Artikel i Weekendavisen den 24. juni 2011.

Blæksprutte. En dansk, en tysk og en canadisk forfatter skriver beslægtede romaner. En dansk, en svensk og en engelsk grafiker laver næsten identiske omslag. Hvorfor?

Siden 1949 har norske Thorbjørn Egners Karius og Baktus lært vores børn at børste bisserne - en folkeoplysende og folkeopdragende sundhedskampagne forklædt som billedbog, der kom som kaldet til udviklingen af efterkrigstidens socialdemokratiske velfærdssamfund.

Gad vide om der i dag udkommer billedbøger, der skal inspirere børn til at motionere, spise grønt og groft, sige nej til sprut og cigaretter og i det hele taget leve sundt - eller om det moraliserende sundhedspolitiske budskabs dage er forbi i børnelitteraturen. Læs resten »

Artikel i Amnesty 2/2011

Hvad sker der, når private sikkerhedsfirmaer fra USA og England scorer milliardkontrakter i Irak og Afghanistan?Hvad er konsekvensen af den irakiske lov, der fra 2003 til 2009 sikrede disse sikkerhedsfirmaer immunitet, så deres handlinger hverken blev efterforsket eller straffet? Den engelske filminstruktør Ken Loach rejser spørgsmålene i sin nye film, Route Irish.

Man kan godt tage en soldat ud af krigen, men man kan ikke tage krigen ud af en soldat. Det synes at være hovedbudskabet i mange romaner og film, som i disse år skrives og instrueres under indtryk af krigene i Irak og Afghanistan. Og Ken Loachs nye film,Route Irish, er ikke nogen undtagelse med sin skildring af karrieresoldaten, der både gør tjeneste i hæren og i et privat sikkerhedsfirma inden han vender hjem til Liverpool, hvor skelletterne vælter ud af skabene. Læs resten »

Weekendavisen den 15. april 2011.

Nordisk Råd. Islandske Gyrðir Elíasson slog den norsk-svenske favorit i dialog med verdenslitteraturen.

Det er tirsdag, klokken er lige før halv et. Stilheden breder sig i den stilige Knut Hamsun Sal på forlaget Gyldendal i Oslos centrum. Medlemmerne af komiteen, der uddeler Nordisk Råds Litteraturpris, er netop ankommet fra Stortinget, hvor de i de seneste to dage har diskuteret og voteret. Om lidt går komiteens formand på talerstolen.

Den svenske digter og kritiker Eva Ström er en lille, undseelig kvinde. I 1988 lagde hun sin karriere som patolog på hylden for at skrive på fuld tid. I dag er hun forfatter, litteraturkritiker og medlem af det Kungliga Vetenskapsakademien, hvor hun er formand for den ”klasse”, som det hedder, der beskæftiger sig med humaniora. Og så modtog hun selv Nordisk Råds Litteraturpris i 2003 for digtene Revbensstäderna (på dansk: Ribbensbyerne). Læs resten »