Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 14. marts 2008.

Demos og Kratos. Danmark har fået en flot og indholdsrig Demokratikanon – og for første gang giver hele kanontanken mening.

Sandheden – med lille s

Det har længe været trængselstid for ”de kulturradikale” (hvortil jeg nødvendigvis må henregne mig selv), og derfor er det godt at konstatere, at professor, dr. phil. Knud J.V. Jespersen og hans syv udvalgskolleger har fundet det helt relevant at give den kulturradikale bevægelse en plads blandt de 35 udviklingstræk, tendenser, filosofier, landevindinger, samfundssystemer, begivenheder, skrifter og personer, som udgør Danmarks nye officielle Demokratikanon.

Ja, det benævnes ikke engang som ”Det Moderne Gennembrud”, men som netop ”den kulturradikale bevægelse”, der ellers først fik sit navn længe efter at Georg Brandes havde slået en mukkert ind i samfundsdebatten med kravet om frie tanker, fri forskning, fri kritik (også af religionen!), ligestilling og social samvittighed. Den miskrediterede kulturradikalisme bliver mildest talt rehabiliteret ved at blive indlemmet i kanonen, selvom frisindsbevægelsen ikke bliver beskrevet uden kritisk perspektiv. I den korte tekst citeres Georg Brandes Grundlovstale fra 1884, hvor han siger, at han ikke er demokrat og ikke tror på flertalsafgørelsernes værdi. Dog mener han, at demokratiet er den mindst onde af de kendte statsformer, men han slår fast, at al fremskridt kommer fra de enkelte, ikke fra folkevælden. Og Udvalget noterer derfor, at Georg Brandes modernitetsforståelse gjorde diskussionen om forholdet mellem demokrati og individualisme vigtig, og at f.eks. Viggo Hørup var forbeholden overfor Georg Brandes på dette punkt. Kanonen er altså ikke en bog, hvor debatten ender, men hvor den begynder. Fremragende. Læs videre “Knud J.V. Jespersen m.fl.: Demokratikanon”

Kommentar i Weekendavisen den 14. marts 2008.

Fribyer. Forfulgte forfattere skal underskrive en troskabsed til Danmark. Hvorfor skal udenlandske forskere og fodboldspillere så ikke?

Er svenske Marcus Allbäck bekendt med de danske værdier? Er tjekkerne Zdenek Pospech og Libor Sionko? Hvad med brasilianske Ailton Almeida? Eller canadiske Atiba Hutchinson?

Jeg spørger, fordi jeg ærlig talt er lidt bekymret over alle de mennesker fra alverdens lande, der kommer hertil for at arbejde – respekterer de vores samfund, kender de vores værdier? Ok, nu er de nævnte udlændinge måske ikke de bedste eksempler, for de er alle kommet hertil for at arbejde indenfor rammerne af nogle regler, der gælder over hele verden, og i en branche der har sin helt egen kodeks for værdier og korrekthed. Læs videre “Mistillidserklæring”

Anmeldelse i Weekendavisen den 14. marts 2008.

Filosofisk krimi. Paul Smith forener satire og slapstick med spænding og skarp samfundskommentar.

Imammord

Vis mig en dansk krimi/thriller/spændingsroman fra disse år, der ikke på den ene eller anden måde handler om islamiske terrorister. Næ, den gren af litteraturen har det på samme måde som den politiske debat, hvor der som bekendt er gået koran og karikatur i den, og nu kommer Paul Smith så med en roman, der forsøger at forene spændingen med den politiske kommentar. Som litteratur betragtet er Mordet på imamen hverken vel- eller mislykket, men som satire sidder den lige i skabet. Læs videre “Paul Smith: Mordet på imamen”

Kommentar i Weekendavisen den 7. marts 2008.

Den indre fjende. Hvad sker der med demokratiet, når både tortur og censur synes at være på vej ind i varmen?

Kan tortur – bare en lille smule – retfærdiggøres, hvis det kan føre til oplysninger, der kan forhindre en terrorhandling, som vil skade eller dræbe mange mennesker? Nogen vil sige ja ud fra en menneskelig cost benefit analyse, andre vil svare nej under alle principielle omstændigheder.

Kan censur – bare en lille smule – retfærdiggøres, hvis det kan bilægge en potentiel konflikt, som vil skade eller dræbe mange mennesker? Også her vil nogen sige ja ud fra en menneskelig og ikke mindst økonomisk cost benefit analyse, andre vil svare nej under alle principielle omstændigheder. Læs videre “Alt er globalt – også ansvaret”

Kommentar i Weekendavisen den 7. marts 2008.

Ytr. Dansk PEN og Trykkefrihedsselskabet har ”historiske” forskelle, men fælles formål, ganske som Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.

I går holdt Dansk PEN generalforsamling og på søndag gør Trykkefrihedsselskabet (og her snupper vi lige et kort resume hvis nogen skulle være i tvivl: Dansk PEN er den gamle ytringsfrihedsorganisation for forfattere, journalister m.m. i Danmark, Trykkefrihedsselskabet er den nye, og sidstnævnte opstod i 2004 protest mod førstnævnte, da Dansk PEN – med undertegnede som formandsvikar – ikke kunne mønstre bestyrelsesflertal for at optage Lars Hedegaard som medlem, idet hans islamkritik kan siges at være i konflikt med det internationale charter for PEN-organisationen om ikke at sprede såkaldt hate speach om minoriteter), og de to organisationer kan sende hinanden kollegiale hilsner i forvisning om, at der er ytringsfrihedsproblemer nok til alle. Læs videre “Villys demokratiske dagsorden”