Weekendavisen den 21. februar 2020.

https://www.weekendavisen.dk/2020-8/boeger/den-sorte-liste

Censur. Da Brasiliens nationalistiske præsident Jair Bolsonaro tordnede mod skolebøger med farlige værdier, forbød en delstatsregering straks 43 titler. Denne gang vandt censuren dog ikke.

Tidligere i februar godkendte regeringen i den centralbrasilianske delstat Rondônia en liste med 43 bogtitler, der skulle sortlistes. Men det, der lignede en offensiv eksekvering af præsident Jair Bolsonaros misliebige kulturpolitik, endte som en fuser. Delstatsregeringen i regnskovsstaten Rondônia, der grænser op til Amazonas mod nord og til Bolivia mod syd, havde ellers hørt godt efter i timen. Lige efter nytår havde præsidenten nemlig åbnet en værdikrig imod den brasilianske undervisningslitteratur. Han brød sig ikke om indholdet i bøgerne. Det skulle blødes op, sagde han, og kom med et patriotisk varsel:

”Fra og med 2021 vil alle skolebøger tilhøre os. Det brasilianske flag og den brasilianske nationalsang skal på omslagene. Det vil få hele landet til at sitre.” Læs resten »



Weekendavisen den 14. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-7/boeger/litteraturen-i-et-billede

Året er 1975 og kvinden i den dybrøde brokadekjole har netop fået trykt sine debutdigte i det allerførste nummer af det endnu leveduelige avantgardetidsskrift Victor B. Andersens Maskinfabrik (hvis forside i øvrigt var prydet af den bredbringede Kong Frederik 9. i bar overkrop med dragetatoveringer på brystet). To år senere udkommer hendes første bog, Tryghedsnarkomaner, og med ét er Vita Andersen berømt. Her sidder hun i havfruestilling på en leopardplettet pude – omgivet af tidstypiske ølkasser, arkitektlamper, kassettebånd og en elektrisk skrivemaskine, side om side med en enorm rejsekuffert, en lampe fra forrige århundrede og en stuebirk på en piedestal – og aner slet ikke, hvor meget hendes digte kommer til at tale til danskernes hjerter. De letlæste, talesprogsagtige og knækkede bekendelsesdigte brager rent igennem og gør det muligt at tale om hverdagens vanskeligheder og følelser af svigt og utryghed. Helt i årtiets ånd er en plakat med Hundertwassers farveladeglade felter en del af Vita Andersens stueudsmykning.

NB: En plakat med portræt af forfatteren George Sand (1804-1876), der kæmpede for fri kærlighed og ligeret mellem kønnene, har en central plads på opslagstavlen.



Weekendavisen den 7. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-6/boeger/litteraturen-i-et-billede

For nylig blev Gyldendal kritiseret i pressen for kun at have udgivet tre skønlitterære debutanter i fjor. Men der er ikke noget nyt i, at det er svært at komme gennem nåleøjet i Klareboderne. Se bare denne herlige debutantparade fra oprørsåret 1968. Også dengang havde kun tre førstegangsforfattere fundet nåde for forlagets strenge blik. Den unge mand med de dybtliggende øjne, Mogens Faber (1946-2007), debuterede med digtene Bonifacius morgenvindue, men gjorde sig mest gældende med radiomontager og som bibliotekslektør. Modsat ham: Anders Westenholz (1936-2010), forfatter til romanen Polyp. Han uddannede sig til psykolog, skrev fiktion og dramatik, introducerede fantasy i Danmark og var ophavsmand til et par episoder Huset på Christianshavn. Og så skrev han flere bøger om sin grandtante, Karen Blixen. Hun havde jo en farm i Afrika. Som onkel Aage finansierede. Og onkel Aage var Anders’ farfar. I midten sidder Jytte Borberg (1917-2007), der debuterede med novellerne Vindebroen. Hun sank død om i Baronessens stuer på Rungstedlund under et forfattermøde i Det Danske Akademi.

NB: Tre debutanter, tre genrer, tre stilarter. Fra frisindet sweater med medaljon over nobelt jakkesæt med slips til husmoderlig, smykkefri sommerkjole.



Weekendavisen den 31. januar 2019.

https://www.weekendavisen.dk/2020-5/boeger/litteraturen-i-et-billede

Der er noget besættende over flamboyante forfattere, der taler med tøjet. Holger Drachmann som boheme med slængkappe, Yukio Mishima som samurai, Sjón som en moderne britisk lord, Blixen med turban, Brøgger med turban, Madame Nielsen som queer. Og så videre. Men få har i dag power som Chimamanda Ngozi Adichie, den nigerianske forfatter, der forrige uge deltog i Dior Women’s Spring-Summer 2020/2021 Haute Couture fashion show i Paris, hvor hun fyrede den af foran fotograferne i bronzebluse med avancerede skulderpuder. Vi er så vant til at de intellektuelle er behørigt bekymrede for kriser, krig og klima, at vi helt overser forfatterens rolle som stilikon og ambassadør for farveægte livsglæde. Men der stod så Chimamanda Ngozi Adichie og poserede med V-tegn og attitude. Og der er mere rød løber i vente. I maj lanceres en ny streamingtjeneste, HBO Max, og blandt de første serier kommer (på en endnu ukendt dato) Americanah, ti episoder efter Adichies roman.

NB: Chimamanda Ngozi Adichies ansigt siger nøjagtig det, som hun engang selv har sagt, at et Dior-bælte udtrykker: ”Don’t f*** with me!”



Weekendavisen den 13. december 2019.

https://www.weekendavisen.dk/2019-50/samfund/i-en-fremmed-by

Essay. Den mærkelige historie om digteren Viggo F. Møller, der i 1943 blev interneret af nazisterne, fordi han havde set en cirkusartist, som så trist og ensom ud.

Klokken er kvart i seks om morgenen den 29. august 1943. Det buldrer på døren i stuelejligheden Under Elmene 14B på Amager. Lejlighedens ejer, en trivelig herre med hvidt hår, mørkt overskæg og et godt sovehjerte, tumler ud af sengen. Han har haft selskab aftenen før og er først kommet i seng ved ettiden. Ude fra gaden råber en stemme at han skal lukke op øjeblikkelig, ellers bliver døren sprængt. Den søvndrukne mand adlyder. Udenfor står tre mand, to civile og en stor, fed underofficer, helt rød i hovedet. Han sigter en revolver mod manden. Gestapo er kommet. Læs resten »



Ældre indlæg »