Nicholson Baker: Checkpoint

Anmeldelse i Weekendavisen den 29. oktober 2004

Checkpoint. Nicholson Bakers skandaleombruste roman handler egentlige ikke om et attentat på Georg W. Bush, men om en abort på et helt land.

Retfærdighedens voodoo-hammer

Da Nicholson Bakers forlag besluttede at rykke udgivelsen af Checkpoint frem til dagen før Republikanernes partikonvent i New York i august, viste de fin sans for pr. En roman, der handler om et planlagt attentat på præsident Bush, kunne ikke ønske sig noget bedre springbræt. Men marketingsfolkene bad næsten også om at medierne skulle udskrige forfatteren til litteraturens svar på filmens Michael Moore, hvilket ikke er ubetinget heldigt for Nicholson Baker og hans roman. Checkpoint er nemlig ikke et politisk manifest, men et intenst psykologisk portræt af en nation der er ved at gå op i limningen. Continue reading “Nicholson Baker: Checkpoint”

Prime Minister, would you like to dance?

Anmeldelse i Weekendavisen den 22. oktober 2004

Booker Prize. I en satirisk roman om konservatisme, penge og bøssesex i London i firserne, tager Alan Hollinghurst en svingom med Margaret Thatcher.

Alan Hollinghurst: The Line of Beauty. 501 sider. £ 10.99. Picador.

Det går ikke altid som præsten eller de andre smagsdommere prædiker. Eller som bookmakeren forventer. Og folket skal ikke nødvendigvis have ret, bare fordi det er folket. Men det kan Alan Hollinghurst være velsignet ligeglad med, for hen mod midnat tirsdag aften kunne han stikke en fed sponsorcheck på 50.000£ i lommen – og i øvrigt glæde sig til at se millionerne rulle ind på kontoen i den kommende tid, når hans roman The Line of Beauty bliver trykt i oplag på oplag på oplag og solgt til oversættelse på alle mulige sprog. Sådan går det nemlig nu til dags for vinderen af den prestigefyldte MAN Booker Prize i litteratur. Continue reading “Prime Minister, would you like to dance?”

Folket med grusharpen

Kommentar i Weekendavisen den 15. oktober 2004

De stuerene. Den svære prøvelse – at holde modstanderen ud – bestod Niels Krause-Kjær ikke.

Det borgerlige opgør med årtiers socialistisk, socialdemokratisk, kulturradikal vanetænkning har fejret store triumfer, men er ved at gå grassat. Det fik vi et bekymrende indblik i i lørdags, da Enhedslistens folketingskandidat Frank Aaen og journalisten og forfatteren Niels Krause-Kjær, der leder journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, krydsede klinger i en brevveksling i Politiken. Her stod det nemlig frysende klart, at de borgerlige debattører nu er blevet deres egne værste fjender. De begynder nemlig at ligne dem, de jager. Continue reading “Folket med grusharpen”

Julies nedstigning til luder

Weekendavisen den 8. oktober 2004

Ikke-liv. Identitetsløse mennesker på jagt efter identitet.

Jonny Halberg: En uskyldig tid. På dansk ved Janus Kramhøft. 334 sider, 298 kr. Tiderne Skifter.

Krisen kradser hos det unge, norske ægtepar. Jans karriere som skuespiller er gået i vasken. Julie arbejder som fængselsvogter, selvom hun kunne have drevet det til mere. Men værst af alt: deres søn på fem år er blevet dræbt i en trafikulykke. Kærligheden og loyaliteten opløses langsomt mellem dem, han kaster sig i barmen på konens veninde og i favnen på flaskerne. Hun isolerer sig med sin sorg og ønsket om hævn over bilisten, der dræbte barnet. Pludselig dukker Rein Skåde op i deres liv, en mystisk og imponerende person der gør krav på deres venskab. Inden længe er Julie forsvundet og Jan begiver sig ud i en hæsblæsende jagt på hende – som han måske har svigtet, men stadig elsker. Continue reading “Julies nedstigning til luder”

Julia Butschkow: Lunatia

Anmeldelse i Weekendavisen den 1. oktober 2004

Punktum. Julia Butschkows skrifteksperiment er en dystopisk roman med en lys slutning.

En falden engel

For fire år siden udgav den forhærdede krigskorrespondent og forfatter Jan Stage ”I herskerens spejl”, der var en lille genistreg i sin genre, hvad genren så end var, for romanen mindede sandt for dyden ikke om noget man kunne huske at have set før, ikke fordi den var en absurd politisk satire om ondskab og magtbrynde, men fordi bogens eneste sætning begyndte på side 7 (efter titelsider, kolofon osv.) og sluttede nøjagtig 201 side senere og dermed skulle læses i et, langt, punktumløst sug, hvilket inspirerede mig til at skrive en anmeldelse efter nøjagtig samme princip for derigennem at give læseren et lille bitte indtryk af, hvad det vil sige at læse en tekst der hele tiden driver øjnene videre og ikke tilbyder nogen som helst form for pause, Continue reading “Julia Butschkow: Lunatia”