Weekendavisen den 13. marts 2020.
https://www.weekendavisen.dk/2020-11/boeger/boernene-og-den-blaa-mand
Litterær dannelse begynder med højtlæsning. Se bare her, hvor en gruppe børnehavebørn er på hjemmebesøg hos maleren og forfatteren Egon Mathiesen engang i 1961. Man mærker den koncentrerede stemning i den kulturradikale stue med de arkitekttegnede møbler, hvor bøgerne bugner i høje reoler. De velklædte, velopdragne og velfriserede børnehavebørn er helt opslugt af den voksne mands højtlæsning. Ingen kunne som Egon Mathiesen forene kunst og pædagogik, ramme en rytme og fange en farve. Derfor er han også højt værdsat i Japan. Mest kendt og læst endnu i dag er hans klassikere, de tidstypiske humanistiske, mellemfolkelige tolerancemanifester Mis med de blå øjne, Fredrik med bilen og Aben Osvald. Her underholder forfattermaleren med en af sine mere apokryfe billedbøger, det uretfærdigt oversete mærkelige mesterværk, Blå mand (1956), en forrygende vrøvleremse om en blå mand, der stiger op af havet – og i øvrigt er det, man dengang kaldte neger.
NB. Teksten på det opslag, Egon Mathiesen viser, er: ”Blå mand går i land. Blå mand står på strand. Blå mand har en hund. Blå mand, mægtig mund.”
Weekendavisen den 6. marts 2020.
https://www.weekendavisen.dk/2020-10/boeger/det-elskelige-liv
Klodekrise. Peter Adolphsens berusende fantasier om universets geologiske egenrådighed fornyer og forstærker klimalitteraturen.
Peter Adolphsen: Små historier 3. 93 sider, 149,95 kr. Gyldendal.
I sidste uges forfatterinterview her i avisen forud for udgivelsen af Peter Adolphsens Små historier 3 kunne man læse, at forfatteren til sin fortrydelse fornemmer, at en lille grøn aktivist titter frem flere steder i teksterne. Grøn aktivisme og klimapolitisk bevidsthed er centrale temaer i disse års samtidslitteratur, så at der også findes en grøn aktivist i Peter Adolphsen, er i sig selv ikke så bemærkelsesværdigt. Men fortrydelsen er. Læs resten »
Weekendavisen den 6. marts 2020
https://www.weekendavisen.dk/2020-10/boeger/den-fattige-forfatter
Hvor bor en rigtig digter af den slags, der er for åndelig anlagt til det jordiske hverdagsliv og kun er skabt til at tænke store tanker og skrive smukke digte? Allerede i romantikken flyttede han ind på et iskoldt, vindhylende loftskammer, kunstnerisk kompromisløs og uden tanke for kulde, sult og savn. Ingen har skildret den fattige forfatter, der kun står til regnskab for evigheden og de poetiske idealer, med så tommetyk sarkasme som den tyske maler Carl Spitzweg (1808-1885).’Der arme Poet’ (1839) ligger der som en ynkelig, selvmedlidende skikkelse. Paraplyen skærmer nok for det utætte tag, men den gør også den aldrende digter med nathuen til en slags forvokset og forbitret Ole Lukøje. Hans utilfredse og udslukte blik er rettet lidenskabsløst mod håndens positur – men hvad laver denne digterhånd egentlig? Måske står den model til en positurbeskrivelse, som den fattige forfatter søger ord til? Måske tæller han stavelser til en verserytme? Måske knipser han en bussemand? Måske knuser han en lus?
NB: Kakkelovnen er blevet fodret med en stak papirer, og flere ligger klar, men der er ikke tændt op – endnu. Mon ikke det er digterens egne kasserede manuskripter?
Carl Spitzweg: Der arme Poet, 1839. Olie på lærred, 36,2 x 44,6 cm. Bayerische Staatsgemäldesammlungen München, Die Pinakotheken.
Weekendavisen den 28. februar 2020
https://www.weekendavisen.dk/2020-9/boeger/sort-kaffe
Den 2. marts for 200 år blev den hollandske forfatter Eduard Douwes Dekker født. Vi kender ham for den kolonimagtskritiske roman Max Havelaar (1860), som siden har lagt navn til både bæredygtig økokaffe og et fair trade-mærke. Som embedesmand med høj status af Assistent-Resident på Java i Hollandsk Ostindien, det nuværende Indonesien, fik Dekker for meget af både kolonimagtens og de lokale fyrsters korruption og magtmisbrug, så han skrev sin whistleblowerroman og satte karrieren over styr. Men romanen satte politiske spor og førte til reformer. Han bosatte sig i Tyskland og fortsatte sit aforismeforfatterskab med bitre tanker om mennesker og lutter kontroversielle synspunkter og antiborgerligt frisind om både ligestilling, børneopdragelse, religion og politik. Stik mod tidens skik og brug bestemte han, at hans lig skulle kremeres. I dag er Eduard Douwes Dekker, der døde i 1887, anerkendt som en betydningsfuld forfatter i den hollandske litteraturhistorie. Skål i kaffe for ham!
NB: Her er førsteudgaven af Max Havelaar. Dekkers skrev under pseudonymet Multatuli. På latin betyder det ‘Jeg har udholdt meget’. Koffij-veilingen betyder kaffeauktion og maatschappij betyder kompagni.
Weekendavisen den 28. februar 2020
Roman. Jacob Skyggebjergs nye roman er en provinsdepression om et østjysk lærerpars syndefald.
Jacob Skyggebjerg: Der går min klasselærer. Roman. 268 sider, 300 kr. Gladiator.
https://www.weekendavisen.dk/2020-9/boeger/nymfettetrivialitet
Måske, og desværre, er ujævnhed simpelthen Jacob Skyggebjergs litterære varemærke. Af forfatterskabets nu seks bøger (hvoraf jeg har læst de frem), vil jeg uden tøven udpege to stærkt læseværdige romaner, debuten Vor tids helt (2013) og Jalousi (2017), mens de øvrige enten kun har glimtvis kvalitet eller helt misser skiven.
Der går min klasselærer hører til i den sidste kategori. Hver gang romanen virker næstennødvendig, er den også en bleg reprise af noget, forfatteren har skrevet bedre om før, nemlig provinsens sociale elendighed under lugten af døde dyr henne fra kvægforbrændingsanstalten. Læs resten »
« Nyere indlæg — Ældre indlæg »
Klaus Rothstein er kritiker, kommentator og journalist ved Weekendavisen og forfatter til en række essaysamlinger og debatbøger om litteratur, kultur og politik. Kontakt.
FLUGTEN TIL EUROPA er en journalistisk reportage og en politisk kommentar om presset på de europæiske grænser og det humanitære dilemma, som opstår, når hundredtusindvis af mennesker bryder op i Mellemøsten og Afrika på grund af krige, forfølgelser og fattigdom. Vi kan ikke åbne grænserne for dem alle. Vi kan ikke leve med, at de drukner i vores hav eller vandrer på vores veje. Europa mellem afmagt og fornuft.
Med udgangspunkt i et ophold på den italienske ø Lampedusa, der ligger i Middelhavet midt mellem Afrika og Europa, skildrer Klaus Rothstein et af de mest påtrængende politiske problemer i og omkring vores verdensdel netop nu. I kølvandet på borgerkrige, etniske konflikter, politiske forfølgelser og udsigtsløs fattigdom søger flere og flere en fremtid i Europa. I tusindvis sejler flygtningene ud fra kysterne i Tyrkiet med kurs mod de græske ferieøer eller fra den sammenbrudte stat Libyen med Italien som mål.
Udkommer 29. oktober 2015.
"Et sted må vi have fulgt en rute til venstre i stedet for til højre, men det kan ikke have været et skarpt sving. En blød afvigelse har været nok. Begge veje må have virket lige farbare, lige betrådte, og så må vi have valgt den, som de færreste valgte. To veje skiltes i den grønne skov. Det havde gjort hele forskellen. Nu var vi her."
USA fra kyst til kyst på cykel, 1982. En rejse genskabt i erindringen. Et venskab, der var engang. Et essay om det, der var. Er udkommet.
Hvordan forholder de danske kunstnere sig til det faktum, at Danmark i 12 år har ført krig i Afghanistan? Hvad skriver forfatterne? Hvad malerne billedkunstnerne? Hvad sker der på filmlærredet og på teaterscenerne? 'Soldatens år. Afghanistan-krigen i dansk litteratur og kultur' er en undersøgende beskrivelse af en lang række danske kunstværker med krigen og soldaten i centrum. Er udkommet. Omslag: Mikkel Henssel.
ORD OG HANDLING er en essayistisk sporjagt i det litterære landskab, hvor store forventninger, bristede forhåbninger og gådefulde skæbner træder frem i hidtil ukendte breve, efterladte manuskripter, rørende dedikationer og oversete bøger.Noget bringer ny viden om kendte forfattere, der satte markante aftryk i litteraturen, andet kaster lys over nogle, der forsøgte uden at lykkes. Det begynder med en undren og ender med en opklaring.Er udkommet. Omslag: Lise Harlev.