Bidrag til debatantologien ‘Friheden flyver’, redigeret af Dennis Nørmark, udgivet af tænketanken CEPOS, maj 2010:

Kulturradikalismen stod for frisind, åbenhed, frihed og for udfordringer af autoriteter og vanetænkning, kan det egentlig blive mere liberalt end det?

”Betragter du egentlig dig selv som borgerlig?”

Det var den daværende kommunikationschef for CEPOS, Kasper Elbjørn, der spurgte, og et kort øjeblik følte jeg mig hensat til en klassisk, folkelig forvekslingskomedie, for sådan havde ingen nogensinde opfattet mig før.

Jeg havde netop afsluttet et oplæg og en debat på CEPOS’ lille frokostuniversitet, vist nok det første møde af sin slags, engang i 2005. Få dage forinden havde jeg udgivet Tid til forundring. En debatbog om den borgerlige kulturkamp, og jeg havde med glæde sagt ja tak til at stikke hovedet i løvens gab ved debatarrangementet, hvor mange kommentatorer fra den borgerlige presse var mødt op for at nedbryde min pointe om, at vi har brug for en genoplivning af den tværgående kulturradikalisme som en moderne, humanistisk, frisindsbevægelse med internationalt udsyn og demokratisk overskud.

Sådan en bevægelse, sagde jeg, kunne mageligt lade sig inspirere af det motto, som den absolut ikke-kulturradikale borgerligt-liberale Jørgen Schleimann satte i Jyllands-Postens kolofon, da han i en meget kort periode var chefredaktør i 1991: Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede. Det er – uden konkurrence – den mest kulturradikale sætning, der er skrevet på dansk. Læs resten »

Amnesty International, februar 2010.

Clint Eastwood har instrueret og Morgan Freemann spiller hovedrollen i en ny storfilm, der portræterer Nelson Mandela i årene efter apartheid. Vi har været i biffen.

Til sommer er Sydafrika vært for Verdensmesterskaberne i fodbold, og mens vi varmer op, kan vi se Clint Eastwoods nye, tankevækkende, stort set autentiske – og kun let patetiske – storfilm om Nelson Mandelas bestræbelser på at få en splittet befolkning til at skabe en Regnbuenation. Og her kommer fodbolden ind i billedet som et fantastisk apropos – for præsidenten indså nemlig, at kun sporten kunne skabe den følelse af fællesskab, begejstring og stolthed, der kunne forene Sydafrika efter apartheid. Læs resten »

Artikel i Weekendavisen den 15. januar 2010.

Essay. Jeg er parat til at blive biometrisk fotograferet, visiteret, og afklædt hvis det kan forhindre at jeg og min familie bliver sprængt i stumper og stykker.

På ugedagen for bombeangrebet på busserne og undergrunden I London den 7. juli 2005 gik hverdagen i stå overalt i England. I butikkerne hang opslag om, at personalet ville stoppe arbejdet i to minutter, og man inviterede kunderne til at deltage i en kort mindehøjtidelighed for at vise ofrene respekt. Da klokken slog 12 stod jeg i den kolde krypt under Canterburys berømte domkirke. Folk bøjede hovederne, mange mumlede en lydløs bøn. Men pludselig drev en sær lydtåge ind over tavsheden. Fra kirkesalen lige over kælderhvælvingerne kunne man høre det dæmpede brus af klappende hænder i hundredvis. Derefter et lydløst øjeblik. Nye klapsalver i det fjerne. Lydløst, klap, lydløst, klap. Læs resten »