Menneskerettighederne har det bedre end nogensinde før

Interview i Weekendavisen den 30. december 2008.

Interview. Den nye direktør for Institut for Menneskerettigheder, dr.jur. Jonas Christoffersen, mener at instituttet opdagede de politiske forandringer efter regeringsskiftet i 2001 for sent. Selv vil han tilføre debatten kedsommelig saglighed.

Den 39-årige lektor fra Københavns Universitet, dr. jur. Jonas Christoffersen bliver ofte citeret i medierne som ekspert i nationale og internationale menneskerettigheder, men fra nytår får han en ny platform at udtale sig fra, når han overtager direktørstolen i Institut for Menneskerettigheder. Læs videre “Menneskerettighederne har det bedre end nogensinde før”

Richard Flanagan: Den ukendte terrorist

Anmeldelse i Weekendavisen den 23. december 2008.

Terror. Richard Flanagan hudfletter frygtens Sydney – en by, der engang havde været et fællesskab, i et land, der engang havde været et samfund.

Sjælens fugleinfluenza

Er det politisk panik eller rettidig omhu, når regeringen vedtager nye antiterrorlove? Den aktuelle debat om de seneste udvisningsreglers sandsynlige grundlovsstridighed, bringer os steder hen, hvor vi for få år siden troede at vi aldrig ville kunne komme i en demokratisk retsstat. Men hvem har drevet os derhen – terroristerne, eller vores egen overdrevne frygt?

Det er spørgsmålet i tasmanske Richard Flanagans nye og grotesk aktuelle roman, hvor Australien er rystet af myndighedernes afsløring af et planlagt attentat mod Sydneys olympiske stadion. I virkelighedens verden får vi jævnligt nyheder om, at terrorceller er blevet optrevlet inden de fik mulighed for at slå til, og hver gang er man naturligvis taknemmelig for den skjulte beskyttelse, der sikrer vores tryghed. Men samtidig breder bekymringen sig, når politikerne igen og igen ønsker nye love, der begrænser retssikkerheden og øger kontrollen. For hvad er konsekvenserne ikke, hvis demokratiet bliver antidemokratisk? Læs videre “Richard Flanagan: Den ukendte terrorist”

Hvad nøler I efter?

Kommentar i Bogmarkedet, december 2008.

Kan en lille somalidreng eller palæstinenserpige identificere sig med en lyshåret dansk gut, der spiser morgenmad med økologisk rørsukker af en H.C. Andersen tallerken og drikker mælk af et elegant glas fra Rosendahl?

Jeg spørger fordi fotografen Janne Folden Von Domarus’ billedbog, Min verden – et barns hverdag, er blevet den ufrivillige genstand for en holdningsstrid mellem flere eksperter udi børnelæsning. Bogen er udgivet af Carlsen, der selv mener, at den fanger ”alt det velkendte med en dejlig sødme”. Det er der nu delte meninger om. Sagen er denne:

For et par uger siden skrev jeg en artikel i Weekendavisen om det store Bogstartsprojekt, som Styrelsen for Bibliotek og Medier står bag. Projektet går ud på at skabe gode, skolemodne læsere ved at bruge litteraturen for de allermindste som en slags social løftestang i belastede boligområder. Planen er at lokale bibliotekarer skal gå på hjemmebesøg og uddele gratis bøger til børn, der fylder 6 måneder (og 12, 18 og 36). Der er altså tale om en slags litterær pendantordning til de offentlige sundhedsplejersker. Læs videre “Hvad nøler I efter?”

Preben Harris: Det største politiske mord

Anmeldelse i Weekendavisen den 17.12. 2008.

Doktor Dampe. Preben Harris har skrevet en biografiske fortælling om den politiske undertrykkelse af en systemkritiker i et Danmark uden ytringsfrihed.

En demokrat i lænker

Betænk det vel, at demokratiet først kom til vore breddegrader i 1849, altså lige om lidt for 160 år siden. Indtil da var munden bundet og kongen ukrænkelig, og enhver der forsøgte sig med fri tale, risikerede at smage politistatens konsekvens: censur, forfølgelse, indespærring. En af dem, der betalte den største pris, var Dr. Jacob Jacobsen Dampe (1790-1867), en politisk-demokratisk fritænker og fritaler, som det ytringsfrihedselskende land står i dyb gæld til.

Doktor Dampe måtte døje 27 års fængsel, fordi han udfordrede enevælden og krævede demokratiet indført. Hans skæbne er sådan set velkendt nok, men ikke overbelyst, selvom han var så frygtløs en demokratisk pioner, at der burde være gader, torve og priser opkaldt efter ham. Men har han bare den mindste mindeplade på en husfacade i København? Næh. Læs videre “Preben Harris: Det største politiske mord”