Af Klaus Rothstein

Interview m.m. i Amnesty Internationals magasin, 01 februar 2009.

Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden er nu blevet til en dramadokumentarisk film, som med instruktøren ord er en tragedie fra start til slut. Vi har talt med Anders Riis-Hansen, der i et miks af interviews, rekonstruktion og gamle originalklip, søger at finde ud af, hvad der skete dengang, Danmark mistede sin uskyld til en gruppe venstreorienterede unge: ”Vi går til demonstrationer, vi maler måske på en mur, en dag kaster vi en sten, og pludselig deltager vi i våbentræning… Hvordan sker skredet?”

Anders Riis-Hansen havde gennem mange år arbejdet med journalistik og dokumentarisme, bl.a. som medtilrettelægger af serien om Drengene fra Vollsmose, der fulgte en gruppe indvandrerdrenge på deres skole i Odense-forstaden. I 2004 begyndte han som dokumentarredaktør i Danmarks Radio, men for ikke at komme for langt væk fra arbejdet i marken, havde han bedt om en åremålsansættelse, og da han så småt kunne skimte kontraktens udløb, mødte han forfatteren og journalisten Peter Øvig Knudsen, der havde en god idé. Læs videre “Hvornår bliver idealisme til fanatisme?”

Kmmentar i Bogmarkedet 04, den 23. februar 2009.

Så fik vi den igen, den klassiske nyhed om folkebibliotekernes indkøbspolitik, indkøbskonti og kulturpolitiske forpligtelser. Nye tal viser nemlig, at det står skralt til med bogkøbet, fordi bibliotekerne er presset på pungen – ja, faktisk er bogudgifterne de seneste ni år faldet med 39 %, hvilket i kroner og ører svarer til fra 373 millioner kroner til 229 millioner kroner. Læs videre “Mord og mandeduft!”

Anmeldelse i Weekendavisen den 20. februar 2009.

Loke. Klas Östergren deltager i et internationalt forlagsprojekt for mytefortolkning. Det handler dels om at respektere det uafvendelige, dels om at trodse overmagten.

En død mands nys

Dette må være et af de særeste litterære sammentræf, jeg nogensinde er stødt på: I den svenske forfatter Klas Östergrens Orkanfesten forsøger en far at opklare, hvad der skete da hans tyveårige søn blev slået ihjel. Det viser sig, at sønnen nøs under fest, hvor han ikke burde have nyset (mere om det senere) – og historien om den døde mands nys er oversat fra svensk af Pia Juul, der i 1993 udsendte sin tredje digtsamling, der hed… En død mands nys. Underligt, ikke sandt?

Klas Östergrens nye roman er et bidrag til det internationale forlagssamarbejde, som Tiderne Skifter er en del af, hvor en række forfattere fra mange lange inviteres til at skrive en roman over en myte. Den svenske forfatter har valgt at skrive ud fra den nordiske mytologi og fortællingen om Loke, og det er der kommet en sær, svær og sjælden slags roman ud af, som altså er fordansket af Pia Juul, der har ydet en samvittighedsfuld og stort set lydefri indsats, hvor kun få svecismer (eller hedder det svedismer?) skurrer i ørerne, f.eks. burde mærkværdig have været bemærkelsesværdig, almenheden burde have været offentligheden, hore burde have været luder og hændelsesforløb burde have været begivenhed, for ikke at tale om liksom, som svenskerne ligesom godt kan strø ud over hver og hver anden sætning, men som ligesom ikke giver megen mening, når det på dansk bliver ligesom brugt, genbrugt og misbrugt, hvor det bare kunne have været udeladt. Læs videre “Klas Östergren: Orkanfesten”

Anmeldelse i Weekendavisen den 20. februar 2009.

Asyl. Overanstrengt og overopbyggelig ungdomsroman om en drengs flygtningeskæbne.

”Jeg skal kæmpe for mors ideer”

Jeg har et stort, stort problem med denne ungdomsroman. På den ene side kan jeg godt lide dens humanistiske kritik af det engelske asylsystem, på den anden side kan jeg ikke holde dens selvretfærdige og floskuløse tone ud. Lad mig vise, hvad jeg mener:

Ægteparret Fitzgerald er værtsfamilie for Alem, en asylsøgerdreng, der er halvt etiopier, halvt eritrerianer, og på flugt fra krigen mellem de to lande. På et tidspunkt siger Mrs. Fitzgerald: ”Min mand og jeg er irere. Vi er ikke født her, ved du. Jeg kom hertil da jeg var ni. Min mor og far sultede. Dette land har hjulpet os, dette land har meget at tilbyde. Men nogen gange vælger aviserne og politikerne at hakke på folk for at demonstrere deres magt og få os til at glemme de rigtige problemer. Send irerne hjem, brems de tilrejsende, stop bøsserne, skyd skylden på sygeplejerskerne og lærerne. Det sker hele tiden. Nu er parolen ’Ud med flygtningene.” Læs videre “Benjamin Zephaniah: På flugt.”