Weekendavisen den 6. september 2019

Bjergtaget. Klassisk australsk kultroman om en besjælet naturens hævn kan læses som en freudiansk fabel.

Joan Lindsay: Udflugt til Hanging Rock. Roman. På dansk ved Søren Feldtfos Thomsen. 240 sider, 300 kr.

Intet er mere uhyggeligt, end en flok florlette, uskyldsrene kostskolepiger, der døser i et drømmende, diset dagslys i en sært besjælet natur. Og få romaner udnytter uskyldighedens uheldsvangerhed meget bedre, end den australske nyklassiker Udflugt til Hanging Rock.

Joan Lindsay (1896-1984) udgav den gådefulde forsvindingsfortælling i 1967 – angiveligt skrevet i løbet af fjorten frenetiske dage – og med en intelligent og drilagtig lille note forrest i bogen, skabte hun grundlaget for den lækre mystik, der endnu i dag omgærder romanen:

”Mine læsere må selv afgøre, om Udflugt til Hanging Rock er en fiktiv eller sandfærdig fortælling. Eftersom den skæbnesvangre udflugt fandt sted i år 1900, og alle personer, som optræder i bogen, for længst er døde, gør det næppe den store forskel.” Læs resten »



Weekendavisen den 30. august 2019.

Roman. Der er langt fra Dolomitterne til Ringkøbingvej, men…

Sarah Skyt Persson: Sku’ det være en anden gang. Roman. 200 sider, 249, 95 kr. Lindhardt & Ringhof.

Hvad ved vi kjøbenhavnere egentlig om hedebyen Herning? Mine personlige stikord er: Brunkul, driftige fabrikanter, Carl-Henning Pedersen, Ingvar Cronhammer, Jyske Bank Boxen og FC Midtjylland. Ikke at forglemme oversætteren Karsten Sand Iversen, der har fordansket Ulysses og anden verdenslitteratur i et villakvarter i byen.

Nu kommer så bysbarnet og debutanten Sarah Skyt Perssons hjemstavnsroman, som folk i byen nok vil flokkes om. Sku’ det være en anden gang er nemlig en mildt charmesatirisk historie, som nok kan ringe en lille klokke her og der for de indforståede. Ikke at det er en klassisk nøgleroman (måske er det en nøgleroman, hvad ved vi?), men en konkret byroman er det i hvert fald, og de stedkendte vil med stolthed og nyfigent begær følge fortællingens lokale koordinater. Læs resten »



Weekendavisen den 30. august 2019.

N-ordet. Må en hvid professor citere en sort forfatter for engang at have brugt ordet ”nigger”?

Digteren og professor i litteratur ved New York-universitetet New School, Laurie Sheck, regnede ikke med at komme i problemer, da hun tilrettelagde et forløb for et hold afgangsstuderende i foråret. Men det litterære kursus i ‘radical questioning’ – om litteraturens evne til at stille spørgsmål ved tingene – skulle vise sig at blive en varm kartoffel på grund af den grasserende angst for sprogligt politisk ukorrekthed i den akademiske verden.

I forrige uge kunne magasinet Inside Higher Education fortælle, at Laurie Sheck i slutningen af juni var blevet indkaldt til et møde, hvor hun skulle forklare sig overfor universitetsledelsen, fordi der var blevet klaget over hendes forelæsning. Klagen drejede sig om hendes omtale af forfatteren og borgerretsaktivisten James Baldwin (1924-1987), der blev portrætteret i Netflix-dokumentaren I Am Not Your Negro af Raoul Peck (2016). Laurie Sheck havde sagt, at filmens titel var en justering af et berømt citat af James Baldwin: ”I Am Not Your Nigger”. Og så bad hun de studerende om at diskutere forskellen på de to ord, og hvorfor James Baldwin kunne tillade sig at bruge N-ordet, altså ‘nigger’, i sit essay ‘The Creative Process’ fra 1962, mens det er absolut no go for os andre. Læs resten »



Weekendavisen den 16. august 2019.

Familiehemmeligheder. ”Kan man ikke lide sin baggrund, har man lov til at lave den om.” Erling Jepsen fortsætter sine erindringer i romanform.

Erling Jepsen: Hjemmefra. Familiehemmeligheder 2. Roman. 256 sider, 299,95 kr. Gyldendal.

Da-dum-da-dej, da-dum-da-dej, sådan skriver Erling Jepsen derudad med causerende lethånd, når han husker tilbage på sine yngste ungdomsår. Med sin kommunefarvede klummeprosa portrætterer han kunstneren som ung hvalp, stærkt, nervøst og modigt opsat på at emancipere sig fra det skyld- og skamtyngede barndomshjem i Gram. Læs resten »



Weekendavisen den 9. august 2019.

Kommentar. Den reflekterede forberedelse til selvmord går igen i samtidslitteraturen.

Intet sikrer et stærkere forfattereftermæle, end selvmord: Yukio Mishima skar maven op i et rituelt seppuku. Stefan Zweig tog gift sammen med sin hustru. Ernest Hemingway blæste hovedet af med et jagtgevær. Virginia Woolf gik i floden med lommerne fulde af sten. Sylvia Plath stak hovedet i en gasovn. Tove Ditlevsen tog piller. David Foster Wallace hængte sig…

Selvmordet er for tiden aktuelt som litterært stof, men det har dybe rødder, der kan spores tilbage til antikken. Fra Homer over Dante og Shakespeare og fremad. I 1774 skabte Goethes Den unge Werthers lidelser en veritabel selvmordsepidemi blandt unge ulykkeligt forelskede mænd. Historikere mener, at 2.000 selvmord kan henføres til romanen, og for at dæmme op for bølgen, blev Den unge Werther ligefrem forbudt i Bayern, Sachsen, Østrig og Danmark-Norge. Goethe selv angav en advarsel på et genoptryk af bogen: “Vær en mand, følg ikke mig!” Senere dukker selvmordet op i klassikere af Gustave Flaubert, Virginia Woolf, Lev Tolstoi, Henrik Ibsen osv. Albert Camus kaldte i Sisyfosmyten sågar selvmordet for det eneste reelle filosofiske problem. Læs resten »



« Nyere indlægÆldre indlæg »