Weekendavisen den 10. oktober 2019.

Censur. Forfatteren Rachel Kushner anklager de amerikanske fængsler for at modarbejde forfattere, der vil researche til deres romaner.

I USA kan ledelserne på de enkelte fængsler uden videre afgøre, om en bestemt bog skal udelukkes fra fængselsbibliotekets hylder. I Ohio har et fængsel forbudt en anatomibog, fordi der var nøgenbilleder i den. Et andet fængsel i samme stat afviste en bog om Holocaust, fordi den viste billeder af nøgne kz-fanger.

Der findes ingen officiel oversigt over hvor mange bøger – og hvilke – der får det sorte stempel, men en rapport fra ytringsfrihedsorganisationen PEN America, der udkom i forrige uge, anslår, at ca. 20.000 bogtitler er forbudt på fængselsbiblioteker i Florida, mens tallene er 10.000 i Texas og 7.000 i Kansas.

”Restriktionerne i adgangen til litteratur i vores fængsler, er det største bogforbud i hele USA,” sagde rapportens forfatter, James Tager, vicedirektør i PEN Americas afdeling for policy og research om ytringsfrihed. Han vurderer, at 2.2. millioner mennesker sidder indespærret i amerikanske fængsler. Læs resten »



Weekendavisen den 27. september 2019.

Prispres. Først fik Kamila Shamsie en stor litterær pris. Så blev den taget fra hende igen. Årets Nelly Sachs Pris er ramt af en politisk skandale.

Da priskomiteen bag den prestigefyldte tyske litteraturpris Der Nelly-Sachs-Preis den 6. september offentliggjorde, at den pakistansk-britiske forfatter Kamila Shamsie var blevet valgt som prismodtager 2019, havde jurymedlemmerne ikke forventet at få problemer. Tværtimod.

At den 46-årige bestsellerforfatter fik prisen i Nelly Sachs navn, gav rigtig god mening. Nelly Sachs, der i 1966 modtog Nobelprisen for sin poesi, var jøde. Kamila Shamsie er muslim. Og prisen, som hvert andet år uddeles af byen Dortmund, gives til en forfatter, der gennem sin litteratur styrker bånd mellem kulturer, bygger bro mellem samfund og skaber gensidig respekt, tolerance og forsoning. Smukkere kunne det ikke være, for hvis der er noget muslimer og jøder godt kan trænge til, er det netop en dosis gensidig respekt, tolerance og forsoning. Hvis litteraturen kunne give en hånd med brobygningen, var alt vel perfekt. Men hvor længe var Adam i Paradis? Læs resten »



Weekendavisen den 13. september 2019.

Kommentar. Mens Jonathan Franzen siger at kampen mod klimaforandringerne er nyttesløs bliver Kaspar Colling Nielsen taleskriver for Dan Jørgensen.

Sikke en forsidebasker, Politiken udkom med i onsdags. Dagens vigtigste nyhed over fire flotte spalter lød sådan her: »Kaspar Colling skal skrive klimaministerens taler.«

Hvis man er fast læser af Politiken, ved man måske nok, hvem Kaspar Colling Nielsen er, periodevis har han fyldt den ene sektionsbagside efter den anden med noveller. Hvis man følger samtidslitteraturens gang, kender man ham også, for hans tre veltænkte bøger – Mount København, Den danske borgerkrig 2018-24 og Det europæiske forår – har tiltrukket sig pænt med opmærksomhed. På det seneste er Kaspar Colling Nielsen sågar blevet kaldt den danske litteraturs svar på Michel Houellebecq, vistnok udpeget af den franske forfatter i egen person. Læs resten »



Weekendavisen den 30. august 2019.

N-ordet. Må en hvid professor citere en sort forfatter for engang at have brugt ordet ”nigger”?

Digteren og professor i litteratur ved New York-universitetet New School, Laurie Sheck, regnede ikke med at komme i problemer, da hun tilrettelagde et forløb for et hold afgangsstuderende i foråret. Men det litterære kursus i ‘radical questioning’ – om litteraturens evne til at stille spørgsmål ved tingene – skulle vise sig at blive en varm kartoffel på grund af den grasserende angst for sprogligt politisk ukorrekthed i den akademiske verden.

I forrige uge kunne magasinet Inside Higher Education fortælle, at Laurie Sheck i slutningen af juni var blevet indkaldt til et møde, hvor hun skulle forklare sig overfor universitetsledelsen, fordi der var blevet klaget over hendes forelæsning. Klagen drejede sig om hendes omtale af forfatteren og borgerretsaktivisten James Baldwin (1924-1987), der blev portrætteret i Netflix-dokumentaren I Am Not Your Negro af Raoul Peck (2016). Laurie Sheck havde sagt, at filmens titel var en justering af et berømt citat af James Baldwin: ”I Am Not Your Nigger”. Og så bad hun de studerende om at diskutere forskellen på de to ord, og hvorfor James Baldwin kunne tillade sig at bruge N-ordet, altså ‘nigger’, i sit essay ‘The Creative Process’ fra 1962, mens det er absolut no go for os andre. Læs resten »



Weekendavisen den 9. august 2019.

Kommentar. Den reflekterede forberedelse til selvmord går igen i samtidslitteraturen.

Intet sikrer et stærkere forfattereftermæle, end selvmord: Yukio Mishima skar maven op i et rituelt seppuku. Stefan Zweig tog gift sammen med sin hustru. Ernest Hemingway blæste hovedet af med et jagtgevær. Virginia Woolf gik i floden med lommerne fulde af sten. Sylvia Plath stak hovedet i en gasovn. Tove Ditlevsen tog piller. David Foster Wallace hængte sig…

Selvmordet er for tiden aktuelt som litterært stof, men det har dybe rødder, der kan spores tilbage til antikken. Fra Homer over Dante og Shakespeare og fremad. I 1774 skabte Goethes Den unge Werthers lidelser en veritabel selvmordsepidemi blandt unge ulykkeligt forelskede mænd. Historikere mener, at 2.000 selvmord kan henføres til romanen, og for at dæmme op for bølgen, blev Den unge Werther ligefrem forbudt i Bayern, Sachsen, Østrig og Danmark-Norge. Goethe selv angav en advarsel på et genoptryk af bogen: “Vær en mand, følg ikke mig!” Senere dukker selvmordet op i klassikere af Gustave Flaubert, Virginia Woolf, Lev Tolstoi, Henrik Ibsen osv. Albert Camus kaldte i Sisyfosmyten sågar selvmordet for det eneste reelle filosofiske problem. Læs resten »



Ældre indlæg »