Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 29. februar 2008.

Essays. Frederik Dessau reflekterer videre over kunst, musik, politik og mennesker – og så kender han en klog kinamand.

Påbegyndt og færdig

Frederik Dessau er som altid lærd, intelligent og essayistisk velskrivende, men i sæsonens bog er tonen lidt anderledes, end i fjor. Her er ikke helt så meget politik, men dog – for skams skyld og for at ingen skal tro andet – stadig lidt velplaceret liberalismekritik af den slags, der løb med opmærksomheden i Efter min mening (2007) og en kulturradikal og socialistisk edsaflæggelse.

Men bortset fra det er Og så videre forbeholdt en afslappet, intelligent og temmelig tilfreds og vennesæl omgang med kunst, musik, politik og ganske almindelig livskunst. Og titlen – som måske nok kan lyde lidt henkastet – er faktisk valgt med betydningsfuld omhu. Læs videre “Frederik Dessau: Og så videre”

Anmeldelse i Amnesty, februar 2008.

I Mexico City er de riges rigdom grænseløs og de fattiges fattigdom bundløs. Og det er ikke kun penge og privilegier, der sætter skel mellem de sociale klasser. I Rodrigo Plás nye film adskiller en sikkerhedsmur de riges kæmpevillaer fra småfolk og slumfolk i megabyens menneskehav. Men da et par fattige trænger ind i La Zona, bliver det ikke kun et møde mellem overflod og underskud. Det bliver også en dødelig konfrontation med svære spørgsmål om retfærdighed, selvtægt, mord og moral.

En voldsom storm har fat i nattehimlen over Mexico City, og pludselig bliver et kæmpe reklamebillboard revet løs. Det farer gennem luften og lander op ad en mur, der adskiller byens fattigkvarterer fra det rige nabolag, der bare er kendt som Zonen, og mens stormen forstyrrer signalerne til kameraerne, der overvåger muren, lykkes det for tre unge fyre fra slummen at kravle op ad skiltet og hoppe ned på den fashionable og forbudte side. Læs videre “LIVET (OG DØDEN) I ZONEN”

Anmeldelse i Weekendavisen den 22. februar 2008.

Naturlig selektion. Den tjekkisk-amerikanske billedbogskunstner Peter Sís er næppe populær hos tilhængere af intelligent design i USA.

Den mentale mur

I internationale børne- og billedbogskredse er den hyppigt prisbelønnede Peter Sís kendt som en umådeligt dygtig illustrator, og hans ry bliver bekræftet – og udbygget – af de to seneste bøger, der handler om henholdsvis Charles Darwin og om opvæksten i 70’erne bag jerntæppet i kommunismens Tjekkoslovakiet.

Mens kunstneren har oplevet eksistensvilkårene som borger under kommunismen på egen krop, har han selvsagt måttet læse sig til sin viden om den store videnskabsmand og den naturlige selektion, og det betyder naturligvis, at den ene bog er fortalt, mens den anden blot er genfortalt, eller med andre ord: Mens historien om livet bag jerntæppet er fortalt og tegnet med stærke følelser og personligt nærvær, må historien om videnskabsmanden og livets udvikling, nøjes med at være tegnet med distanceret nysgerrighed og interesse. Læs videre “Peter Sís: Livets Træ / The Wall: Growing Up Behind the Iron Curtain”

Kommentar i Weekendavisen den 15. februar 2008.

Kultur. Søren Pind og Kristian Jensen er uenige om integration. Hvem af dem repræsenterer Venstres officielle synspunkt?

Mandag den 4. februar skrev Søren Pind et indlæg på sin blog, hvor han krævede assimilation af indvandrere i stedet for integration. Tirsdag den 5. februar offentliggjorde Politiken en kronik af skatteminister Kristian Jensen, som formulerede fem vigtige pejlemærker for det liberale samfunds udvikling – og de to unge Venstrefolks synspunkter om det samme emne viser sig forbløffende nok at være ganske uforenelige. Mens Søren Pind kræver kulturel ensretning, ønsker Kristian Jensen plads til kulturel forskellighed. Begge synspunkter er jo ganske valide, og selvom de er personligt uenige, kan kun den ene have ret på partiets vegne.

I en kronik i Jyllands-Posten i søndags uddyber Søren Pind sit opgør med multikulturalismen (samlet set et ekko af Søren Krarup gennem halvtreds år, bare ikke nær så suverænt og sort), og han lægger ud med en beklagelse over, at vi ”i angst for at erkende vores ejendomsret til det her land, afstår fra at fortælle, oplyse og blive bekendt med vores egen kultur”. Han henviser til en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, der viser, at vi danskere er glade for vores land og er modstandere af multikulturalisme – men samtidig føler en ligegyldighed overfor vores arv og kultur. Vi er, refererer Søren Pind, ligeglade med Kingo, Buxtehude, Rømer, Brorson, Ewald, Oehlenschläger, Rask og H. C. Ørsted, Kierkegaard, H.C. Andersen, Bohr, Krøyer, Carl Nielsen, Grundtvig og Ingemann. Til gengæld elsker vi velfærdsstaten – til den liberale ideologs store ærgrelse, for den er jo kun et ”kunstprodukt”! Læs videre “Danskernes land”

Kommentar i Weekendavisen den 15. februar 2008.

Trusler. Kurt Westergaard har et aktuelt skæbnefællesskab med Ayaan Hirsi Ali og Taslima Nasrin.

I mandags: Ritzau fortæller, at den somaliskfødte forfatter Ayaan Hirsi Ali vil være fransk statsborger. Hun mener ikke at hendes eksilhjemland Holland yder hende den nødvendige og tilstrækkelige beskyttelse, og hun frygter fortsat at ende sine dage som offer for en muslimsk morder. Siden regeringen i Haag nægtede at fortsætte med finansieringen af forfatterens beskyttelse i USA, har hun opholdt sig vrangvilligt i Holland, og i denne uge spurgte hun i et tv-program i al åbenhed Frankrig, om der er mulighed for at hun kan få fransk statsborgerskab og asyl.

Jorden blev gødet sidste år af en række franske intellektuelle, f.eks. sværvægtere som Pascal Bruckner, Alain Finkielkraut, André Glucksmann, Bernhard-Henri Lévy m.fl., der i slutningen af oktober 2007 netop opfordrede den franske regeringen til at tilbyde asyl og statsborgerskab til Ayaan Hirsi Ali. Man må formode at hendes ønske i denne uge om at blive franskmand først er blevet fremsat efter politiske og diplomatiske sonderinger, og den franske minister for menneskerettigheder, der håndterer sagen, Rama Yade, udtrykte da også en forsigtig imødekommenhed med en udtalelse om, at Frankrig gerne vil hjælpe ved at tage initiativ til oprettelsen af en EU-fond, der kan finansiere beskyttelse af forfulgte forfattere. Læs videre “Mod og modpres”