Iscene.dk den 11. januar 2019

https://iscene.dk/2019/01/11/et-guddommeligt-ordskaelv/



Weekendavisen den 11. januar 2019.

Essay. Niels Lyngsø har skrevet en introspektiv reportage om ti dages maratonmeditation i en svensk ødemark.

Niels Lyngsø: Ti dages stilhed – et essay om bevidsthed og meditation. 192 sider, 199,95 kr. Gyldendal.

I efteråret 2015 anmeldte jeg med betydelig begejstring Niels Lyngsøs roman Min ukendte bror, og præcis et år senere, i efteråret 2016, tog jeg tilsvarende tilfreds imod fortsættelsen, Himlen under jorden. Og så ventede jeg ellers forventningsfuld på afslutningen af den polyhistorkloge trilogi, der synes at handle om – cirka alt. Så kom efteråret 2017, og også efteråret 2018, men Niels Lyngsø lod ikke høre fra sig. Jeg tænkte, at han nok havde så travlt med at oversætte – det er ofte det, der giver smør på brødet for frie forfattere – at han ikke kunne prioritere romanskrivningen. Læs resten »



Weekendavisen den 11. januar 2019.

Selvmord. Er det en hån mod de efterladte, når et gammelt menneske afslutter sig eget liv?

Lotte Kirkeby: De nærmeste. Roman. 210 sider, 249,95 kr. Rosinante.

Jeg sidder og tænker: Hvad gør min mor, hvis min far dør? Går hun ind i enkestanden med livsmod? Vil hun efter tres års samliv kunne finde ud af at være én og ikke to? Eller vil hun, som sin sidste viljeshandling, tage piller og følge sin mand og livsledsager ind i dobbeltdøden? Den slags tanker er nye for mig, fremkaldt af Lotte Kirkebys notabelt tænksomme De nærmeste. Døden var ikke til at komme udenom i hendes gode debut, novellerne Jubilæum (2016), og eksistensromanen her handler ikke bare om døden, den uafvendelige og den tilvalgte, men også om alt det liv, der foregår, inden slutspillet begynder. Læs resten »



Iscene.dk den 7. januar 2018.

https://iscene.dk/2019/01/07/jeg-skal-fandme-fuckme-foede-trillinger/



Weekendavisen den 4. januar 2019.

Kommentar. Roland Barthes tog fejl. Forfatteren er ikke død. Men hun er upålidelig. Heldigvis.

I november fik jeg en mail fra Lindhardt & Ringhof, der spurgte om jeg ville skrive et lille bidrag til Karl Ove Knausgårds 50-års fødselsdag. Det kunne være en anekdote om forfatteren, skrev de, men det skulle ikke være en afhandling om autofiktion eller noget, som man skriver om på universitetet. Forlaget foreslog, at jeg kunne skrive om Knausgårds og min fælles interesse for fodbold.

Det vender jeg tilbage til. Men først noget om det universitære, som forlaget ikke ville have. Relationen mellem Forfatteren og Værket forbliver nemlig et interessant og aldrig færdigudforsket studieemne for akademikerne – og en evig pirrende udfordring for tidens journalistisk-detektiviske læsning af litteraturen. I Norge diskuterer de for tiden – og hele tiden – hvad Knausgård betyder for forholdet mellem virkelighed og litteratur og hvad han som skønlitterær forfatter gør ved læsningens etik, når han skriver på den notorisk upålidelige erindring. Læs resten »



« Nyere indlægÆldre indlæg »