Weekendavisen den 6. december 2019.

Kommentar. Nobelprisen til Peter Handke og Olga Tokarczuk er en anerkendelse af det ubekvemmes nødvendighed.

Ved den stilige og ærkekonservative Nobelbanket på Stockholms Stadshus er litteraturprisvinderens takketale hvert år imødeset med spænding. På torsdag uddeles ikke bare én, men to priser. Litteraturprisen for 2018 bliver med et års forsinkelse overrakt til polske Olga Tokarczuk, mens østrigske Peter Handke modtager prisen for 2019. Det vil sige, at der skal holdes to taler. De bliver meget forskellige.

Når Peter Handke går på talerstolen i den elegante sal – der vil være pyntet og prydet med blomster, som venligst stilles til rådighed af byen San Remo i Ligurien, Italien, hvor Adolf Nobel havde sit hjem – vil der være fakkelprotester udenfor i vinterkulden imod den folkemordsfornægtelsesanklagede forfatter. Læs resten »



Weekendavisen den 29. november 2019.

Prispolitik. Jonas Gardell kræver Sveriges fineste litteraturpris omdøbt, fordi den uddeles i en homofobisk kvindehaders navn. Han overser bare noget.

I dag holder Det Danske Akademi årsfest på Nationalmuseet i København. Det plejer at gå aldeles stille og ukontroversielt for sig. Men måske er der nogen, der mander sig op til lidt ramasjang i år? I så fald vil det være i overensstemmelse den politisering og polemisering, der hører sig litteraturpriserne til for tiden.

Først var der Det (rekonstruerede) Svenske Akademis beslutning om at give folkemordsfornægter Peter Handke Nobelprisen. Den debat blusser stensikkert op igen ved prisoverrækkelsen den 10. december, sandsynligvis med demonstrationer i Stockholm. Dernæst var der Jonas Eika, der benyttede Nordisk Råds Litteraturpris til at blæse til kamp mod den kulturelle racisme, den juridiske racisme og statsracisme. Læs resten »



Weekendavisen d. 8. november 2019.

Korrekturlitteratur. I en bizar strid om grammatik og tegnsætning anklager Dag Solstad og hans forlag dagbladet Klassekampen for uredelighed.

Dag Solstad udgav i september Tredje, og siste, roman om Bjørn Hansen til altovervejende akklamation blandt de norske kritikere. Den norske samtidslitteraturs stormester blev endda nævnt som en mulig kandidat til Nobelprisen. Men så gik der Jante i den i dagbladet med det prægtige navn, Klassekampen. Avisen blev grundlagt i 1969 af norske marxist-leninister, og er endnu i dag venstrefløjens avis, ligesom Dag Solstad i en menneskealder har været venstrefløjens forfatter, som ung med en stærk tilknytning til det maoistiske Arbeidernes Kommunistparti, der ligefrem udstak retningslinjerne for hans litteratur.

At gamle marxist-leninister kan være hinandens værste fjender, fik man bekræftet for to uger siden, hvor Klassekampen udkom med en opsigtsvækkende historie om, at Dag Solstads hyldede roman var propfuld af stavefejl, kommafejl og grammatiske unoder. Avisen havde bedt to korrekturlæsere om at notere fejl og mangler, og de nåede frem til, at der var omtrent fire pr. side. De to professionelle sprogrøgtere havde gjort anmærkninger henholdsvis 442 og 558 steder på romanens 122 sider. Læs resten »



Weekendavisen den 25. oktober 2019.

Kommentar. Meïr Aron Goldschmidt fandt aldrig en uantastet plads herhjemme. Også deri var han en slags utilsigtet foregangsmand.

Da jeg var ung, læste jeg en del Meïr Aron Goldschmidt, ikke mindst var jeg optaget af hans idédebat med gamle Grundtvig om begrebet danskhed. Det var, syntes jeg, og synes jeg den dag i dag, en strid med adresse til vor tid.

Når vi nu – i morgen den 26. oktober – runder 200-årsdagen for Goldschmidts fødsel, er der god grund til at riste en rune over forfatteren, der stammede fra Vordingborg, men immervæk blev set som et eksotisk indslag i den danske litteratur på grund af sin baggrund. Han var jo, som han selv formulerede det i Livserindringer og Resultater, ”af Levi stamme”.

På den ene side syntes Grundtvig at Goldschmidts oprindelse var ganske attraktiv, for jøderne var jo ubestrideligt det gudsudvalgte folk. På den anden side mente han, at Goldschmidt måtte være henvist til evig udanskhed. Han være nok så velskrivende, nok så national, nok så meget fra Vordingborg. Fremmed forblev han. Læs resten »



Weekendavisen den 10. oktober 2019.

Censur. Forfatteren Rachel Kushner anklager de amerikanske fængsler for at modarbejde forfattere, der vil researche til deres romaner.

I USA kan ledelserne på de enkelte fængsler uden videre afgøre, om en bestemt bog skal udelukkes fra fængselsbibliotekets hylder. I Ohio har et fængsel forbudt en anatomibog, fordi der var nøgenbilleder i den. Et andet fængsel i samme stat afviste en bog om Holocaust, fordi den viste billeder af nøgne kz-fanger.

Der findes ingen officiel oversigt over hvor mange bøger – og hvilke – der får det sorte stempel, men en rapport fra ytringsfrihedsorganisationen PEN America, der udkom i forrige uge, anslår, at ca. 20.000 bogtitler er forbudt på fængselsbiblioteker i Florida, mens tallene er 10.000 i Texas og 7.000 i Kansas.

”Restriktionerne i adgangen til litteratur i vores fængsler, er det største bogforbud i hele USA,” sagde rapportens forfatter, James Tager, vicedirektør i PEN Americas afdeling for policy og research om ytringsfrihed. Han vurderer, at 2.2. millioner mennesker sidder indespærret i amerikanske fængsler. Læs resten »



Ældre indlæg »