Weekendavisen den 7. december 2018.

Frie ord? Norsk ytringsfrihedsfond blander sig i fyringen af redaktøren for The New York Review of Books, der bragte kontroversielt essay om #MeToo.

Mystikken stiger om fyringen af den hollandske historiker, menneskerettighedsprofessor og forfatter Ian Buruma, som i september fik sparket som redaktør af The New York Review of Books (NYRB) efter kun et år på posten. Fyringen kom efter at magasinet havde bragt en artikel, hvor den canadiske musiker og radiovært, Jian Ghomeshi skrev om, hvordan han havde oplevet at blive beskyldt for en lang række seksuelle krænkelser i 2014.

Jian Ghomeshis ‘Reflections from a Hashtag’, som var bestilt af redaktøren selv i anledning af debatten om #MeToo, blev hurtigt mødt med massiv kritik, ikke mindst i en storm på Twitter (BØGER den 21. september), hvorefter magasinets ejer Rea Hederman, bad chefredaktøren om at pakke papkassen. Ian Buruma selv sagde, at han var blevet fyret af Twitter. Han havde ønsket, fortalte han, at nuancere #MeToo-debatten, men han blev tvunget væk, fordi de magtfulde universitetsforlag truede med at trække deres dyrebare annoncer væk fra magasinet. Læs resten »



Weekendavisen den 9. november 2018.

Sexcensur. Tjekkisk radio bragte 35 sekunder oplæsning om bøssesex fra en roman af Alan Hollinghurst. Så kaldte et radiorådsmedlem forfatteren for en homoseksuel aktivist forklædt som forfatter.

”Hvad bliver det næste? Pædofili? Terror mod børn? Ritualdrab?”

Forargelsen var til at tage at føle på, da Tomáš Kňourek, journalist og medlem af Radiorådet for Český rozhlas, den statslige radiostation i Tjekkiet, i oktober harcelerede over det han kaldte ”åbningen af et kunstnerisk vindue”, hvilket absolut ikke skulle opfattes som en anerkendelse, men som en anklage.

Sagen var nemlig, at lytterne ifølge Tomáš Kňourek var blevet tilsmudset med ”pornografi”. Det begyndte eller så uskyldigt i sommer, da den tjekkiske radios svar på DR’s P1, kulturkanalen Radio Vltava, sendte en to timers udsendelse om vand som et litterært tema. Læs resten »



Weekendavisen den 2. november 2018.

Kommentar. Abespillet er i gang igen. Hvad kan en forfatter tillade sig at skrive om andre mennesker?

En forfatter afleverer et nyt romanmanuskript til sin forlagsredaktør. I manuskriptet bliver hovedpersonen – romanens fortæller, som minder meget om forfatteren selv – meldt til politiet for en voldtægt, der ifølge kvinden fandt sted syv år tidligere. Da der hverken er vidner eller tekniske beviser, bliver sagen henlagt med henvisning til bevisets stilling. Manden går fri, og kvinden beskyldes for at have afgivet falsk vidnesbyrd, hvilket er en kriminel handling. Hvad skal forlagsredaktøren gøre?

Spørgsmålet lyder omsonst. En roman er jo en roman. Hvorfor skulle sådan et plot få en forlægger til at aktivere andet end sit litterære jugement? Ikke desto mindre er der netop nu spørgsmålet i en litterær debat i Norge, hvor de igen-igen-igen-igen diskuterer hvad forfattere – og deres udgivere – kan og ikke kan tillade sig at udgive. Læs resten »



Weekendavisen den 26. oktober 2018.

Kommentar. Bogmesserne er værdipolitiske centre for humanisme, imod højreradikal intolerance. Men er det nok?.

Der er en øredøvende forskel på den danske bogmesse, BogForum (som åbner i dag i København), og efterårets to toneangivende søstermesser i Frankfurt og Gøteborg. Og det er ikke kun størrelsen, det handler om. Det er fraværet af litterært-politisk konfliktstof.

Som samfunds- og kulturinstitutioner har Frankfurter Buchmesse og Bokmässan Göteborg i dén grad – og mere end de har haft lyst til – udgjort det, som man i den svenske messes selvforståelse kalder ”den demokratiske arena”. Ideelt set er denne arena et mødested, hvor civiliserede mennesker ypper kiv. Høvisk kiv. Problemet er blot, at meningsbrudene har været så radikale, at dem, der ejer den demokratiske messearena, føler hele demokratiet truet. Læs resten »



Weekendavisen den 28. september 2018.

Kommentar. Marianne Stidsen er perfekt perfid i sørgerligt misogynt angreb på Sara Danius.

Litterær søstersolidaritet var der ikke meget af, da den kyndige litterat Marianne Stidsen i tirsdags skrev en kronik i Politiken under overskriften ‘#MeToo-Sverige er som Robespierres Frankrig’. Tværtimod.

Kronikken er et vildt og uforsonligt angreb på Sara Danius, den magtkampstabende permanente sekretær for Det Svenske Akademi. ”Damen med skjorteblusen”, kalder Marianne Stidsen hende med iskold nedladenhed, og hun beskylder Sara Danius for at bedrive ”iscenesat martyrramasjang” med sin signaturbeklædning, den såkaldte knytbluse. Selv hendes ansigtsudtryk får en på lampen (hun er ”surmulende”!), ligesom hendes altid stramme, røde læbestift får læst og påtalt: ”Makeupartisterne og stylisterne har godt nok ikke levet forgæves.” Og som om det ikke skulle være nok, taler Marianne Stidsen også ned til Sara Danius, som efter kronikørens mening er alt for snerpet: ”Undskyld dame, men hvilket århundrede lever du egentlig i?” Læs resten »



Ældre indlæg »