Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 19. oktober 2007.

Underbukser. Krænkede følelser stod bag sidste uges bekymrende indgreb i den kommercielle ytringsfrihed.

Ja, for fanden da, JBS’ undertøjsreklame med den pornografiske sygeplejerske er sexistisk! Eller rettere sagt: den var sexistisk, for den måtte som bekendt lade livet på moralens og de krænkede følelsers alter. I det fordomsfri Danmark tager vi nemlig hensyn til hinanden, hvis bare vi er krænkede nok – og har samfundsposition til at være det.

Helt ærligt, mennesker. Siden hvornår er vi begyndt at storme reklamer, der seksualiserer og tingsliggør kvinder ud i det ekstreme? Det interessante – og beskæmmende – ved reaktionerne mod JBS-reklamen, var da heller ikke at folk blev forargede over dens udstilling af kvinder som sexobjekter. Nej, forargelsen handlede om, at sygeplejersker som faggruppe blev udstillet. Aha, vi skal altså nu tage hensyn til særlige faggruppers følelser? I så fald er der da nok at tage fat på for de hvidkitlede (som jeg beundrer så højt for deres veludførte og dårligt betalte arbejde), bl.a. skal de også have skovlen under en aktuel reklame for et eller andet bilmærke, der også i den grad spiller på enhver mands fantasi om lækre kvinder i stramme uniformer. Læs videre “Sex og sygeplejersker”

Anmeldelse i Weekendavisen den 19. oktober 2007.

Sverige + Island. Læs Jonas Hassen Khemiri og Hallgrímur Helgason!

Engangsmennesker

Undskyld jeg forstyrrer midt i spændingen. Jeg ved godt, at mænd der hader kvinder, piger der leger med ild og luftkasteller der sprænges har bemægtiget sig Deres opmærksomhed, men tillad mig alligevel at komme med et par gode bud på, hvad De skal læse, når Stieg Larsson har tagit slutt.

De skal læse svensk-tunesiske Jonas Hassen Khemiri og islandsk-islandske Hallgrímur Helgason, og det skal De fordi begge bøger er så smukke, så sande, så vanvittigt velskrevne og desuden opsigtsvækkende godt genskabt til det mest vidunderligt fantasi- og stemningsfulde dansk af Niels Lyngsø (Khemiri) og Kim Lembek (Helgason). Hatten af for dem. Læs videre “Jonas Hassen Khemiri: Montecore / Hallgrímur Helgason: Stormland”

Anmeldelse i Weekendavisen den 19. oktober 2007.

Forstadslitteratur. Morbid, morsom og meget, meget menneskelig debutroman af Mette Rosenkrantz Holst.

”Far er indlagt. Mere sovs?”

Alle mennesker har en historie, siger man, og det er jo sandt. De fleste historier forbliver bare usynlige og ufortalte, men hvis man kikker ind bag facaden, opdager man de utroligste ting. I mit nabolag – uhyre civiliseret kulturradikal arkitektur præget af borgerlig ordentlighed og stor friværdi – tager alt sig eksemplarisk ud, men 15 år på vejen har lært mig, at der gemmer sig de mest uventede dramaer bag selv de mest velholdte raftehegn.

Det kunne man skrive en hel roman om, men bare rolig, kære naboer, det har jeg ingen planer om. Til gengæld har vi en helt lille tendens i den nutidige litteratur, og hvis man vil føle sig truffet på sin himmelråbende almindelighed, skal man bare læse bøger som Simon Fruelund Borgerligt tusmørke fra 2006, den lille spidse roman om mennesker på Dantes Allé i en københavnsk forstad, eller to af de bøger, der allerede er udkommet i denne bogsæson, nemlig Allan Milter Jakobsens Mand i parcelhus og Torben Munksgaard Retrograd, som med anbefalelsesværdig satire og ironi fortæller om forstæderne og deres beboere. Læs videre “Mette Rosenkrantz Holst: Fællesarealer”

Kommentar i Weekendavisen den 13. september 2007.

Ensretning. Læserne skal stemme om Danske Banks Litteraturpris. Men uanset hvad, vinder Gyldendal.

Hvad i alverden er det, der sker med Danske Banks Litteraturpris?

Den pengestærke pris – der er intet mindre end 300.000 kroner til vinderen og 50.000 til hver af de to andre finalister – som tidligere hed BG Banks Litteraturpris, bliver delt ud på Bogmessen i Forum i næste måned efter en læserafstemning, og i sidste uge blev de tre titler, man kan stemme på, offentliggjort – og der var igen-igen tale om tre bøger fra Gyldendal. Sådan var det også i prisens første to år, indtil der sneg sig et par andre kandidater ind, én fra Rosinante, som er et gyldendalsk datterselskab og sågar fra et helt uafhængigt forlag, nemlig Borgen. Men hvert eneste år er prisen gået til en forfatter, der udkommer med en trane på ryggen. Læs videre “En trane på ryggen”

Kommentar i Weekendavisen den 5. oktober 2007.

Fodbold. Det er et åbent spørgsmål, om man efterhånden tør tage sine børn med på tribunerne til kampe mellem FC København og Brøndby. Vi vil have fredelige fans, ikke farlige fascister.

For to uger siden smadrede fans af FC København firs stolesæder på Brøndby Stadion. Samtidig fyrede de signalraketter ind over banen og opførte sig truende og aggressive overfor ganske almindelige og sagesløse mennesker på tribunerne. Det virker bizart, men disse fans support til virksomheden FCK står ikke tilbage for voldspsykopaternes kærlighed til Jagtvej 69.

Hærværk og slagsmål er efterhånden collateral damage ved de såkaldte højrisikofodboldkampe i Superligaen, hvor den glade, danske tilskuerkultur er blevet sat under hårdt pres fra en aggressiv type fans, der har adopteret en truende og voldelig adfærd fra internationale grupper af fascistiske ultras fra Italien og casuals fra den engelske arbejderklasse.

Jeg var på stadion, og jeg så mere på de unge ultrafans, end på kampen på banen. Jeg tænkte tilbage på samme kamp i fjor, hvor min søn blev ramt på låret af en mønt, der blev kastet ned mod vores siddepladser. Jeg tænkte på de fadølskrus, der regnede ned over os – øllet var drukket, men kruset fyldt op igen med pis. Og jeg tænkte på at fansenes på alle måder mindede om de livsfarlige gangstergrupper, der har gjort de italienske stadions til små krigszoner. Læs videre “Homo Fanaticus”