Weekendavisen d. 8. november 2019.

Korrekturlitteratur. I en bizar strid om grammatik og tegnsætning anklager Dag Solstad og hans forlag dagbladet Klassekampen for uredelighed.

Dag Solstad udgav i september Tredje, og siste, roman om Bjørn Hansen til altovervejende akklamation blandt de norske kritikere. Den norske samtidslitteraturs stormester blev endda nævnt som en mulig kandidat til Nobelprisen. Men så gik der Jante i den i dagbladet med det prægtige navn, Klassekampen. Avisen blev grundlagt i 1969 af norske marxist-leninister, og er endnu i dag venstrefløjens avis, ligesom Dag Solstad i en menneskealder har været venstrefløjens forfatter, som ung med en stærk tilknytning til det maoistiske Arbeidernes Kommunistparti, der ligefrem udstak retningslinjerne for hans litteratur.

At gamle marxist-leninister kan være hinandens værste fjender, fik man bekræftet for to uger siden, hvor Klassekampen udkom med en opsigtsvækkende historie om, at Dag Solstads hyldede roman var propfuld af stavefejl, kommafejl og grammatiske unoder. Avisen havde bedt to korrekturlæsere om at notere fejl og mangler, og de nåede frem til, at der var omtrent fire pr. side. De to professionelle sprogrøgtere havde gjort anmærkninger henholdsvis 442 og 558 steder på romanens 122 sider. Læs resten »



Weekendavisen den 25. oktober 2019.

Kommentar. Meïr Aron Goldschmidt fandt aldrig en uantastet plads herhjemme. Også deri var han en slags utilsigtet foregangsmand.

Da jeg var ung, læste jeg en del Meïr Aron Goldschmidt, ikke mindst var jeg optaget af hans idédebat med gamle Grundtvig om begrebet danskhed. Det var, syntes jeg, og synes jeg den dag i dag, en strid med adresse til vor tid.

Når vi nu – i morgen den 26. oktober – runder 200-årsdagen for Goldschmidts fødsel, er der god grund til at riste en rune over forfatteren, der stammede fra Vordingborg, men immervæk blev set som et eksotisk indslag i den danske litteratur på grund af sin baggrund. Han var jo, som han selv formulerede det i Livserindringer og Resultater, ”af Levi stamme”.

På den ene side syntes Grundtvig at Goldschmidts oprindelse var ganske attraktiv, for jøderne var jo ubestrideligt det gudsudvalgte folk. På den anden side mente han, at Goldschmidt måtte være henvist til evig udanskhed. Han være nok så velskrivende, nok så national, nok så meget fra Vordingborg. Fremmed forblev han. Læs resten »



Weekendavisen den 10. oktober 2019.

Censur. Forfatteren Rachel Kushner anklager de amerikanske fængsler for at modarbejde forfattere, der vil researche til deres romaner.

I USA kan ledelserne på de enkelte fængsler uden videre afgøre, om en bestemt bog skal udelukkes fra fængselsbibliotekets hylder. I Ohio har et fængsel forbudt en anatomibog, fordi der var nøgenbilleder i den. Et andet fængsel i samme stat afviste en bog om Holocaust, fordi den viste billeder af nøgne kz-fanger.

Der findes ingen officiel oversigt over hvor mange bøger – og hvilke – der får det sorte stempel, men en rapport fra ytringsfrihedsorganisationen PEN America, der udkom i forrige uge, anslår, at ca. 20.000 bogtitler er forbudt på fængselsbiblioteker i Florida, mens tallene er 10.000 i Texas og 7.000 i Kansas.

”Restriktionerne i adgangen til litteratur i vores fængsler, er det største bogforbud i hele USA,” sagde rapportens forfatter, James Tager, vicedirektør i PEN Americas afdeling for policy og research om ytringsfrihed. Han vurderer, at 2.2. millioner mennesker sidder indespærret i amerikanske fængsler. Læs resten »



Weekendavisen den 27. september 2019.

Prispres. Først fik Kamila Shamsie en stor litterær pris. Så blev den taget fra hende igen. Årets Nelly Sachs Pris er ramt af en politisk skandale.

Da priskomiteen bag den prestigefyldte tyske litteraturpris Der Nelly-Sachs-Preis den 6. september offentliggjorde, at den pakistansk-britiske forfatter Kamila Shamsie var blevet valgt som prismodtager 2019, havde jurymedlemmerne ikke forventet at få problemer. Tværtimod.

At den 46-årige bestsellerforfatter fik prisen i Nelly Sachs navn, gav rigtig god mening. Nelly Sachs, der i 1966 modtog Nobelprisen for sin poesi, var jøde. Kamila Shamsie er muslim. Og prisen, som hvert andet år uddeles af byen Dortmund, gives til en forfatter, der gennem sin litteratur styrker bånd mellem kulturer, bygger bro mellem samfund og skaber gensidig respekt, tolerance og forsoning. Smukkere kunne det ikke være, for hvis der er noget muslimer og jøder godt kan trænge til, er det netop en dosis gensidig respekt, tolerance og forsoning. Hvis litteraturen kunne give en hånd med brobygningen, var alt vel perfekt. Men hvor længe var Adam i Paradis? Læs resten »



Weekendavisen den 13. september 2019.

Kommentar. Mens Jonathan Franzen siger at kampen mod klimaforandringerne er nyttesløs bliver Kaspar Colling Nielsen taleskriver for Dan Jørgensen.

Sikke en forsidebasker, Politiken udkom med i onsdags. Dagens vigtigste nyhed over fire flotte spalter lød sådan her: »Kaspar Colling skal skrive klimaministerens taler.«

Hvis man er fast læser af Politiken, ved man måske nok, hvem Kaspar Colling Nielsen er, periodevis har han fyldt den ene sektionsbagside efter den anden med noveller. Hvis man følger samtidslitteraturens gang, kender man ham også, for hans tre veltænkte bøger – Mount København, Den danske borgerkrig 2018-24 og Det europæiske forår – har tiltrukket sig pænt med opmærksomhed. På det seneste er Kaspar Colling Nielsen sågar blevet kaldt den danske litteraturs svar på Michel Houellebecq, vistnok udpeget af den franske forfatter i egen person. Læs resten »



Ældre indlæg »