Weekendavisen den 23. marts 2018.

Saxo-sensation. En privat københavnsk bogsamler lå inde med førsteudgaven af Saxos Danmarkskrønike, hvori en svensk historiker har nedfældet den eneste kendte øjenvidneberetning fra Det Stockholmske Blodbad i 1520. Antikvar og boghistoriker Christian Kaaber kalder bogen et enestående og sensationelt stykke skriftligt danefæ.

I maj 2016 døde en velrenommeret bogsamler fra Frederiksberg. Gennem et langt liv havde han tjent staten som embedsmand i flere ministerier, men sjældne antikvariske bøger var hans passion.

I bibliofile kredse vidste man godt at kontorchefens fine samling omfattede mange skatte, men da boet blev gjort op, viste det sig, at den også rummede en vaskeægte sensation, nemlig et eksemplar af den tidligste udgave af Saxos Danmarkshistorie, hvori den patriotiske svenske etnolog, kartograf, historiker og ærkebiskop Olaus Magnus (1490-1557) har nedfældet en lang række noter, som i sig selv er interessante. Men helt unik er den håndskrevne øjenvidneskildring af Det Stockholmske Blodbad i 1520, som Weekendavisen kan bringe i dag. Læs resten »



Weekendavisen den 23. marts 2018.

CPH:DOX. To poetiske film beskriver og beskærer den internationale flygtningekrise fra to mellemstationer: en forladt lufthavn og en øde ferieø.

Der er et markant og tankevækkende fællestræk ved de to flygtningekrisefilm, som danske Sebastian Cordes og brasiliansk-algierske Karim Aïnouz i denne uge præsenterede på CPH:DOX, nemlig antidramatik.

Vi kender jo de havererede plimsollere i Middelhavet. Vi kender ligene i bølgerne. Vi kender de orange redningsveste. Vi kender gummibådene, der hugger sig frem mod de græske øer i Det Ægæiske Hav. Vi kender migranterne, der bliver spulet væk fra de serbiske grænsehegn. Vi kender flygtningekaravanerne på de danske motorveje. Vi kender krigen, håbløsheden og angsten. Men i disse to film har instruktørerne sat sig for at fortælle andre og mere poetiske historier, vise en ny type billeder og oversete udsnit af flygtningenes virkelighed. Læs resten »



Weekendavisen den 9. marts 2017.

Reportage. Erik Poppes film om massedrabet på Utøya får premiere i Norge i dag. I lørdags blev filmen vist for et indbudt publikum i Oslo. Weekendavisen var med.

OSLO
Der hersker en lidt mærkelig stemning udenfor biografen Klingenberg i det centrale Oslo. Godt nok er den røde løber rullet ud denne lørdag eftermiddag, og godt nok er et par fotografer klar til at knipse en kendis, men selvom der både bliver grinet og krammet, er der noget forbeholdent i luften. Det her er ikke en helt almindelig premiere. Erik Poppes Utøya. 72 minutter som endret oss for alltid blev i februar vist på filmfestivalen i Berlin, hvor den løb med meget opmærksomhed, men ingen Guldbjørn, og nu vises den så for et indbudt publikum i Oslo, inden den slippes løs i biograferne den 9. marts.

Hist og her ser man en filmplakat. Men filmen bliver ikke markedsført særlig meget. Det ville virke smagløst. Og alle kender jo historien ind til marven – og debatten om filmen. Men hvor mange billetter kan den mon sælge? Mange mener, at det stadig er alt for tidligt at lave film om den brutale dag, hvor en højreekstremistisk terrorist, som man ikke værdiger navns nævnelse, dræbte 77 mennesker, otte ved en bombeeksplosion i regeringskvartalen i Oslo og 69 ved kolde og kyniske likvidering på Arbeiderpartiets politiske ungdomsstævne på Utøya. Såret er alt for frisk. Læs resten »



Weekendavisen den 26. januar 2018.

Kvindekvoter. For tre år siden foreslog den britisk-pakistanske forfatter Kamila Shamsie at forlagene i 2018 kun skulle udgive litteratur skrevet af kvinder. Hvad blev der af den idé?

I juni 2015 tog forfatteren Kamila Shamsie en dyb indånding. I en kommentar i branchebladet The Bookseller og i The Guardian, hvor hun er litteraturkritiker, skrev hun om en oplevelse på en litteraturfestival nogle år tidligere. Hun havde overværet en paneldebat, hvor kollegerne Martin Amis, Richard Ford, Jay McInerney og Junot Díaz samtalede under den pompøse overskrift ‘Den amerikanske litteraturs krise’. De fire mandlige panelister kastede om sig med forfatternavne, men kun én enkelt kvinde blev forbigående nævnt, nemlig Eudora Welty – som vel at mærke var død i 2001. Ikke én eneste nulevende kvinde kunne nyde fremme, end ikke Toni Morrison, Marilynne Robinson eller Donna Tart. Læs resten »



Weekendavisen den 17. november 2017.

Roman. Ung Mand, hedder hovedpersonen, i Hallgrimur Helgasons nye dannelses- og kunstnerroman. Han brækker sort galde op, som kan selvanantænde.

Hallgrimur Helgason: Søsyg i München. Oversat af Kim Lembek. 326 sider, 299 kr. Lindhardt og Ringhof.

Det er understrømmen af alvorligheder, man skal bemærke i islandske Hallgrimur Helgasons formelt set fjollede coming of age-roman, Søsyg i München. Godt nok omtales vores hovedperson – som må antages at være forfatterens alter ego, plus minus, nok mest minus – konsekvent som Ung Mand, og godt nok læser han allerede på første side i James Joyces A Portrait of the Artist as a Young Man. Men det er som forstadiet til ung mand, vi møder ham. Han træder ikke i den selvbevidst James Joyce’s spor. Snarere sjosker han efter den mere tvivlrådig Dylan Thomas, som parafraserede Joyce, men kaldte sine ungdomserindringer for Portræt af kunstneren som hvalp. Og det er netop dét, han er, den genert bumsebefængte, uskyldige 21-årige, der i 80’ernes begyndelse rejser fra det omverdensbeskyttede Reykjavik til München for at blive kunstner: en hvalp. Han indlogerer sig hos en tysk enke, der arbejder for Siemens, og han indser, at hun er selve Europa. Men selv er han ”en stum kulturkylling, en skovbo fra et skovløst land, Kasper Hauser fra Ishavet.” Læs resten »



Ældre indlæg »