Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 16. november 2007.

Tre brødre. Norsk succestrilogi viser at vi er skrøbelige som glas og ubeskyttede som eremitkrebs.

Swarovskimennesker

Hvad Stieg Larsson er for svenskerne, er Anne B. Ragde for nordmændene – én som alle læser. Her i Danmark er det dog kun en lille skare, der har opdaget hende, men det skyldes nok at hun ikke skriver skamløst underholdende krimier. Til gengæld skriver hun mærkelige slægtsfortællinger, der bl.a. foregår i København, og i disse dage er hun i byen som sit forlags gæst på bogmessen i Forum.

Med en lang række bøger på sit cv – fra billedbøger til romaner – slog Anne B. Ragde (f. 1957) for alvor igennem med et kolossalt brag da første bind i en trilogi, Berlinerpoplerne, udkom i 2004. Ingen anden norsk bog har solgt så mange eksemplarer i udgivelsesåret, og da efterfølgeren Eremitkrebsene kom i 2005, var succes så total, at de to første bind blev omsat til både teater og tv, og her i efteråret har nationen samlet sig om de seks afsnit i tv-dramatiseringen. Læs videre “Anne B. Ragde: Eremitkrebsene”

Anmeldelse i Weekendavisen den 16. november 2007.

Norsk nyklassiker. Jon Fosse forplanter en enerverende uro fra sin fortæller til læseren.

Uro i kroppen

Jon Fosse har skrevet en roman, som Karsten Sand Iversen har oversat. Den hedder Bådehuset. Det er en historie om en mand, der møder sin gamle skolekammerat, som han ikke har set i ti år. Vennen har fået kone og børn. Manden prøver at skrive en uro ud af kroppen. Romanen er oversat fra norsk. Den hedder Bådehuset. Jon Fosse har skrevet romanen. Manden møder sin gamle kammerat. Karsten Sand Iversen har oversat. Den handler om en mand, der har uro i kroppen. Vennen har fået kone og børn. Han skriver. Han har uro i kroppen. Jon Fosse har skrevet om en mand der skriver og Karsten Sand Iversen har oversat. Fra norsk. Manden har uro i kroppen. Bådehuset. Læs videre “Jon Fosse: Bådehuset”

Den 9. november 2007.

Kommentar. Danskheden har fået alt hvad den kunne trække under VKO. Nu må det handle om demokratisk gennemskuelighed og forbedrede vilkår for opposition.

Åh, hvor har valgkampen været herligt renset for bragesnak om særlige nationale herlighedsværdier! Hvor har vi dog været befriende forskånet for al den snak om danskhed, hvis vi da lige ser bort fra Dansk Folkepartis lange reklamefremstød for sig selv som et Vogternes Råd for de danske værdier. Bortset fra de dumme modstandere, der har vandaliseret plakaterne med hagekors og hitleroverskæg, har folk flest vel bare set dem og trukket på skuldrene over trivialiteten. Nå ja, Dansk Folkeparti prøver jo altid at kuppe og monopolisere det danske. Vi står fast på danske værdier, står der i deres annoncer. Der burde stå: Vi slår plat på danske værdier. Læs videre “En ny værdipolitik”

Den 9. november 2007.

Kommentar. Anders Fogh Rasmussen har integreret løbeture i sin valgkamp. Det er der en god grund til.

Stem på Anders, han kan stå distancen. Stem på Anders, han holder helt i mål. Stem på Anders, han vinder spurten. Stem på Anders, han giver de andre baghjul.

Ja, det er nemt nok at finde på smarte slogans til statsministerens valgkampagne, hvor han hver eneste dag snupper sig en rask løbetur. Men man kunne også sige det på en anden måde: ”Stem på Anders, han er en stærk mand med gode evner for reproduktion”…

Så primitiv er politisk kommunikation nemlig også, og for hele Danmarks alfahan, statsminister Anders Fogh Rasmussen, handler valget ikke kun om velfærd og gavmilde gaver. Det handler også om at tale til underbevidstheden, ikke mindst kvindernes. Som påfuglehannen, der breder haleviften ud, skyder statsministeren brystkassen frem og spurter. Se mig! Læs videre “Påfuglens hale”

Kommentar i Weekendavisen den 2. november 2007.

Kommentar. Henrik Qvortrup bør fyres fra Jersild og Spin, men ikke på Naser Khaders opfordring.

Denne uges konflikt mellem Naser Khader og Henrik Qvortrup er vel noget af det mest uskønne, vi har oplevet i en dansk valgkamp, og den eneste der ikke har begået fejl, er vel TV2’s nyhedschef Michael Dyrby, der har besluttet at Qvortrup ikke kommer mere på skærmen i hans nyhedsudsendelser under denne valgkamp.

Ellers tårner fejlene sig op:

Henrik Qvortrup bringer en dramatisk nyhed i sit skandaleblad om at Naser Khader har brugt sorte håndværkere. Historien er baseret på én eneste kilde, der ikke tør stå frem og som i øvrigt har fået penge for historien. Hvor troværdigt er det? Kan man kalde det vederhæftig journalistik? Svaret er naturligvis et klokkeklart nej. Læs videre “Nul Alliance”