Kommentar i Weekendavisen den 5. marts 2010.

Kommentar. Vil Socialdemokraterne mon forbyde Marina Cecilie Ronés nye roman?

Det er forbudt at producere og publicere porno med børn i Danmark – og der er vel almindelig enighed om, at denne begrænsning i ytringsfriheden er nødvendig for at beskytte børn for at blive misbrugt til svineriet. Men hvad med den såkaldt animerede børneporno, altså de fiktive billeder der er fremstillet på computer uden at virkelige børn er involveret?

Som det eneste skandinaviske land tillader Danmark denne form for billedpornografi, fordi der ikke er nogen virkelige ofre, mens de andre lande forbyder den udfra den antagelse, at fiktiv børneporno er med til at retfærdiggøre sex med børn og give pædofile en forestilling om, at deres seksualitet er legitim. Animeret børneporno kan altså føre reel børneporno og sexkrænkelser med sig, og derfor har Socialdemokraterne med opbakning fra Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti netop fremlagt et beslutningsforslag i folketinget om forbud. Læs resten »

Kommentar i Weekendavisen den 26. februar 2010.

Pind. Kan de humanitære organisationer få Søren Pind til at tænke på fattigdom?

Den danske regerings værdikamp flytter udenlands. Hverken kulturministeriet, justitsministeriet eller undervisningsministeriet er længere bemandet med politiske chefer, der siger ”danskhed” og ”danske værdier” i hver og hver anden sætning, og derfor sporer man en ængstelse hos Dansk Folkeparti, der efterlyser værdikamp som i regeringens første år. Den kommer næppe.

Til gengæld kommer der international værdikamp for alle pengene, når udviklingsminister Søren Pind rejser ud som de korrupte regimers værste demokratiske mareridt. Han vil som bekendt være intet mindre end Frihedsminister. Eller som han skrev på sin Facebook-side med finsans for soundbites på tryk: ”Diktaturstater, you better beware!” Læs resten »

www.fridebat.nu, februar 2010.

Det er så djævelsk nemt at gå ind for ytringsfrihed, når man er enig i det, der bliver ytret. Kunsten er at gå ind for frihed til de ytringer, som man er allermest uenig med, allermest afstødt af og allermest bekymret for. Som det hedder i den gammelkendte læresætning (en kliche, men en god kliche), som tilskrives Voltaire: ”Mine herrer, jeg er uenig i det, De siger, men jeg vil kæmpe til min død for Deres ret til at sige det.” Læs resten »