Weekendavisen den 16. maj 2019.

Encyklopædisk. Forlaget Gyldendal og G.E.C. Gads Fond planlægger en omfattende dansk portal for viden, baseret på en lang række bogværker, der skal opdateres digitalt. Nu håber de på en altafgørende finanslovsbevilling – og drømmer om at støbe fundamentet til et nyt verbum.

Prins Henrik lever stadig. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man læser artiklen om ham i onlineopslagsværket Den Store Danske, som Gyldendal indstillede opdateringen af den 24. august 2017, et halvt år før prinsen døde.

Men om halvandet år vil man kunne forvisse sig om, at prinsen rent faktisk døde den 13. februar 2018. Netop nu forbereder Gyldendal og G.E.C. Gads Fonds nemlig relanceringen af et ajourført netleksikon. Leksikonet skal drives af en ny forening, der blev stiftet i slutningen af april, bestående af Gyldendal, Gads Fond, Danske Universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og selve portalen har fået navnet lex.dk. Den går i luften medio/ultimo 2020.

Det nye leksikon forener Den Store Danske Encyklopædi med Trap Danmark, det 34 bind store værk om den danske geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv. Dertil kommer en lang række værker, for eksempel Ordbog over det danske Sprog, Dansk Biografisk Leksikon og Blå Bog. Meget gammel vin på helt ny flaske, kan man sige. Læs resten »



Weekendavisen den 10. maj 2019.

Yndigt land. Den 13. maj for 200 år siden vandt frøken Juliane Marie Jessen konkurrencen om en opbyggelig dansk nationalsang. Men hendes digt var rædsomt og udløste både polemik og skandale. I kulissen lurede en af konkurrencens tabere: Adam Oehlenschläger.

Året er 1819. Vi er godt i gang med guldalderen. Genier indenfor kunst, litteratur, videnskab og filosofi flokkes i København. Men byen har også sine håbefulde drømmere og langt mindre skønånder. En af dem er Juliane Marie Jessen, den ugifte 59-årige datter af etatsråd N.J Jessen.

Den 13. maj er en stor dag for frøken Jessen, en ivrig forfatterinde, der stadig venter på anerkendelse, selvom året er begyndt så fint for hendes digterdrømme. Hun har fået udgivet et lille bind poesi, Smaa Mark-Violer plantede i Danmarks Digterhauge, og nu kommer der flere gode nyheder til hjemmet i Smallegade på Frederiksberg. Læs resten »



Weekendavisen den 10. maj 2019.

Indhentet. Jorden er blevet ubeboelig efter atomkrig. Menneskene flygter til Mars. Klaus Rothstein har endelig fået læst et sciencefiction-langdigt af Nobelpris-forfatteren Harry Martinson.

Galakserejser har aldrig sagt mig noget særligt. Den science fiction, jeg får udbytte af, foregår i en let fremskrevet, let forvrænget verden, der lurer lige om næste tidshjørne. Ikke desto mindre har jeg altid vidst, at jeg en dag måtte en tur ud i uendeligheden med et vildt og voldsomt langdigt af et rumrejseepos, Aniara. En Revy om Mennesket i Tid og Rum af den svenske digter og proletarforfatter Harry Martinson (1904-1978). Han havde sæde i Det Svenske Akademi og modtog sågar selv Nobelprisen i 1974 (sammen med sin akademikollega Eyvind Johnson). Læs resten »



Weekendavisen den 3. maj 2019.

Romance. Et omfattende litterært tyveri af romantiske romaner fører nu til spektakulær retssag:”Nyd det så længe det varer, det er nu min mission af vende alle de sten, I gemmer jer under, og så vil jeg stampe jer dybt ned i det møg, I formerer jer i.”

En celeber skandale er brudt ud i den del af den globale litterære topografi, som kaldes Romancelandia – altså det umættelige bogmarkedsunivers for romantiske romaner.Bestsellerforfatteren Nora Roberts anklager Cristiane Serruya for det, der altid giver et sug i maven på folk i bogbranchen og tilliggende jorder: plagiat! Læs resten »



Weekendavisen den 22. februar 2019.

Essay. En sentimental afsked med et rækkehus. Et tilfældigt møde på en café. Nik og Jay, Klaus Rifbjerg, Villy Sørensen, Niels Barfoed. Tilfældets musik en eftermiddag i februar.

Så stod vi der i solkrogen og holdt om hinanden. Jeg græd lidt. Det havde jeg ikke gjort siden den antiseptisklugtende sommeraften for længe siden, da kirurgen fortalte mig, at operationen var gået godt, min kone ville overleve.

Solkrogen gør ikke meget væsen af sig i den mørke eftermiddags stålgrå februarkulde. Vi, der har boet der, ved bare, at når foråret vender tilbage, trækker murstenene varmen til sig og skaber til en lille lun rede. Men når solen næste gang skinner på Solsortvej, er vi der ikke.

Vi var så unge, da vi flyttede ind. Den ældste af drenge var en forsigtig lille fyr, den yngste havde endnu ikke set dagens lys. Nu er de voksne og videre. Men det var her de voksede op, det var her de levede deres livs lange begyndelser, det kan man aldrig tage fra os og fra huset. Læs resten »



Ældre indlæg »