Weekendavisen den 12. juli 2019.

Kommentar. Litteraturens sande skønhed ligger i det faktum, at pennen er svagere end sværdet.

”Stop, stop, stop!”, råbte Mickey Mouse til sin nevø Mik, der løb gennem stuerne og slog sin bror Mak i hovedet med en stok. ”Husk at pennen er stærkere end sværdet,” formanende han. Mik lyttede opmærksomt og takkede for det gode onkelråd – hvorefter han oversprøjtede sin bror med fyldepen og blækhus.

Jeg tænker af og til på denne fine stribe, skrevet og tegnet i 1948, hvor verden endnu slikkede sårene efter 2. Verdenskrig. Dybest set viser joken, hvor svært det kan være at overbevise kamphaner om, at afvæbning og pacifisme er vejen frem. Sværdet repræsenterer nyttesløs, ubegavet vold. Pennen er konfliktløsning, intellektuel argumentation og civiliseret humanisme.

I sidste uge måtte jeg lige genlæse striben, fordi den var det perfekte apropos til den litterære debat om den amerikanske nationaldag, 4th of July og migrationskonflikten ved den sydlige grænse. Nationaldagen udmærkede sig i år ved at præsident Trump havde bestilt en militærparade i Washington, selvom bystyret havde sagt ”Thanks, but no tanks”. Det gav visse mindelser om Komplottet mod Amerika, Philip Roths gysende geniale kontrafaktiske dystopiroman, hvor en republikansk præsident med stærke antidemokratiske instinkter opruster i krigsopvigling mod jøderne. Læs resten »



Weekendavisen den 21. juni 2019.

Faktafejl. Den amerikanske forfatter Naomi Wolfs nye bog er blevet trukket tilbage før udgivelsen i USA efter afslørende radiointerview.

Det begyndte ellers så fint, da den amerikanske feminist og forfatter Naomi Wolf den 23. maj var gæst i ‘Free Thinking’, BBC’s kloge og kultiverede radioprogram. Men efter ti minutter tog samtalen en overraskende drejning.

Programværten Matthew Sweet indledte med en række høflige og nysgerrige spørgsmål om Naomi Wolfs nye bog, Outrages: Sex, Censorship and the Criminalization of Love. Det er en undersøgelse af den britiske lovgivning, der i sidste halvdel af det 19. århundrede fik en række nye muligheder til bekæmpelse af homoseksualitet. Læs resten »



Weekendavisen den 7. juni 2019.

Kommentar. Mener Mario Vargas Llosa stadig, at anti-immigrations-politikken er dømt til fiasko?

Når Carsten Jensen senere på måneden skal interviewe den peruanske Nobelpris-modtager fra 2010, Mario Vargas Llosa, på International Forfatterscene i Den Sorte Diamant i København, bør han tage Jyllands-Postens kultursektion fra den 8. oktober 1996 med ind på scenen.

Hvis han slår op på side 8, finder han en tekst af Mario Vargas Llosa, ‘Indvandrerne’ (oprindelig fra den spanske avis El Pais). Den handler blandt andet om et peruansk ægtepar, der arbejdede som hushjælpere hos en spansk familie i La Mancha. De havde fået afslag på indrejsetilladelse, men havde så på et kontor i Lima købt sig til et (forfalsket) visum til Italien for 1000 dollars, og fra Genoa var de blevet smuglet over Middelhavet til Frankrig, hvor de for yderligere 2000 dollars var blevet ført over Pyrenæerne ad gamle gedestier.

At ægteparrets indrejse til Europa var ulovlig, er Vargas Llosa ikke i tvivl om. Men de udøvede, skriver han, en ”naturlig og moralsk ret, som ingen juridisk norm eller regelsæt skulle forsøge at kvæle”. Og videre: ”Anti-immigrations-politikken er dømt til fiasko, fordi den aldrig vil kunne standse indvandringen, men på den anden side har politikken den perverse effekt at underminere de demokratiske institutioner i de lande, som griber til den, samt at give fremmedhadet og racismen en slags legitimitet og åbne portene for autoritarismen.” Læs resten »



Atlas, den 25 maj 1019.

http://atlasmag.dk/kultur/b%C3%B8ger/din-sorte-broder



Weekendavisen den 26. april 2019.

Kommentar. Klimaet er endnu ikke blevet en samlingssag for forfattere, filosoffer og intellektuelle på tværs af Europas lande.

Når gode mennesker står sammen imod en ydre trussel, tyer de til fakler og fællessang. Oftest griber de til Nordahl Griegs antifascistiske klassiker ‘Til Ungdommen’ (som altså ikke hedder ‘Kringsatt av fiender’), der er knæsat som alle humanistiske demonstranters samlingsvise.

Nordahl Grieg skrev det berømte digt i 1936 under indtryk af den nyligt udbrudte borgerkrig i Spanien. I dag er sangen et værn mod ufredens ånd, et bål på fædrenes gravhøje imod alt det, der skræmmer os. Læs resten »



Ældre indlæg »