Weekendavisen den 27. december 2019.

Den litterære debat 2019. Litteraturen er den perfekte slagmark, når nationerne diskuterer sig selv.

https://www.weekendavisen.dk/2019-52/boeger/statsracisme-fascisme-skraekvaelde

”Kys mig røven!” brølede Dag Solstad til nogle lige lovligt nidkære kritikere, der mente at han stavede og satte kommaer som en brækket arm, og dermed vil den norske romans nestor nok blive husket for litteraturdebattens bedste oneliner i 2019. I hvert fald i Norge.

Det litteraturår, der nu lukker og slukker (og sukker) havde – helt efter planen – et herligt udbud af skænderier og skærmydsler. Ævl og kævl ilter jo i sig selv luften i det litterære miljø, men det meste af døgnets strid bliver på længere sigt nok kun husket af de implicerede. Fnidder og fjendskaber går i Glemmebogen. Den er tyk. Læs resten »



Weekendavisen den 20. december 2019.

Kommentar. De velhavende og velgørende fonde bør købe det historiske palæ, som Københavns Bymuseum har forladt, og etablere…

https://www.weekendavisen.dk/2019-51/boeger/koebenhavns-litteraturhus-vesterbrogade-59

Norske forfattere og forlagsfolk har ofte en fuldkommen ubegrundet lillebrorfølelse overfor os her i Danmark. Jeg tror at det skyldes noget så simpelt som vores geografiske placering på det europæiske kontinent. Ganske vist er vi kun en undselig polyp, men vi er fastlandforbundne, og København har altid været porten mod syd.

Hver gang jeg møder norske kulturfolk, der ser op til København – Køben, som de ofte siger – takker jeg høfligt og beder dem om at gøre op med deres ubegrundede underlegenhed. Norge har, siger jeg, for det første en helt fantastisk samtidslitteratur, som andre lande halser efter. Dernæst har Norge mange flere litteraturfestivaler, en meget bedre indkøbsordning af litteratur til bibliotekerne og en tidsskriftstøtteordning, som gør at man kan købe magasiner om kunst, kultur, filosofi og litteratur i enhver kiosk og boghandel (det kan man mildest talt ikke i Danmark, for i Danmark udkommer tidsskrifter kun som trodshandlinger i kulturlivets marginalzoner). Læs resten »



Weekendavisen den 6. december 2019.

Kommentar. Nobelprisen til Peter Handke og Olga Tokarczuk er en anerkendelse af det ubekvemmes nødvendighed.

Ved den stilige og ærkekonservative Nobelbanket på Stockholms Stadshus er litteraturprisvinderens takketale hvert år imødeset med spænding. På torsdag uddeles ikke bare én, men to priser. Litteraturprisen for 2018 bliver med et års forsinkelse overrakt til polske Olga Tokarczuk, mens østrigske Peter Handke modtager prisen for 2019. Det vil sige, at der skal holdes to taler. De bliver meget forskellige.

Når Peter Handke går på talerstolen i den elegante sal – der vil være pyntet og prydet med blomster, som venligst stilles til rådighed af byen San Remo i Ligurien, Italien, hvor Adolf Nobel havde sit hjem – vil der være fakkelprotester udenfor i vinterkulden imod den folkemordsfornægtelsesanklagede forfatter. Læs resten »



Weekendavisen den 29. november 2019.

Prispolitik. Jonas Gardell kræver Sveriges fineste litteraturpris omdøbt, fordi den uddeles i en homofobisk kvindehaders navn. Han overser bare noget.

I dag holder Det Danske Akademi årsfest på Nationalmuseet i København. Det plejer at gå aldeles stille og ukontroversielt for sig. Men måske er der nogen, der mander sig op til lidt ramasjang i år? I så fald vil det være i overensstemmelse den politisering og polemisering, der hører sig litteraturpriserne til for tiden.

Først var der Det (rekonstruerede) Svenske Akademis beslutning om at give folkemordsfornægter Peter Handke Nobelprisen. Den debat blusser stensikkert op igen ved prisoverrækkelsen den 10. december, sandsynligvis med demonstrationer i Stockholm. Dernæst var der Jonas Eika, der benyttede Nordisk Råds Litteraturpris til at blæse til kamp mod den kulturelle racisme, den juridiske racisme og statsracisme. Læs resten »



Weekendavisen d. 8. november 2019.

Korrekturlitteratur. I en bizar strid om grammatik og tegnsætning anklager Dag Solstad og hans forlag dagbladet Klassekampen for uredelighed.

Dag Solstad udgav i september Tredje, og siste, roman om Bjørn Hansen til altovervejende akklamation blandt de norske kritikere. Den norske samtidslitteraturs stormester blev endda nævnt som en mulig kandidat til Nobelprisen. Men så gik der Jante i den i dagbladet med det prægtige navn, Klassekampen. Avisen blev grundlagt i 1969 af norske marxist-leninister, og er endnu i dag venstrefløjens avis, ligesom Dag Solstad i en menneskealder har været venstrefløjens forfatter, som ung med en stærk tilknytning til det maoistiske Arbeidernes Kommunistparti, der ligefrem udstak retningslinjerne for hans litteratur.

At gamle marxist-leninister kan være hinandens værste fjender, fik man bekræftet for to uger siden, hvor Klassekampen udkom med en opsigtsvækkende historie om, at Dag Solstads hyldede roman var propfuld af stavefejl, kommafejl og grammatiske unoder. Avisen havde bedt to korrekturlæsere om at notere fejl og mangler, og de nåede frem til, at der var omtrent fire pr. side. De to professionelle sprogrøgtere havde gjort anmærkninger henholdsvis 442 og 558 steder på romanens 122 sider. Læs resten »



Ældre indlæg »