Weekendavisen den 22. marts 2019.

Kommentar. Jens Christian Grøndahl både undsiger og praktiserer autofiktion.

Det er dårlige tider for den fortællende prosa.

Ja, det er altså ikke noget, jeg påstår. Det er Adam Huus, fortælleren i Jens Christian Grøndahls nye roman: ”I stedet for at læse bogen vil nogle boltre sig i forfatterens øvrige gøren og laden,” tænker han – Adam Huus, ikke Jens Christian Grøndahl, fortæller og forfatter er jo ikke (nødvendigvis) to alen ud af ét stykke (kun nogle gange).

Romanen, Inde fra stormen, stiller en række metalitterære spørgsmål til sig selv og sine læsere om hele den autofiktive bølge, der gennem de seneste mange år har hyppet samtidslitteraturen. Hyperbevidst om, hvordan relationen mellem forfatterens biografiske virkelighed og hans/hendes litteratur ofte bliver endevendt med journalistisk-detektivisk nysgerrighed på bekostning af en mere æstetisk vurdering, lader Jens Christian Grøndahl sin fortæller og dennes – på grund af #Metoo-trakasserier – detroniserede forlægger diskutere litteratur og virkelighed. Da Adam Huus fortæller om en række indholdsrige begivenheder i sit eget liv, siger den forhenværende forlægger: ”Jamen, Adam, det er jo en roman!” Adam værger for sig: ”Du ved godt, at jeg ikke skriver autofiktion.” Og så lyder svaret: ”Kald det, hvad du vil. Du kan altid lave lidt om. Eller meget. Tænk over det.” Læs resten »



Weekendavisen den 8. marts 2019.

Exit Horace. Nobelstiftelsen har presset Det Svenske Akademi til omfattende reformer. Sandsynligvis også til at lempe Horace Engdahl ud af magtens indercirkel.

Kulturredaktør Bjørn Wiman, Dagens Nyheter, havde en god dag ved tasterne i tirsdags. Da Nobelstiftelsen om formiddagen udsendte en pressemeddelelse om, at Nobelprisen i litteratur atter vil blive uddelt til efteråret – både for 2018 og 2019 – skrev han med det samme en kritisk kommentar med to solide oneliners: ”Det Svenske Akademi fik sin pris men mistede sin sjæl”. Og: ”Det Svenske Akademi er en lydstat til Nobelstiftelsen.”

Bjørn Wiman konstaterede, at Det Svenske Akademi nu er underlagt Nobelstiftelsens overherredømme, efter at stiftelsens pressemeddelelse – formfuldendt høflig, men også temmelig patroniserende – meddelte, at man nu har genfundet tilliden til Det Svenske Akademi som ”prisuddelende institution” efter at akademiet har gennemført en række reformer. Læs resten »



Weekendavisen den 15. februar 2019.

Bedrag. Den amerikanske bestsellerforfatter A.J. Finn er blevet afsløret som en lystløgner i verdensklasse.

I denne uge blev den amerikanske forlagsbranche rystet af en helt vidunderligt farverig skandale, da magasinet The New Yorker afslørede den internationale bestsellerforfatter A.J. Finn som en litterær lystløgner af dimensioner.

I 2018 fik forfatteren – hvis virkelige navn er Dan Mallory – et enormt gennembrud med den hitchcockske debutroman The Woman in The Window (dansk udgave: Kvinden i vinduet, 2018). Manuskriptet blev udbudt på en forlagsauktion og købt i en two-book-deal for to millioner dollars. Romanen fandt sit publikum verden over hos læsere, der de seneste år også havde slugt de titel- og stilbeslægtede Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn og Kvinden i toget af Paula Hawkins. Læs resten »



Weekendavisen den 8. februar 2019.

Kommentar. Christina Hagen er ikke mere forfatter. Det danske forfattermiljø og litteraturjournalistikken har fået fingeren.

Det sker i ny og næ at en prominent politiker eller en populær sportsstjerne offentliggør et tidligt karrierestop, der kommer bag på alt og alle. Ja, selv en dronning kan en sjælden gang finde på at abdicere. Men hvor tit har man set en forfatter, der meddeler, at hun holder op med at skrive?

Det var netop, hvad der skete i fredags, da Christina Hagens Korrekthedsbibelen udkom. Der var bogreception på Teater Republique, hvor hendes stykke Med mig selv i mine egne arme netop har spillet. Men hovedpersonen dukkede ikke op. I stedet havde hun bedt 15-årige Pauline Elgaard (som hun også, typisk nok, atypisk som hun er, havde ladet sig interviewe af ved et arrangement i Politikens Boghal dagen før) om at læse en tekst højt for gæsterne. Her sagde Christina Hagen via sin stedfortræder, at hun kunne se, at hendes forfatterskab siden debuten i 2009 var kommet til at handle om hendes følelse af mangel på frihed og ytringsfrihed: ”Og jeg tror på nuværende tidspunkt ikke på, at jeg vil kunne skrive bøger om andet – jeg vil blot finde nye former, nye vinkler, nye måder at gøre det på.” Læs resten »



Weekendavisen den 18. januar 2019.

Kommentar. Tror Jonas Eika ikke på det repræsentative demokrati? Er Christina Hagen ligeglad med klimaet?

Denne uge bragte to efterretninger om, at den unge samtidslitteratur engagerer sig politisk. Der er jo nok at skrive om, for verden er fuld af bananrepublikker i en brydningstid, men så vidt jeg kan se, er det primært to temaer, der tiltrækker sig forfatternes opmærksomhed: klimakrisen og den humanitære krise.

Information interviewede forfatteren Jonas Eika Rasmussen, vinderen af Montanas Litteraturpris, som avisen uddeler sammen med Testrup Højskole og det reolfirma, der lægger navn til. Vinderbogen Efter solen er affødt af krisetilstande i klima og økonomi. Men interviewet opholder sig også ved en artikel, Jonas Eika netop har skrevet i tidsskriftet Vagant om de spor, som flygtningekrisen har afsat i samtidslitteraturen. Det tema interesserer mig meget, eftersom jeg arbejder på en bog om netop den slags litteratur og kunst, men hver gang jeg tror, at jeg er ved at være færdig, kommer der et nyt værk, lige om lidt også nærfremtidsromanen Helter Skelter af Jens-Martin Eriksen. Hvad netop hans litterære greb er, er jeg spændt på, for hovedstrømmen i den danske kriselitteratur er præget af empati med de flygtende, mens modfortællingerne er stort set umulige at spore. Læs resten »



Ældre indlæg »