Weekendavisen den 1. juni 2018.

Norsk eksport. Jan Kjærstad har sat sig for at spolere Norges enorme fremstød på verdens vigtigste bogmesse.

Hvis man siger ”Frankfurt” til et bogbranchemenneske, gør bogbranchemennesket honnør. Den tyske finansby rummer bogstavelig talt de hellige haller, som forlæggere, agenter og forfattere fra hele verden valfarter til hvert efterår. På Frankfurter Buchmesse underskriver man kontrakter og udveksler gossip til den helt store guldmedalje. Sidste år lagde et sted mellem en kvart million og 300.000 messedeltagere og gæster vejen forbi. Det er ti gange så mange, som den københavnske bogmesse i Bella Center har. Buchmessen kan putte Bella i baglommen. Læs resten »



Atlas, den 24. maj 2018.

Kommentar. Kritikken af Madame Nielsen er som taget ud af manualen til et autoritært samfund.

Hvad skal man gøre, når man på den ene side naturligvis er imod racisme og på den anden side naturligvis er for kunstnerisk ytringsfrihed, og når disse to ting, som man er henholdsvis imod og for, kolliderer med hinanden og det ikke er muligt at støtte begge positioner på én gang?

Christian Lollikes og Madame Nielsens White Nigger/Black Madonna er blevet lakmusprøven for det dobbelte hensyn. Men forestillingen er også blevet en skillevej, hvor enhver må beslutte sig til, om man vægter hensynsfuldheden højere end hensynsløsheden. Med andre ord: Skal kunsten tage hensyn til nogle samfundsgruppers følelser og risikoen for at krænke en minoritet? Læs resten »



Weekendabisen den 9. maj 2018.

Kommentar. Ray Bradburys evigt aktuelle ‘Fahrenheit 451’ minder os om litteraturens evne til at udfordre magthaverne – og om at de tager den alvorligt nok til at lade sig krænke.

Da den roman, vi kender som Fahrenheit 451 udkom første gang på dansk i 1955, havde den fået en lige lovlig nidkært oversat titel: 233º Celsius. I dag lyder det komplet skørt, men hvis ikke man havde ændret titlen i kommende udgaver, ville vi vel have vænnet os til det. Men den for os ukendte temperaturenhed er en bonus, der øger uhyggen og fremmedgjortheden.

Jeg har haft romanen nede af reolen til et interessant gensyn, fordi HBO i disse dage på filmfestivalen i Cannes præsenterer en filmatisering af Ray Bradburys klassiske science fiction-dystopi om et litteraturfjendsk overvågningssamfund, hvor brandmænd opsporer og afbrænder de farlige bøger. Læs resten »



Weekendavisen den 4. maj 2018.

Nobel. Det Svenske Akademi har nu for få medlemmer til at nye kan vælges ind. Nobelprisen kan vist nok stadig uddeles.

Farcen fortsætter. Og fortsætter. Og fortsætter. Hvem havde troet at Det Svenske Akademi ville være så gavmild en leverandør af sæbeopera, komik og tragedie?

Hvis den krise, der nu får verdens måske vigtigste litterære institution til at snappe som en fisk på land, var en roman, ville bagsideteksten lyde sådan her:

”I over tohundrede år har det berømte Akademi stået vagt om dannelse og god smag. Ingen institution er så magtfuld, ingen har så stor prestige. Men pludselig slår fundamentet revner. Det begynder da en række kvinder siger, at ægtefællen til et akademimedlem har forulempet dem seksuelt. Akademiets interne loyalitet bliver presset til det yderste. Snart bryder konflikterne ud i lys lue. Stolene vælter, dørene smækker. Kongen forsøger at stoppe blødningen. Men forgæves. Kan Akademiet reddes, når Akademiet er sin egen værste fjende?” Læs resten »



Weekendavisen 6. april 2018.

Retssalsdrama. Dramatikeren Aaron Sorkin fik først lov til at dramatisere Harper Lees ‘Dræb ikke en sangfugl’. Men da eksekutorerne læste manuskriptet sagde de: ”See You in court…”

Det er titanernes kamp, når repræsentanter for to af den amerikanske litteraturs mest velskrevne retssalsdramaer snart kommer til at stå overfor hinanden i en retssal. I sagsøgerens hjørne finder vi boet efter forfatteren Harper Lee og romanen To Kill A Mockingbird (Dræb ikke en sangfugl), og i sagsøgtes hjørne finder vi Aaron Sorkin, dramatiker og screen writer til blandt andet teaterstykket og filmen A Few Good Men (Et spørgsmål om ære). Læs resten »



Ældre indlæg »