Forfatteren som firma

Mæcener. Hvad betyder det for forfatterrollen at skrive kommercielt ved siden af kunsten? Hvad vil det sige at være husforfatter i det private erhvervsliv? Det hele er et spørgsmål om integritet.

Hvis man lever for at skrive, men ikke kan leve af at skrive – hvad så? Hvem betaler forfatteren for at forfatte, når nu forlag, biblioteker og boghandlere kun smider lidt klatskillinger af sig, med mindre man da lander med et tungt drøn på bogmarkedet. Jeg mener, der er ikke så mange Jonas Collin’er tilbage i Danmark (men ok, der er vel heller ikke så mange H. C. Andersen’er).

Morten Ramsland, Christian Jungersen og Jette A. Kaarsbøl er nogle af de overraskende kommercielle gennembrud fra de seneste sæsoner, men bag bestsellerforfatterne ser man en kølvandsstribe af indtægtsløse kolleger, der kæmper for at holde snuden oven vande. Nogen hutler sig igennem med, måske med tilfældige legater, men i de kommende år vil vi se flere og flere forfattere i helt andre skrivefunktioner. En lang række virksomheder vil nemlig hoppe med på modebølgen og ansætte forfattere og andre kunstnere til at fortælle historier om arbejdspladsens værdier og mennesker. Continue reading “Forfatteren som firma”

Det tavse centrum

Kommentar i Weekendavisen den 19. august 2005

Tænketanke. Handler den borgerlige ”litteraturkamp” mere om pluralisme end om revanchisme? Og hvorfor er Socialdemokraternes modtræk til CEPOS et trickfoto af et træ?

Kristeligt Dagblad havde for et par uger siden en ganske pudsig tophistorie: BORGERLIGE HAR SAT SIG PÅ DEBATTEN hed det hen over syv spalter, og artiklen beskrev en groggy venstrefløj, der er blevet udmanøvreret af højreorienterede meningsdannere, som nyder godt af regeringsskiftet og den efterfølgende værdikamp. Continue reading “Det tavse centrum”

I folkets tjeneste

Kommentar i Weekendavisen den 1. juli 2005

Slip forskerne løs. Public service forskningen er nødt til at vurdere DR’s idégrundlag. Er det til skade for højredrejningen?

For et par måneder siden udgav jeg ”Tid til forundring. En debatbog om den borgerlige kulturkamp”, og jeg fik de klø, jeg fortjente (og flere til, hvis nogen vil høre min mening) af anmelderne. Men først og fremmest fik jeg masser af opmærksomhed, tv-debat, interviews i aviser og blade, invitationer til paneldiskussioner og foredrag – og ikke mindst det ene indslag efter det andet på P1, jeg tror at det efterhånden ligner fem timer plus genudsendelser. Continue reading “I folkets tjeneste”

Erlend Loe: Doppler

En folkefjende. Erlend Loe har skrevet en ubetaleligt morsom kritik af vores civilisation, samtid og selvretfærdighed.

Mand af en mislykket tid

Det her er en fantastisk roman. Fan-tas-tisk. Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal slutte for at yde den retfærdighed, men lad mig forsøge med et referat af den vildt underlige og meget inspirerende handling: Andreas Doppler er en ganske almindelige lønarbejder og familiefar fra Oslo. En dag vælter han på en cykeltur i skoven, og mens han ligger og kommer til hægterne, indser han sit livs tomhed og meningsløshed. Noget siger ham, at han skal frigøre sig fra job, familie m.m. og bosætte sig som eneboer i skoven. En dag pakker han lidt grej og efterlader en seddel på køkkenbordet: ”Er gået en tur i skoven og ved ikke hvor længe jeg er væk, men I skal ikke vente med aftensmaden…” Continue reading “Erlend Loe: Doppler”

Thomas Rosenboom: Tåspidssko

Trekantsdrama. Hvad stiller en fyrreårig mand der aldrig har kysset op med et jomfrueligt dansegulv?

Tangojalousi

Jeg har bemærket at det er trendy at danse. Selv fornuftige folk har på det seneste fulgt fascineret med i en fjernsynsføljeton hvor kendte folk har dystet på latin, rumba og hvad det ellers hedder. Jeg forstår det ikke, men der er absolut heller ikke meget balløve over mig, spørg bare min stakkels kone. Men her kommer så en omgang dans på bog, og straks føler jeg mig bedre hjemme. Det er faktisk lige før omslagets netstrømpebeklædte dameben og bagsidetekstens ord om en ”dramatisk menage à trois” gør mig mere end almindelig forventningsfuld. Måske er denne smalle hollandske roman mere end en omgang træskovals? Continue reading “Thomas Rosenboom: Tåspidssko”