestnote.

I forrige uge var der røre i Andromedagalaksen, da Saudi Arabien annoncerede et tilbud om, at landets hovedstad Jedda skulle være værtsnation for science fiction-forfatternes årlige verdenskongres i 2022. Da dette års udgave af The World Science Fiction Convention blev gennemført – corona-online naturligvis – i New Zealand, skulle man også placere værtsskabet for jubilæumskongressen i 2020, hvor WorldCon fylder 80 år. To byer var med i opløbet, Chicago og Jedda. Continue reading “Saudisk science fiction”

Når håbet er forsvundet

Weekendavisen den 14. august 2020

Sidste uge begyndte så godt for den 61-årige zimbabweanske forfatter Tsitsi Dangarembga med nyheden om, at hendes roman This Mournable Body er blevet sat på long list til årets prestigefyldte Booker Prize. Men få dage efter blev hun anholdt i hovedstaden Harare, da hun bar skilte, der krævede politiske reformer i Zimbabwe. WE WANT BETTER. REFORM OUR INSTITUTIONS, stod der på de hjemmelavede plakater. Tsitsi Dangarembga krævede desuden frihed for den fængslede journalist Hopewell Chin’ono, der i juni afslørede korruption og svindel med værnemidler mod corona i mange millioner dollars-klassen. Tsitsi Dangarembgas protest skulle have været en del af oppositionens demonstration imod magtmisbrug og himmelhøj inflation på toårsdagen for præsident Emmerson Mnangagwas magtovertagelse, men myndighederne havde på forhånd forbudt demonstranter i gaderne – og de mente, hvad de sagde: Tsitsi Dangarembga blev arresteret af AK-47-bevæbnede betjente i panser og plade, der kørte hende væk i et salatfad. Ifølge hende selv foregik anholdelsen høfligt og udramatisk. Anklagen mod forfatteren omfattede opfordringer til vold og brud på anti-corona-reglerne. Kort efter blev Tsitsi Dangarembga løsladt mod kaution på 5.000 Zimbabwe Dollars, svarende til godt 400 danske kroner, men hun er tilsagt i byretten i Harare den 18. september. Tre dage før bliver det afgjort, om This Mournable Body – der er en fortsættelse af den moderne afrikanske klassiker Nervous Conditions, som vandt African section of the Commonwealth Writers Prize i 1989 (ingen af romanerne er oversat til dansk) – også når Booker Prize short list. Romanen handler om en ung pige, der prøver at klare sig gennem dagens mange ydmygelser uden fremtidsudsigter i nutidens Harare. Ifølge priskomiteen spørger This Mournable Body hvor livet går hen, når håbet er forsvundet.

NB: Tsitsi Dangarembga, der her forlader byretten i Harare, kan både tweete og skrive romaner. Alligevel ligner coronamundbindet en symbolsk mundlås.

Nazilægen og schæferhundene

Weekendavisen den 7. august 2020

William Heinesen, den store færøske forfatter og maler, tænder en smøg for den unge tronfølger, prinsesse Margrethe. Desværre er fotografiet ikke dateret, men lad os antage, at det er fra 1959, da vor senere dronning som nittenårig, besøgte Færøerne for første gang. Tórshavns Kvindeforening forærede tronfølgeren en færøsk nationaldragt, som hun har båret ved alle sine senere besøg på øerne. Hvis denne datering passer, er William Heinesen 59 år på billedet, for han blev født i år 1900. Gad vide, hvad de passiarede om, digteren og dronningen in spe? Årene inden havde det gode forhold mellem Danmark og Færøerne været i dyb krise. Lægen Olaf Halvorsen havde været nazist under krigen, var blevet ekskluderet af Lægeforeningen og kunne ikke opnå ansættelse i Danmark. Men på hospitalet i Klaksvík ville man gerne have ham. Det forhindrede de danske-færøske myndigheder dog, hvilken den færøske selvstændighedsbevægelse opfattede som utidig indblanding i lokale forhold. Diplomati kunne ikke løse striden, og Danmark sendte 120 betjente med schæferhunde, to orlogskuttere og en fregat af sted. I Klaksvík holdt bevæbnede mænd vagt på havnen og spærrede indsejlingen med et gammelt skib fyldt med sprængstof. I Land og Folk skrev William Heinesen om politihundene: ”Dette moment ville man rimeligvis i Danmark eller den øvrige verden, hvor brugen af politihunde er almindelig, ikke have hæftet sig så meget ved. På Færøerne, hvor man i øvrigt ikke kender til den måde, hvorpå politi gør brug af afrettede schæferhunde, har det altid været betragtet som en uhørt råhed at anvende hunde som våben mod mennesker – kun en usling, hjemfalden til alles ringeagt, ville på Færøerne pudse sin hund på en modstander”. Gad vide om tronfølgeren og William Heinesen talte om Klaksvíkaffæren?

NB: William Heinesen bærer en orden eller medalje i jakkens revers. Men Holberg Medaljen modtog han først i 1960, så hvis fotoet virkelig er fra 1959, må det være en anden pris, men hvilken vides ikke.

Note tilføjet d. 21. august 2020:

Dronningen og digteren
I sidste uge bragte vi et billede af den færøske forfatter William Heinesen, der gav ild til en cigaret for en kvinde, vi antog var tronfølgeren prinsesse Margrethe. Men nej, det udaterede billede snød, for tronfølgeren var såmænd allerede dronning, da billedet blev taget. Det ved vi nu, takket være vor læser Djóni Dalsgarð, der kan oplyse, at billedet er taget i dansestuen i Norðens Hus, som først stod færdigt i 1983. Ih, du milde, hvor så vores dronning ung ud dengang! At det ikke er helt nemt at gennemskue, medgiver vor læser dog: ”William Heinesen fik Holbergmedaljen i 1960, Emil Aarestrupmedaljen i 1968 og Karen Blixen-medaljen i 1985. Hvorvidt dronningen har været involveret ved jeg ikke, men det hævdes, at William Heinesen var ombord på Dannebrog i Tórshavn for at takke for en medalje og at dronningen på det tidspunkt var 44 år (altså lidt uklare detaljer).” Djóni Dalsgarð bemærker videre: ”Det er tænkeligt, at William Heinesen brugte stok i 1980’erne, men næppe i 1959. I øvrigt tror jeg ikke, at dronningen og Heinesen mødtes særlig ofte. Han blev ikke specielt anerkendt på Færøerne før han var godt oppe i 80’erne. At han skulle have været en del af etablissementet, der mødte dronningen i 1959 er meget tvivlsomt.” Tak for præciseringen. Historien om Klaksvíkaffæren står til troende.