Weekendavisen den 17. august 2018.

Poetisk krænkelse. Et uskyldigt digt om hjemløshed har fået to redaktører og en forfatter til at lyde som kulturrevolutionens systemfjender på genopdragelsesskole.

Dette er historien om to lyrikredaktører med rygrad som en regnorm. Først antog de et digt til deres tidsskrift – et fint digt, oven i købet. Dernæst opdagede de, at digtet måske ikke var så fint alligevel, for der var nogle derude der følte sig – oh! – krænkede! Så skyndte de to redaktører sig at skrive en flagellantisk undskyldning.

Magasinet er The Nation, et flagskib for den progressive presse i USA, og det ældste endnu udkommende tidsskrift i hele landet. Det så første gang dagens lys i 1865, og siden da har mange store kanoner bidraget med dagsordenssættende journalistisk, analyse, litterær kritik – og lyrik. Læs resten »



Weekendavisen den 10. august 2018.

Empatipris. Modstanden rejser sig mod den alternative Nobelpris, som gode mennesker har taget initiativ til.

For et måned siden (den 6. juli) fortalte vi i disse spalter om Den Nya Akademien, et svensk påhit, der her i 2018 skal uddele en stor international litteraturpris som erstatning for den Nobelpris, der er blevet suspenderet i år som konsekvens af Det Svenske Akademis sammenbrud.

Nu er alle nomineringerne, som blev indsendt af svenske bibliotekarer, på plads, og frem til den 14. august kan alle og enhver afgive deres stemme. De tre forfattere med flest stemmer, går videre til en pulje, hvor der også vil være et fjerde navn, som bibliotekarerne har udvalgt. Derefter træder en ekspertjury sammen for at træffe det endelige valg. Af de fire forfattere i finalerunden, skal der være to mænd og to kvinder (men der er hverken taget højde for etnicitet eller transseksualitet). Den 14. oktober offentliggøres vinderen og den 10. december bliver prisen overrakt ”under højtidelige former” – altså på den dag, hvor Nobelprisen plejer at blive uddelt med kongegalla og halløj. Læs resten »



Weekendavisen den 3. august 2018.

Kommentar. Digte om døden har vi kendt i årtusinder, og Jakob Jakobsens kunstværk Dødsfald minder os om deres betydning.

I begyndelsen af 1970’erne skrev Tove Ditlevsen sin egen nekrolog, hun ville være sikker på at det blev gjort ordentligt, og at hun selv fik den at læse. Det var jo sjovt fundet på. Den slags kan man skrive om sig selv, men ikke om andre, mens de endnu lever. Eller hvad? Kunne man slippe godt fra at skrive en bog med nekrologer i utide om Yahya Hassan, Madame Nielsen, Hanne-Vibeke Holst, Caspar Eric? Bare det, at jeg nævner navne her, gør det lidt morbidt, ikke sandt?

Men hvad så med billedkunstneren Jakob Jakobsens kunstværk, Dødsfald, der har været ganske omdiskuteret denne sommer? Værket består af 20 A4-ark, der alle begynder med et navn på en politiker, aktiv eller forhenværende, efterfulgt af ordene ”er død”. Det lyder altså som begyndelsen på et klassisk nyhedstelegram, eller som en nekrolog af den slags, vi står overfor hele tiden. Fordi vi står overfor døden hele tiden. Læs resten »



Weekendavisen den 13. juli 2018.

Kommentar. Den politisk ukorrekte børnebog skal ikke ekskommunikeres, men sameksistere med mulige reviderede udgaver.

Hvad gør debatten om politisk korrekthed egentlig ved vores syn på børnelitteraturen? Jeg spørger, fordi vi jævnligt får nyheder, som vi ryster overbærende på hovedet af, uden måske helt at forstå deres rækkevidde og alvorlighed. Den slags nyheder kommer navnlig fra Sverige og USA, to lande, som det er ualmindelig nemt for os at afskrive som useriøse – eller snarere overseriøse. Hos dem er nogle børnebøger blevet udsat for revision af ord eller tilpasning af illustrationer, der ikke overholder nutidens værdier. Det er gået ud over både Astrid Lindgrens Pippi og Jan Lööfs Min morfar er sørøver. Fahrenheit-tilstande!?

Hver gang, vi kritiserer de andres overkorrekthed, glemmer vi naturligvis, at vi selv for et kvart århundrede reviderede Harald H. Lunds vidunderlige ‘Elefantens vuggevise’. Vi holdt op med at synge ”i morgen får du en niggerdreng/ og ham skal du bruge til rangle”, ja allerede inden da, var niggerdrengen blevet til en negerdreng, og engang i 80’erne, blev negerdrengen så til en kokosnød. Politisk korrekte revisionister, det kan vi selv være. Læs resten »



Weekendavisen den 6. juli 2018.

Kontroversen. Nobelfarcen fortsætter: Johannes Anuyru overvejede at sige nej tak til pris fra Det Svenske Akademi. Lena Andersson anklager kulturjournalistikkens radikalisme. En erstatningspris er på vej.

Der bliver jo ingen Nobelfest i Stockholm i år. Men der bliver noget, der ligner. Initiativet Den Nya Akademien sørger nemlig for, at der bliver uddelt en pris til en international forfatter, der “hos läsaren skriver in berättelsen om människan i världen”.

Den Nya Akademien blev etableret som en reaktion på Svenska Akademiens nedsmeltning. Initiativtager var journalisten Alexandra Pascalidou, som snart fik følgeskab af en lang række mere eller mindre betydningsfulde mennesker fra de kulturkreative miljøer, dog fornærmer man vist ingen af dem ved at sige, at de hverken har akademisk, kunstnerisk eller intellektuel potentiale til at få en stol i det rigtige Akademi. Den Nya Akademiens mest berømte navne – i hvert fald på vores breddegrader – synes at være den navnkundige Felix-tegner, Jan Lööf, Mit liv som hund-forfatteren Reidar Jönsson, krimidronningerne Camilla Läckberg, Karin Alvtegen og Mari Jungstedt samt Kajsa Bergqvist, forhenværende verdensmester i højdespring og nuværende Unicef-ambassadør. Læs resten »



Ældre indlæg »